Børnevacciner bliver dårligere af forurening
Forurenende stoffer i miljøet som f.eks. industrikemikaliet PCB gør, at børn ikke reagerer effektivt på børnevacciner. Kemikalierne hæmmer immunforsvaret, viser ny dansk forskning.

Nogle børn burde vaccineres en ekstra gang for at blive ordentligt beskyttet mod sygdomme som difteri og stivkrampe, mener dansk forsker, der har lavet studiet. (Foto: Colourbox)

Nogle børn burde vaccineres en ekstra gang for at blive ordentligt beskyttet mod sygdomme som difteri og stivkrampe, mener dansk forsker, der har lavet studiet. (Foto: Colourbox)

Børnevacciner mod alvorlige sygdomme som stivkrampe og difteri beskytter ikke børn så effektivt, som de kunne. Årsagen er, at industrikemikalier som PCB, der findes i kosten, i miljøet og i bygninger, gør børnenes immunforsvar dårligere, så det ikke reagerer ordentligt på vaccinerne.

Det viser et nyt omfattende videnskabeligt studie, der er gennemført af danske forskere fra bl.a. Rigshospitalet og Syddansk Universitet i samarbejde med et internationalt forskerteam.

Studiets resultater er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives.

En af de forskere, der er med i projektet, er professor, dr. med. Philippe Grandjean fra Institut for Miljømedicin fra Syddansk Universitet. Han er bekymret over udviklingen.

Fakta

»Vores studium viser, at PCB var den faktor, der havde den største hæmmende indvirkning på vaccinerne: En fordobling af PCB-koncentrationen viste sig at medføre et fald i immunforsvarets respons på vaccinerne med op mod 20 procent,« fortæller Philippe Grandjean.

PCB påvirker immunforsvaret tidligt i barndommen

Læger har længe undret sig over, hvorfor nogle børn reagerer godt på vacciner, mens et stigende antal børn ikke gør. Det nye studie viser, at en eksponering for industrikemikaliet PCB tidligt i barndommen er en del af forklaringen. »Vores resultater viser, at vi må tage immunforsvaret langt mere alvorligt, når det gælder forurening. Konsekvenserne for børnenes immunforsvar er dramatiske, fordi det kan betyde, at vacciner ikke længere kan beskytte børnene godt nok mod sygdommene,« siger han. Philippe Grandjean og hans kolleger mener, at tidlig eksponering for PCB øger risikoen for en ringe beskyttelse mod difteri og stivkrampe og måske også andre sygdomme, selv om barnet får det fulde vaccinationsprogram på de rigtige tidspunkter.

»Vi har valgt at give de børn, der i undersøgelsen har reageret dårligt på vaccinerne, en ekstra vaccination. Men man kan ikke på forhånd vide, hvilke børn, der ikke reagerer ordentligt, så man må måle det via en blodprøve, hvilket giver en ekstra udgift for sundhedsmyndighederne,« siger han.

Andre kemikalier kan have samme effekt

Det værste ved opdagelsen er efter Philippe Granjeans mening ikke selve det faktum, at vaccinerne ikke længere har den ønskede effekt, men at man kan fortolke resultaterne som et udtryk for, at vores immunforsvar er blevet dårligere.

På Færøerne er hvalkød en yndet spise. Hvalkød indeholder imidlertid høje koncentrationer af PCB. Derfor har forskerne valgt at gennemføre studiet her. (Foto: Erik Kristensen)

Immunforsvaret beskytter os tilsyneladende ikke så godt mod de vira og bakterier, som vi udsættes for.

Konsekvensen er, at der er større risiko for, at vi bliver ramt af sygdomme, fortæller han.

»Mit gæt er, at der er masser af forureningsstoffer, der kan gøre det samme ved immunforsvaret som PCB. Undersøgte man effekten af en række andre kemikalier på immunforsvaret, ville man formentlig nå frem til et lignende resultat,« konstaterer han og henviser til et stort antal dyreforsøg, der netop har vist, at det er tilfældet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar på de nye forskningsresultater fra Sundhedsstyrelsen.

Fakta

VIDSTE DU

Forskerteamet har tjekket den samlede funktion af immunforsvaret, og hvordan de forskellige dele bidrager til at vedligeholde antistofniveauet i kroppen.

De får derved et samlet indblik i, hvordan immunforsvarets spioner, T-cellerne, sender signaler videre til soldaterne, B-cellerne, om at bekæmpe en infektion, og hvordan systemet husker angrebet ved at lagre et billede af skurken i sine hukommelsesceller.

Forskerne har gennemført projektet på Færøerne, hvor man ved, at en stor del af befolkningen udsættes for en betydeligt større mængde PCB igennem fødevarer som f.eks. hvalspæk, som en del af indbyggerne - men ikke alle - ynder at spise.

På Færøerne er det derfor muligt at sammensætte en gruppe af indbyggere, hvoraf nogle bliver påvirket meget kraftigt af PCB, mens andre får en lille påvirkning. Selv om studiet foregår på Færøerne, siger det noget generelt om PCBs effekt på kroppen andre steder på kloden, som f. eks. I Danmark, forsikrer Philippe Grandjean.

»Befolkningens eksponering for PCB er meget større på Færøerne, hvilket giver undersøgelsen en statistisk styrke. Vi kunne nøjes med at følge 500 børn. I Danmark ville studiet have krævet måske 10.000 deltagere for at få samme statistiske styrke,« siger Philippe Grandjean.

Forskerne fulgte børnene helt fra de stadig var fostre og op igennem barndommen og bestemte løbende PCB-koncentrationen i kroppen. Umiddelbart før og efter, børnene var blevet vaccineret mod difteri og stivkrampe, senest som syv-årige, målte forskerne også koncentrationen af antistoffer mod de gængse vacciner i blodet.

Fakta

Færinger spiser hvalspæk med PCB

VIDSTE DU

587 børn, der blev født mellem 1999 og 2001 deltog i studiet ved undersøgelser af antistoffer i en alder af henholdsvis fem og syv år. Her tog man blodprøver for at måle, hvor stærkt et immunforsvar kroppen havde opbygget mod sygdomme som difteri og stivkrampe på baggrund af vaccinationer.

»Analyserne afslørede, at jo højere PCB-koncentrationerne var i blodet og i modermælken, des lavere var mængden af antistoffer mod stivkrampe og difteri,« siger han.

»Vores metode har været fantastisk til at studere effekten af et kemikalie på immunforsvaret, fordi man via vaccinerne kan provokere immunforsvaret på en standardiseret måde,« siger han.

»De rutinemæssige vacciner, som børn på Færøerne får, giver mulighed for at tjekke, hvordan immunforsvaret vedligeholder antistofniveauet i kroppen og holder sygdomme for døren - og hvordan kemikalier som PCB får immunforsvaret til at fungere dårligere,« siger han.

Forskerne fandt mange lave antistof-koncentrationer allerede ved fem års alderen, altså før revaccinen kun fire år efter første vaccination. De finder også en del lave antistof-koncentrationer allerede ved syv årsalderen, og det er kun to år efter seneste booster.

»Man kan altså på den ene side sige, at varigheden af vaccinen er nedsat. Men vi finder også, at maksimum lige efter booster er nedsat ved højere eksponering - det tyder på at også selve responset paa vaccinen er negativt påvirket,« siger han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.