Børnekræft-patienter risikerer kronisk træthed
Det er ikke bare voksne kræft-overlevere, der kæmper med kronisk træthed. Træthed som seneffekt indtræffer også blandt personer, som overlever børnekræft.

Både lægen og omgivelserne ser dig som rask og frisk, men energien er væk og din evne til at fungere optimalt er reduceret. Seneffekten kronisk træthed kan nærmest være lige så enerverende som bivirkninger ved selve kræftbehandlingen. (Foto: Colourbox)

Både lægen og omgivelserne ser dig som rask og frisk, men energien er væk og din evne til at fungere optimalt er reduceret. Seneffekten kronisk træthed kan nærmest være lige så enerverende som bivirkninger ved selve kræftbehandlingen. (Foto: Colourbox)

Kronisk træthed rammer patienter, som overlever børnekræft. Det viser ny norsk forskning.

»Nogle kræftoverlevere oplever at være kronisk trætte i flere år efter afsluttet behandling. Så har de fået det, vi kalder for en seneffekt efter kræftbehandlingen,« forklarer professor Jon Håvard Loge ved Institutt for medisinske basalfag ved Universitetet i Oslo.

»Resultaterne fra vores nye studie afdækker nu, at kronisk træthed også rammer dem, der har overlevet forskellige former for børnekræft,« fortæller han.

Fundet er for nyligt blevet publiceret i tidsskriftet Pediatric Blood and Cancer.

I studiet har forskerne kortlagt 70 procent af de tæt ved 600 nordiske børn, som blev behandlet for akut myeloid leukæmi, infratentorial astrocytom og Wilms tumor i perioden 1985 til 2001.

Følelsen af træthed er det symptom, som forekommer hyppigst ved kræftsygdom og kræftbehandling. Hvis træthed optræder i forbindelse med cellegiftbehandling (kemo) eller strålebehandling, snakker vi om akut træthed.

Rigtig mange kræftpatienter må regne med at opleve dette.

Kræftbehandlingstype er irrelevant

Forskerne troede tidligere, at hvilken type kræftbehandling en patient får, har stor betydning for udviklingen af kronisk træthed. Nu viser det sig, at dette ikke stemmer.

»Vi blev overraskede over, at patientgrupper som gennemgik meget forskellige behandlinger, havde meget ens forekomst af denne gene,« siger Jon Håvard Loge, og fortsætter:

»Når vi nu ved, at mange kræftoverlevere har denne gene, bliver det vigtigt at finde ud af, hvorfor det er sådan. Er det et biologisk eller et psykisk fænomen?«

»Vi forskere må fortsætte med at studere kronisk træthed som seneffekt og fænomen på en fremadrettet måde for bedre at forstå, hvilke typer forhold, som forårsager udviklingen af genen blandt kræftoverlevere.«

Hvis forskerne finder svaret, kan det påvirke sundhedstilbuddene til en stadig voksende gruppe mennesker.

De lidt ældre er mest udsatte

Der er behov for at undersøge, hvilken slags information om seneffekter, kræftoverlevere har brug for. (Foto: Colourbox)

De fleste vil opleve det som krævende, når både læge og omgivelser opfatter en som rask, samtidig med, at energien er væk og evnen til at gøre det, man har lyst til, er reduceret.

Det viser sig, at det er kræftoverlevere i den ældste gruppe, der kæmper mest med det.

De, der var mellem 19 og 34 år, da de blev spurgt om kronisk træthed, havde en øget hyppighed af træthed sammenlignet med dem, der var mellem 13 og 18 år.

»Kronisk træthed er med andre ord en form for gene, som gør sig mere og mere gældende med en stigende alder. En hypotetisk forklaring på dette er, at ældre overlevere af børnekræft har mindre reservekapacitet end de yngre, og at de derfor oplever flere gener efter mindre belastning,« forklarer Jon Håvard Loge.

Flere følgesygdomme til kræft

»Vi begynder at se konturerne af, at du ofte må betale en pris for at overleve en kræftsygdom. Overlevere har en øget risiko for at få andre og til dels alvorlige seneffekter og sygdomme, både af somatisk, psykologisk og social art,« siger Jon Håvard Loge.

»Nogle seneffekter, som en ny kræftsygdom eller hjerte-kar-sygdomme, kan være livstruende. Andre behøver ikke være så alvorlige, men kan være lige så plagsomme og medføre reduceret livskvalitet, for eksempel som kronisk træthed,« forklarer Jon Håvard Loge.

Flere kræftoverlevere giver med andre ord sundhedsvæsenet nye udfordringer.

Gennem nye bevillinger fra Kreftforeningen i Norge og Norges forskningsråd skal Jon Håvard Loge derfor studere flere forskellige aspekter knyttet til seneffekter.

»Midlerne skal blandt andet gå til at undersøge, hvad slags informationsbehov om seneffekter, kræftoverlevere har, og hvordan sundhedsvæsenet kan tage vare på det stigende antal kræftoverlevere.«

»Samtidig skal vi identificere, hvilke faktorer der gør, at en tidligere kræftpatient befinder sig i risikogruppen for at få seneffekter. Forskningen sker i samarbejder med andre forskningsgrupper,« afslutter Jon Håvard Loge.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk