Børn af gamle fædre risikerer kræft og dværgvækst
Danske forskere har formentlig fundet forklaringen på, hvorfor børn af ældre fædre har en større risiko for at udvikle sjældne, alvorlige sygdomme.

Mænd, der får børn i en sen alder har en større risiko for at få børn med vækstproblemer og knoglemisdannelser, fordi de ældre mænds sædceller har en større risiko for at være defekte, viser ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Mænd, der får børn i en sen alder har en større risiko for at få børn med vækstproblemer og knoglemisdannelser, fordi de ældre mænds sædceller har en større risiko for at være defekte, viser ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Befolkningsundersøgelser viser, at børn af ældre fædre over 50 år har en større risiko for at udvikle sjældne sygdomme som dværgvækst (for eksempel akondroplasi), at få knoglemisdannelser eller ligefrem at dø som følge af, at kraniet bliver 'frosset' i en for lille størrelse i forhold til, at det kan rumme hjernen.

I dag ved man meget lidt om, hvad der ligger til grund for dette fænomen, men danske forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet i samarbejde med engelske forskere fra Oxford University har måske fundet en stor del af svaret med en ny undersøgelse som er offentliggjort i denne uges udgave af det videnskabelige tidsskrift, Nature Genetics.

Større pool af defekte sædceller

Forskerne har opdaget, at de sædproducerende celler - de såkaldte kimceller - hos mænd over 45 år har en markant større risiko for at være behæftet med bestemte fejl i generne. Fejlene (mutationerne) betyder, at kimcellerne deler sig voldsommere end tidligere med en større produktion af sædceller til følge.

»Min kollega, professor Andrew Wilkie fra Oxford University, plejer at kalde de ramte kimceller for selviske, fordi de øger deres eget antal uden at tænke på, at det kan skade den næste generation. Og de selviske celler kan også ramme personen selv i form af en sjælden form for testikelkræft,« siger forskningsleder Ewa Rajpert-De Meyts fra Rigshospitalet og Københavns Universitet..

Det betyder altså slet og ret, at mænd over 45 år har en større risiko for at huse en større pool af sædceller, som er behæftet med fejl, sammenlignet med unge mænd. Risikoen for, at kvindens æg bliver befrugtet med en sædcelle med en genetisk defekt, stiger derfor i takt med den mandlige partners alder.

»Det skal understreges, at poolen af de defekte sædceller udgør en meget lille del af det samlede antal af sædceller. Andelen svarer til, hvor meget ét modermærke fylder på en hel krop. Så man er ekstremt uheldig, hvis ægcellen bliver befrugtet med en defekt sædcelle, men risikoen er altså ca. 10 gange større hos mænd over 50 år,« siger Ewa Rajpert-De Meyts.

Testikelkræft og dværgvækst hænger sammen

Forskerne kom på sporet af deres opdagelse ved at undersøge den sjældne form for testikelkræft, som rammer mænd i en forholdsvis sen alder sammenlignet med den hyppigste og mest almindelige form for testikelkræft, som rammer mænd mellem 20 og 40 år og formentlig opstår under fostertilstanden.

»Vi fandt ud af, at de kræftfremkaldende mutationer, der udløser den sjældne form for testikelkræft, under meget uheldige omstændigheder kan gå i arv til den næste generation. Det betyder, at det nyfødte barn arver den kræftfremkaldende mutation fra den ældre far, som udover at øge risikoen for kræftsygdom også kan øge risikoen for eksempelvis nogle former for dværgvækst,« siger Ewa Rajpert-De Meyts.

Dværgvæksten opstår, fordi umodne knogleceller (bruskceller) hos et barn, der har arvet gendefekten fra sin far, deler sig hurtigere, end de normalt burde gøre. Det betyder også, at de bliver hurtigere forkalket og hårde og dermed hurtigt mister deres ellers dynamiske evne til at blive længere. Det giver dværgvækst.

Som et eksempel kan det nævnes, at ca. én ud af 25.000 nyfødte babyer rammes af den særlige form for dværgvækst, akondroplasi. De mutationer, der udløser dværgvæksten, er præcis de samme, som man har sporet hos de ældre fædre med den sjældne form for testikelkræft. Det fortæller, at det genetiske ophav til de to meget forskellige sygdomme er det samme, og at det under uheldige omstændigheder kan gå i arv fra far til barn.

Mænds alder betyder også noget

Den nye forskning giver ifølge Ewa Rajpert-De Meyts endnu et argument for at få sine børn i en ung alder. Men det er nyt, at rådet også gælder mændene.

»Indtil i dag har man haft særlig fokus på kvindernes alder og udelukkende opfordret kvinder til at få deres børn i en ung alder, fordi en høj alder hos kvinden øger risikoen for sygdomme som for eksempel Downs syndrom væsentligt. Men vores forskning tyder på, at mænd også bør være en del af den oplysningskampagne,« siger Ewa Rajpert-De Meyts.

Forskningen er finansielt støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk