Kvinder på 35-44 år får børn med lige så godt helbred senere i livet, som de kvinder, der føder i alderen 25-34 år. 

Det viser en ny undersøgelse af 18.000 amerikanske børn og deres mødre, udført ved Max Planck Institute for Demographic Research (MPIDR) i Rostock, Tyskland.

»Vi behøver ikke bekymre os for stigende alder for førstegangsfødende, i hvert fald ikke hvad angår barnets helbred i en voksen alder,« siger forskeren bag undersøgelsen, Mikko Myrskylä.

Risiko ved høj fødealder

Tidligere har man antaget, at mødre, som venter til godt op i 30-års alderen med at få børn, har dårligere fysiologiske forudsætninger på grund af reduceret kvalitet i modnede ægceller eller svækkelse i moderkagen.

Og rigtigt nok er det sådan, at højere alder ved graviditet øger risikoen for spontan abort og misdannelser af fostret.

Men i modsætning til, hvad man måske skulle tro, ser det ikke ud til, at raske spædbørn af ældre mødre oftere bliver syge eller fede senere i livet – eller dør for tidligt.

Det handler om mors uddannelse og levetid

Max Planck-forskerens fund viser, at faktorerne, som påvirker barnets helbred som voksen, ikke er mors alder, men derimod mors uddannelse, og hvor længe hun lever.

For mennesker i rige lande er sidstnævnte faktor blevet mindre relevant med årene, mens der er mange flere små børn, som mister forældrene i fattige lande, eksempelvis på grund af krig, sultkatastrofer eller sygdom.

»Jo tidligere et barn mister sin mor, jo dårligere bliver helbredet som voksen,« siger Mikko Myrskylä.

Det forklarer han med mulige psykologiske effekter af dødsfaldet, kombineret med oplevelsen af at miste moren.

Mange studier har tidligere vist, at mødre med lav uddannelse har børn med et dårligere helbred, end de veluddannede mødre. (Foto: Colourbox)

Undersøgelsen peger også på, at bortfald af følelsesmæssig og økonomisk støtte fra mor bidrager negativt til barnets helbred.

Lidt dårligere helbred med yngre mødre

Faktisk ser det ud til, at jo yngre kvinden er ved fødslen, jo flere helbredsplager kan barnet i gennemsnit få senere i livet, viser undersøgelsen.

Sandsynligheden er statistisk set lidt større blandt børn i mødregruppen 20-24 år. Her er der fem procent flere sygdomstilfælde end i gruppen fra 25 år og opefter.

Andelen af sygdomstilfælde er 15 procent højere hos børn af mødre i alderen 14-19 år, ifølge studiet.

Tidligere fejlfortolkning

Mikko Myrskylä har en forklaring på, hvorfor vi i så mange år har opfattet sammenhængen mellem moderens alder og barnets helbred forkert:

I det første årti af 1900-tallet, da nutidens ældre blev født, fortsatte forældre med lav uddannelse med at få børn i en højere alder. De med højere uddannelse fik derimod færre børn med årene. Det har ført til en fejlfortolkning af, at højere alder er skadeligt for barnets helbred.

»I stedet er det jo faktisk sådan, at det er lav uddannelse, som er det væsentlige,« konkluderer Mikko Myrskylä.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson