Børn af ældre mødre har stærkt helbred
I mange år har videnskaben troet, at mødre, der føder sent i livet, får børn med store helbredsproblemer. Nu viser ny undersøgelse, at det faktisk er omvendt: Det er børn af unge mødre, som får flest problemer i livet.

Hidtil har man antaget, at jo højere alder en førstegangsfødende har, jo større risiko for barnet, enten gennem fostermisdannelser eller helbredsplager senere i livet. Antagelsen om det dårlige helbred er nu tilbagevist – det handler mere om morens uddannelsesniveau. (Foto: Colourbox)

Hidtil har man antaget, at jo højere alder en førstegangsfødende har, jo større risiko for barnet, enten gennem fostermisdannelser eller helbredsplager senere i livet. Antagelsen om det dårlige helbred er nu tilbagevist – det handler mere om morens uddannelsesniveau. (Foto: Colourbox)

Kvinder på 35-44 år får børn med lige så godt helbred senere i livet, som de kvinder, der føder i alderen 25-34 år. 

Det viser en ny undersøgelse af 18.000 amerikanske børn og deres mødre, udført ved Max Planck Institute for Demographic Research (MPIDR) i Rostock, Tyskland.

»Vi behøver ikke bekymre os for stigende alder for førstegangsfødende, i hvert fald ikke hvad angår barnets helbred i en voksen alder,« siger forskeren bag undersøgelsen, Mikko Myrskylä.

Risiko ved høj fødealder

Tidligere har man antaget, at mødre, som venter til godt op i 30-års alderen med at få børn, har dårligere fysiologiske forudsætninger på grund af reduceret kvalitet i modnede ægceller eller svækkelse i moderkagen.

Og rigtigt nok er det sådan, at højere alder ved graviditet øger risikoen for spontan abort og misdannelser af fostret.

Men i modsætning til, hvad man måske skulle tro, ser det ikke ud til, at raske spædbørn af ældre mødre oftere bliver syge eller fede senere i livet – eller dør for tidligt.

Det handler om mors uddannelse og levetid

Max Planck-forskerens fund viser, at faktorerne, som påvirker barnets helbred som voksen, ikke er mors alder, men derimod mors uddannelse, og hvor længe hun lever.

For mennesker i rige lande er sidstnævnte faktor blevet mindre relevant med årene, mens der er mange flere små børn, som mister forældrene i fattige lande, eksempelvis på grund af krig, sultkatastrofer eller sygdom.

»Jo tidligere et barn mister sin mor, jo dårligere bliver helbredet som voksen,« siger Mikko Myrskylä.

Det forklarer han med mulige psykologiske effekter af dødsfaldet, kombineret med oplevelsen af at miste moren.

Mange studier har tidligere vist, at mødre med lav uddannelse har børn med et dårligere helbred, end de veluddannede mødre. (Foto: Colourbox)

Undersøgelsen peger også på, at bortfald af følelsesmæssig og økonomisk støtte fra mor bidrager negativt til barnets helbred.

Lidt dårligere helbred med yngre mødre

Faktisk ser det ud til, at jo yngre kvinden er ved fødslen, jo flere helbredsplager kan barnet i gennemsnit få senere i livet, viser undersøgelsen.

Sandsynligheden er statistisk set lidt større blandt børn i mødregruppen 20-24 år. Her er der fem procent flere sygdomstilfælde end i gruppen fra 25 år og opefter.

Andelen af sygdomstilfælde er 15 procent højere hos børn af mødre i alderen 14-19 år, ifølge studiet.

Tidligere fejlfortolkning

Mikko Myrskylä har en forklaring på, hvorfor vi i så mange år har opfattet sammenhængen mellem moderens alder og barnets helbred forkert:

I det første årti af 1900-tallet, da nutidens ældre blev født, fortsatte forældre med lav uddannelse med at få børn i en højere alder. De med højere uddannelse fik derimod færre børn med årene. Det har ført til en fejlfortolkning af, at højere alder er skadeligt for barnets helbred.

»I stedet er det jo faktisk sådan, at det er lav uddannelse, som er det væsentlige,« konkluderer Mikko Myrskylä.

 

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk