Børn og unges brug af elektroniske medier kobles til mindre søvn
Derfor skal forældre hjælpe med at regulere deres børns tid foran skærmen - især op til sengetid - opfordrer danske forskere.
Børn Unge Søvn Regulering

Børn og unge, der bruger elektroniske medier, har en kortere søvnlængde, og det kan påvirke deres sundhed, trivsel samt fysiske og mentale udvikling, lyder det ifølge en række forskere, der står bag et nyt litteraturgennemgangsstudie. (Foto: Shutterstock).

Børn og unge, der bruger elektroniske medier, har en kortere søvnlængde, og det kan påvirke deres sundhed, trivsel samt fysiske og mentale udvikling, lyder det ifølge en række forskere, der står bag et nyt litteraturgennemgangsstudie. (Foto: Shutterstock).

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.
En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.
En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.
Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Studiet giver stærk evidens

Læs mere

Forældre bør anbefale deres børn at minimere deres tid foran skærmen.

I hvert fald en time før sengetid bør børn og unge ikke sidde foran skærmen, og de bør slet ikke have deres elektroniske medier med ind i soveværelset.

Sådan lyder opfordringen fra danske forskere.

For det går udover børn og unges søvn, når de bruger meget tid foran deres skærme inden sengetid.

Søvn er vigtigt for børn og unges sundhed, trivsel, fysiske og mentale udvikling.

At sove godt handler både om at få nok søvn, men også kvaliteten af søvnen har betydning.

I et nyt studie fra Syddansk Universitet har forskere undersøgt, hvad det betyder, at børn og unge i alderen 0-15 år bruger elektroniske medier - som tv, tablet, videospil, computer og mobiltelefoner - lige inden de går i seng.

Og konklusionen er klar i studiet, der er en gennemgang af en kæmpe bunke undersøgelser på området, og som er udgivet i tidsskriftet BMC Public Health.

»Børn og unge, der bruger elektroniske medier, har en kortere søvnlængde. De sover simpelthen mindre. Det finder vi på tværs af aldersgrupperne,« siger Lisbeth Lund, der er hovedforfatter på studiet og ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Blåt lys forstyrrer døgnrytmen

Når børn og unge ser på en skærm om aftenen op til sengetid, kan det betyde, at sovetidspunktet udsættes, ligesom det blå lys fra skærmen også forstyrrer døgnrytmen.

Det kan reducere den samlede søvntid, især hvis hjernen aktiveres med mange indtryk - som for eksempel computerspil eller sociale medier.

Og hvis deres telefon eller tablet ligger i soveværelset, risikerer de at blive forstyrret i løbet af natten.

Sammenhængen er stærkere for aldersgruppen 6 til 15 år end for de yngste (0-5 år).

Og det kan få følger for dem, påpeger Poul Jørgen Jennum, der er professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet.

»Kort søvn er nemlig - hos både børn, unge og voksne - forbundet med en række helbredskonsekvenser: ringere performance i skole, nedsat fysisk aktivitet, overvægt, diabetes og kardiovaskulære konsekvenser,« siger Poul Jørgen Jennum, der ikke har været en del af det nye studie, men som har læst det for Videnskab.dk.

Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen

På baggrund af studiets resultater har Sundhedsstyrelsen lavet nye anbefalinger for skærmbrug til forældre med børn i alderen 0-15 år.

Blandt andet anbefaler Sundhedsstyrelsen:

  • Børn bør ikke bruge skærm op til sovetid, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at de ikke får tilstrækkeligt med søvn.
  • Undgå telefon eller tablet i barnets soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og forringe søvnkvaliteten.

Der er ikke nogen konkret anbefaling til, hvornår børn og unge skal lægge de elektroniske medier fra sig om aftenen, men et par timer før sengetid er et godt gæt, mener professor Birgitte Rahbek Kornum.

»Generelt siger vi om søvn, at det er en god idé at stoppe med at dyrke hård motion og at spise to timer før. Så det vil også være mit bud her,« siger Birgitte Rahbek Kornum, der forsker i søvn ved Københavns Universitet, men som ikke har været involveret i studiet.

Og forældrene spiller en vigtig rolle, understreger danske forskere.

»Det er helt klart noget, man bør tage ved lære af i forhold til sine børn, som man har et ansvar overfor,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Det samme mener Poul Jørgen Jennum.

»Forældre bør anbefale deres børn - ligesom dem selv - at minimere medieforbrug mindst en time før sengetid, undgå telefoner og andre medier i soverummet under søvn, regelmæssige søvntider og sunde helbredsvaner,« siger han.

Se anbefalingerne i grafikken her - artiklen fortsætter nedenfor...
 
børn søvn skærme telefon mobil

Forskernes gode råd til at sikre børns gode søvnvaner. (Illustration: Ditte Holst Svane-Knudsen)

Gennemgang af 49 studier

De nye anbefalinger kommer på baggrund af forskernes systematiske gennemgang af 49 studier, der blev publiceret mellem 2009 og 2019 og involverede mellem 55 og 369.595 børn fra 0-15 år i vestlige lande.

»Det er en af de første gennemgange, vi ved af, der kigger på denne aldersgruppe,« siger Lisbeth Lund.

I litteraturgennemgangen ser de på den potentielle sammenhæng mellem brug af elektroniske medier og søvnmønstre i forhold til:

  • sengetid og indsovningstid
  • søvnkvalitet (i forhold til at vågne om natten)
  • søvnvarighed
  • træthed i løbet af dagen

Og de har været grundige, mener Birgitte Rahbek Kornum.

»Men konklusionen er ikke spor overraskende. Hvis man har sin skærm med i seng eller ser på den lige inden sengetid, sover man i kortere tid. Det kommer slet ikke bag på mig,« siger hun. 

Børn og unges elektroniske vaner:

Forskerne finder specifikke mønstre, når de ser på forskellige aldersgrupper.

0-5 år: Primært tv- og tabletbrug fører til kortere søvn.

6-15 år: Både videospil, computer, mobiltelefoner og internet fører til kortere søvn.

6-12 år: Brug af elektroniske medier fører til senere sengetider og dårligere søvnkvalitet.

13-15 år: Skærmtiden fører til problemer med at falde i søvn, og sociale medier er skyld i dårlig søvn på grund af interaktionen.

Børnene bliver overstimulerende

Studierne, som forskere har taget udgangspunkt i, ser ikke nærmere på årsagerne til, at tid foran skærmen fører til kortere søvn.

En forklaring kan dog være den velkendte, at skærmens blå lys overstimulerer hjernen og undertrykker produktionen af melatonin.

Melatonin er det hormon, der regulerer søvnen, og det fører derfor til dårligere søvn og forstyrrer også den naturlige søvn-vågen-cyklus.

»Vi ved, at de elektroniske medier er en vigtig del af vores liv. Men vores resultater tyder på, at forældre måske ønsker at regulere, hvor meget tid deres børn bruger på de elektroniske medier for potentielt at kunne forbedre deres søvn,« siger Lisbeth Lund. 

Studiet siger ikke noget om, hvad forældre bør gøre, men det viser, at der er en sammenhæng, og at det er en god ide at have fokus på det her fra forældrenes side for at undgå, at børn og unge bruger for meget tid på elektroniske medier - især op til sengetid.

Aldersopdelte søvnanbefalinger
  • 0-1år: ca. 15-18 timer / døgn
  • 1-3 år: ca. 12-14 timer / døgn
  • 3-6 år: ca. 10-12 timer / døgn
  • 7-12 år: ca. 9-11 timer / døgn
  • 13-18 år: ca. 8-10 timer / døgn

Kilde: Vejledning om forebyggende sundhedsundersøgelser til børn og unge, SST 2011

En vestlig kontekst

De 49 studier, som forskerne har kigget igennem, inkluderer deltagere fra Nordamerika, Europa, Australien og New Zealand blandt andre vestlige lande.

Vi kan altså ikke overføre resultaterne til andre lande, der måske har en anderledes holdning til elektroniske medier og opdragelsesmetoder.

Og selvom forskerne er sikre på, der er en sammenhæng mellem brugen af elektroniske medier og børn og unges søvnmængde, kan de ikke med sikkerhed sige, i hvilken retning sammenhængen går.

»Vi kan helt sikkert godt sige, der er en kobling mellem brug af elektroniske medier og børn og unges søvnmængde. Men det kan også være omvendt: at børn og unge, der ikke kan sove, bruger mere tid på deres elektroniske medier,« påpeger Lisbeth Lund.

»Der mangler nogle gode stærke studier på området. Det er ikke mange studier, der kigger specifikt på det før sengetid i denne aldersgruppe.«

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk