Børn med angst får effektiv hjælp af nyt program
Dansk forskning viser, at børn med angst har stor glæde af kognitiv adfærdsterapi og Cool Kids-programmet. Selv de børn, som ikke har gavn af første behandlingstilbud, kan ofte hjælpes med endnu et.
angst barn forældre kognitiv adfærdsterapi

Forskere fra Aarhus Universitet har testet det kognitive adfærdsterapi-program Cool Kids på 109 danske børn med angst. Resultaterne var lovende: Hele 2 ud af 3 kom af med deres angst. (Foto: Shutterstock)

Rigtig mange danske børn lider af angst.

Det kan være angst for højder, hunde, social angst, eller blot børn, som hele tiden bekymrer sig.

Indtil 2009 eksisterede der ikke ret meget viden om, hvilke behandlingstyper der virker på danske børn med angst, men forskning fra Aarhus Universitet har over de seneste år vist, at kognitiv adfærdsterapi formentlig er svaret.

I hvert fald viser mangeårig forskning, at en stor del af de børn, som i dag lider af forskellige former for angst, har meget stor glæde af det såkaldte Cool Kids-program, der er en videnskabeligt baseret model for, hvordan man med kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe børn af med deres angsttanker.

Det fortæller en af de forskere, som har bragt Cool Kids-programmet til Danmark.

»Før vi introducerede kognitiv adfærdsterapi til børn med angst i 2009, var der generelt ikke meget fokus på, at børn overhovedet kunne have angst. Det er der nu efterhånden kommet, og det er skyldes blandt andet vores undersøgelser i effekten af at bruge kognitiv adfærdsterapi til at hjælpe disse børn,« fortæller professor Mikael Thastum fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Forskningen i Cool Kids-programmet er støttet af TrygFonden med 7,8 millioner kroner.

Kognitiv adfærdsterapi - første trin

Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk retning, der tager udgangspunkt i tænkningen og evnen til at erkende.

Et grundlæggende princip er for patient og terapeut at søge at forandre patientens tænkning, så den bliver mindre begrænsende, selvundertrykkende, angstfremkaldende og mere selvunderstøttende, nuanceret og fornuftsbetonet.

Terapeut og patient finder i fællesskab nogle situationer, som plejer at medføre angst, ængstelse eller tristhed.

Situationerne gennemgås grundigt, således at det bliver klart, hvad i situationen især medfører de belastende følelser.

Herefter undersøges det, hvilke tanker der opstår i den pågældende situation. Der vil ofte være tale om såkaldt negative, automatiske tanker. Det vil sige tanker, der opstår hurtigt, og uden at man selv er bevidst om dem.

Det er sådanne tanker, der er med til at frembringe og fastholde angst og depression.

Kilde: Angstforeningen

LÆS OGSÅ: Vi ved for lidt om traumehjælp til børn og unge

Cool Kids er et gennemprøvet koncept

Pia Jeppesen er ph.d., overlæge og seniorforsker i børne- og ungdomspsykiatri ved Forskningsenheden i Hovedstadens Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Hun har ikke deltaget i Mikael Thastums arbejde, men kender udmærket til det og til Cool Kids-programmet.

Ifølge hende er kognitiv adfærdsterapi, svarende til den der gives i Cool Kids-programmet, blandt de bedst dokumenterede metoder og teknikker til at hjælpe børn med angst.

»Effekterne er meget lovende, og der er helt klart mange børn, som har glæde af det, for vi ser, at deres symptomer falder markant. På den måde er det rigtig fint, at vi har nogle veldokumenterede metoder, der virker på disse børn,« siger Pia Jeppesen, som også fortæller, at Cool Kids-programmet er så godt, fordi det allerede er afprøvet i Danmark med succes.

LÆS OGSÅ: Børn med OCD kan kureres uden medicin

»Der kan være kulturelle forskelle, som gør, at det ene eller det andet kan virke i andre lande, men ikke nødvendigvis i Danmark. Men i Cool Kids-programmet har vi et, hvor vi også i Danmark har en dokumenteret effekt,« siger hun.

Fem procent af danske børn lider af angst

Cirka fem procent af alle børn og unge lider af angst.

Særligt hårdt ramte børn lider voldsomt under deres angst, og det kan kan lede til social isolation, vanskeligheder ved at komme i skole eller pludselige panikanfald.

Angsttankerne er ofte fulgt på vej af kropslige symptomer og urealistiske forestillinger om konsekvenserne af det, de nu en gang er bange for.

Det kan eksempelvis være angst for, at der sker noget med far eller mor, når de ikke er sammen med dem, eller at de mister alle deres venner, hvis de kommer til at sige noget forkert i klassen.

»Det er klart, at sådanne tanker hæmmer børnene enormt,« siger Mikael Thastum.

Indførte redskaber fra Australien

Til at hjælpe denne gruppe børn af med deres psykiske helbredsproblemer hentede Mikael Thastum med kollegaer i 2009 det kognitive adfærdsterapi-program Cool Kids til Danmark for på en videnskabelig måde at undersøge dets effekt og se, om det kunne være svaret for de mange angstramte danske børn.

LÆS OGSÅ: Musik virker mod stress og angst

Cool Kids-programmet, der er et australsk-udviklet koncept, består af ti gruppesessioner, hvor angstramte børn og deres forældre modtager behandling.

»Man havde i Danmark ikke videnskabeligt undersøgt, om kognitiv adfærdsterapi virkede på angstramte børn. Nogle psykologer brugte selvfølgelig kognitiv adfærdsterapi på angstramte børn, men de kunne ikke fremlægge beviser for, at det virkede. Det er den form for evidensbaseret undersøgelse af kognitiv adfærdsterapi til angstramte børn og unge, vi som de første lavede,« fortæller Mikael Thastum.

Handler om at omstrukturere urealistiske tanker

I den kognitive adfærdsterapi og med Cool Kids-programmet forsøger psykologer at omstrukturere tankegangen hos de angstramte børn ved langsomt at få dem til at udfordre deres angst og de urealistiske tanker, der er forbundet med deres angst.

Er et barn eksempelvis bange for højder og skal til en fødselsdag på 11. etage, begynder man måske med at få barnet til at gå hen til bygningen. Nogle dage efter kan barnet måske gå op på første sal. Senere anden sal og så videre.

trappe terapi angst aarhus universitet stepped care

Forskerne på Aarhus Universitets stepped care-model. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

Kognitiv omstrukturering drejer sig også om at undersøge angstens realisme og give barnet mere realistiske tanker omkring angsten.

Langsomt finder barnet ud af, at de urealistiske forestillinger om angsten ikke er virkelige.

»I den kognitive adfærdsterapi i Cool Kids-programmet arbejder man også med trappestiger, hvor børnene i små skridt afprøver de ting, som de er bange for. Metoden kaldes eksponering. Desuden sætter man specifikke mål for, hvad børnene skal opnå, så man meget nemt kan måle fremskridtene. Man inddrager også forældrene og giver børnene hjemmearbejde, der handler om, at de skal udfordre deres frygt og deres urealistiske tanker,« forklarer Mikael Thastum.

LÆS OGSÅ: Succesfuld behandling af tavse børn

To tredjedele af alle børn kom af med angst

Kognitiv adfærdsterapi - andet trin

Næste skridt i terapien er, at patienten øver sig i at danne såkaldte alternative tanker. Det vil sige tanker, der er mere realistiske og i højere grad støtter og opmuntrer patienten og som medvirker til, at patienten kan se mere nuanceret på sig selv, andre og situationen som helhed.

Når patienten er i stand til at tænke alternative tanker, vil angsten dale og situationer, patienten ellers oplever truende, vil opleves som mere neutrale.

Patienten vil blive mere sikker, og forventningsangsten vil mindskes. Hermed får patienten mere mod på at udsætte sig for de situationer, der plejer at volde angst.

Kilde: Angstforeningen

For at teste Cool Kids-programmet begyndte forskerne indledningsvist med at afprøve det på 109 danske børn med forskellige former for angst.

Forsøget blev foretaget af forskerne på Aarhus Universitet, hvor børnene enten fik behandling gennem Cool Kids-programmet med det samme eller ventede med at modtage behandling i tre måneder for dermed at give forskerne et sammenligningsgrundlag.

Resultatet af undersøgelsen viste, at børnene i Cool Kids-programmet fik det markant bedre end børnene, der ikke var med i programmet. Op imod to tredjedele kom af med deres angst.

Efter det indledende forsøg testede forskerne, hvorvidt Cool Kids-programmet havde den samme gode effekt ude i den kliniske verden, hvor det ikke var forskere, men praktiserende psykologer, som brugte kognitiv adfærdsterapi til at hjælpe børnene.

Resultatet af den anden undersøgelse viste, at man også ’den virkelige verden’ kunne opnå gode resultater med kognitiv adfærdsterapi og Cool Kids-programmet.

»Sundhedsstyrelsen har netop udarbejdet nye nationale retningslinjer, hvor man anbefaler kognitiv adfærdsterapi til børn med angst. Socialstyrelsen har beskrevet Cool Kids-programmet, ligesom mange kommuner rundt om i Danmark er begyndt at anvende det på baggrund af de forsøg, som vi har lavet,« fortæller Mikael Thastum.

Kræver kontrol

Pia Jeppesen mener, at netop udbredelsen til kommunerne kan vise sig at være problematisk for Cool Kids-programmet.

Hun er blandt andet bekymret for, om man kan sikre, at kvaliteten af behandlingen er lige så høj i kommunerne, som den er i forskerens kontrollerede forsøg.

»Det er afgørende for, hvordan det bliver bredt ud. Kan kommunerne kvalitetssikre, således at kvaliteten af behandlingen ikke bliver mindre over tid? Man er nødt til på en eller anden måde at sikre sig, at folk rent faktisk kan lave Cool Kids-behandlingen og ikke noget udvandet noget, som bare ligner. Det er den store udfordring i den virkelige verden,« siger Pia Jeppesen.

LÆS OGSÅ: Dårlige sociale færdigheder øger risikoen for angst hos små børn

Problemstillingen er man opmærksom på på Aarhus Universitet.

terapi angst forældre børn

Det australsk udviklede koncept Cool Kids består af 10 gruppesessioner, hvor angstramte børn og deres forældre sammen indgår i et terapiforløb. (Foto: Shutterstock)

Forskerne er derfor sammen med kollegaer fra Australien gået i gang med at udvikle en certificeringsprocedure i forhold til, at psykologer kan få lov til at benytte sig af kognitiv adfærdsterapi under Cool Kids-navnet.

»Cool Kids er blevet et varemærke, så hvis psykologer vil benytte sig af dette varemærke og den type behandling, som er associeret med varemærket, skal de følge nogle helt klare procedurer og manualer. Så sikrer vi os, at hvis børn med angst modtager kognitiv behandling under Cool Kids-navnet, får de også den behandling, som, vi i vores forskning har vist, virker,« siger Mikael Thastum.

Individuel terapi hjælper yderligere

Kommunernes interesse i Cool Kids-programmet er blandt andet, at en stor fordel ved programmet og gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi er, at det er en billig form for behandling.

Ti sessioner med grupper på omkring seks børn ad gangen fik ifølge forskningsresultaterne hjulpet de fleste børn af med deres angstproblemer.

Mikael Thastum fortæller, at der dog er nogle børn, som ikke har tilstrækkeligt gavn af denne type behandling, der er baseret på gruppeterapi.

»Mellem 30 og 40 procent kommer ikke helt af med deres angst. Det ser vi især blandt børn med social angst. Men af de børn, som vi ikke kunne hjælpe gennem gruppeterapi, kunne vi alligevel hjælpe yderligere halvdelen ved at tilbyde dem kognitiv adfærdsterapi på individuel basis,« siger Mikael Thastum, der pointerer, at det netop er kognitiv adfærdsterapi og ikke en anden form for behandling, der hjælper børnene af med deres angsttanker.

»Det er stadig den samme teori, kognitiv omstrukturering og eksponering, men det er bare mere intensivt og mere tilpasset det enkelte barns behov,« forklarer han.

LÆS OGSÅ: Generte børn kan blive angste

I kraft af, at specielt børn med social angst ser ud til at have mindst gavn af den nuværende form for kognitiv adfærdsterapi gennem Cool Kids-programmet, er forskerne fra Aarhus Universitet netop nu i gang med at strukturere et behandlingsforløb specielt til dem.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud