Bøh! Gys og gru kan være sundt
Dit overlevelsesinstinkt bliver vækket, når du ser gyserfilm, og det kan måske styrke dine relationer og forberede dig på kriser.
Gyserfilm

Der er ikke noget i vejen for at gyse til motorsavs-psykopater og hævngærrige spøgelser i film, tv, bøger og spil. Lidt uhygge kan faktisk være ganske sundt. (Foto: Shutterstock)

Der er ikke noget i vejen for at gyse til motorsavs-psykopater og hævngærrige spøgelser i film, tv, bøger og spil. Lidt uhygge kan faktisk være ganske sundt. (Foto: Shutterstock)

Små piger i dukketøj, mørke kældre, slæbende fodtrin og bevæbnede klovne.

Vi ved jo godt, at vi skal forberede os på forskrækkelser, når vi tænder for en gyserfilm - men vi hopper alligevel i sædet, mens hjertet galopperer derudaf, når en mand med en motorsav pludselig springer frem på skærmen.

Men hvad sker der, når vi udsættes for et såkaldt jumpscare, og er det usundt at udsætte os selv for gys og gru, eller er det i virkeligheden godt for os at blive skræmt for vid og sans en gang imellem?

Halloween er lige rundt om hjørnet, og Videnskab.dk's hjernepodcast Brainstorm omfavner uhyggen i det nyeste afsnit, hvor værten Asbjørn selv lægger krop til en skrækkelig omgang, når han besøger Haunted House i Vejle.

Jumpscares aktiverer dit overlevelsesinstinkt

Jais og Asbjørn vil gerne vide, hvad der sker, når noget pludselig forskrækker os, så de tager en snak med Mathias Clasen, der forsker i horror og er lektor og leder af Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet.

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen


I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Og så har han netop udgivet bogen ‘A Very Nervous Person’s Guide to Horror Movies’.

Mathias Clasen fortæller, at jumpscares sætter gang i et 'startle response', eller et forskrækkelsesrespons, som er en fysiologisk mekanisme, der er indkodet i de fleste pattedyr.

Når vi bliver forskrækkede, sætter det gang i alle vores kognitive ressourcer.

Hører vi pludselig et skrig indefra den skov, vi går forbi, eller kommer der et jumpscare i en gyserfilm, glemmer vi alt andet og retter hele vores opmærksomhed mod den mulige fare, forklarer Mathias Clasen.

Når man oplever et jumpscare og ens startle response aktiveres, kan man opleve, at ens store muskler spjætter, fordi de gør sig klar til enten at kæmpe med eller flygte fra faren.

Hjertet begynder at banke, skuldrene trækkes op for at beskytte halsen mod angreb, og der udskilles stresshormoner som noradrenalin.

Du kender helt sikkert følelsen - og det er altså i virkeligheden dit overlevelsesinstinkt, der slår til og øger dit fokus.

Og inden du føler dig alt for speciel, du overlevelsesparate menneske, så er det altså den samme startle response, som aktiveres, når du eksempelvis ved en fejl (eller med vilje) kommer til at forskrække din hund eller kat, fortæller Mathias Clasen.

Det kan være sundt at blive bange

Én af de ting, Mathias Clasen og hans forskningshold undersøger, er, om der er positive effekter ved at blive skræmt af eksempelvis gyserfilm.

Det gør de blandt andet ved at se på rekreativ frygt, som dækker over situationer, hvor folk frivilligt opsøger uhygge og leger med deres frygt i trygge omgivelser.

Mathias Clasen

Mathias Clasen er aktuel med en ny bog, 'A very nervous person's guide to horror movies'. (Foto: Mathias Clasen)

Mennesker opsøger rekreativ frygt gennem oplevelser som ekstremsport, biografbesøg og udflugter til uhyggelige steder såsom Chernobyl eller det fiktive univers skabt i Haunted House i Vejle.

Hvis du vil høre, hvordan det lyder, når Asbjørn og en flok uhyggejægere oplever jumpscares og overlevelsesinstinkter på egen hånd, så lyt med i ugens episode!

Men det er faktisk også den rekreative frygt, som er på spil, når vi leger ‘titte-bøh’ med babyer eller gemmeleg som børn, fortæller Mathias Clasen.

Og ifølge ham er der altså flere positive effekter ved at opsøge og undersøge gyset og ens egen frygt.

Når vi ser gyserfilm, kan det nemlig formentlig både styrke vores sociale bånd og gøre os bedre til at regulere vores frygt og håndtere kriser som eksempelvis dén, vi stod overfor, da verden gik i lockdown i begyndelsen af coronapandemien i 2020.

Hvordan det nu kan hænge sammen, får du Mathias’ svar på i ugens udgave af Brainstorm - find det øverst i artiklen eller der, hvor du lytter til dine yndlings-podcasts!

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.