Blodtyper: Hvad er forskellen på dem?
Vi har alle forskellige blodtyper, men hvad adskiller dem egentlig fra hinanden, og hvad betyder forskellene?

Blodtyper er strukturer på overfladen af blodets celler, og det er dine forældres gener, der bestemmer din blodtype. (Foto: Shutterstock)

Blodtyper er strukturer på overfladen af blodets celler, og det er dine forældres gener, der bestemmer din blodtype. (Foto: Shutterstock)

Der er AB0. Og der er RhD, bedre kendt som Rhesus.

Ja, dem har du sikkert hørt om?

Det er nemlig de to vigtigste blodtypesystemer, men der findes faktisk flere end 30 forskellige. Og det er godt. For jo flere genetiske variationer, der er i befolkningen, desto større er sandsynligheden for, at vi kan klare os igennem sygdomme. Det gør os mere modstandsdygtige.

Men vores læser Stine vil gerne vide, hvad forskellen er på blodtyperne. Derfor har hun sendt os følgende spørgsmål i en e-mail:

»Vi ved alle, at der er forskellige blodtyper, som vi hver især har én af. Men hvad består forskellen egentlig i? Hvor i blodet og hvordan kommer det til udtryk? Umiddelbart ligner blod jo blod.«

Videnskab.dk har i Spørg Videnskaben tidligere svaret på, hvorfor vi har forskellige blodtyper i artiklen Hvorfor har vi forskellige blodtyper?

Overblik: Hvad er en blodtype?

 

  • Blodtyper er strukturer på overfladen af blodets celler, der varierer fra person til person.
  • En persons immunsystem kan reagere mod de blodtyper, der er forskellige fra personens egne.
  • De vigtigste blodtypesystemer er AB0 og Rhesus:
    • I AB0-systemet findes blodtyperne 0 (nul), A, B og AB.
    • I Rhesus-systemet skelnes der mellem RhD pos ("rhesus positiv") og RhD neg ("rhesus negativ”).
  • Der findes mange andre, men i de fleste sammenhænge mindre vigtige blodtypesystemer.
  • Det har ingen væsentlig betydning for din sundhed, hvilken blodtype du har.
  • Man skal have blodtypeforligeligt blod ved blodtransfusion, hvis man har dannet antistoffer mod en blodtype.

Kilde: Sundhed.dk

Men Stine vil gerne have svar på, hvad forskellen på vores blodtyper egentlig er, og hvilken forskel det gør for os at have forskellige blodtyper.

Og det er et godt spørgsmål, som vi har sendt videre til Torben Barington, der er professor og dr.med. fra Syddansk Universitet. Han er én af de forskere, der ved allermest om blodtyper her i Danmark.

Normalt betyder forskelle ingenting

Blodtyper er strukturer på overfladen af blodets celler, der varierer fra person til person. Generne fra dine forældre afgør, hvilken blodtype du får.

AB0- og Rhesus-generne ligger nemlig i kromosomerne og nedarves, et gen fra hver forælder. Et eksempel: Morten har blodtype A under AB0-systemet, men samtidig er han rhesus negativ under Rhesus-systemet. Det betyder, at hans blodtype ender med at være A-.

»Blodtyper er arvelige forskelle i molekyler, der sidder i overfladen på de røde blodlegemer. Det kan være proteiner, og ligesom alle andre proteiner i kroppen er de kodet for af vores DNA,« siger Torben Barington.

Der kan være små forskelle fra person til person i generne, som medfører, at proteiner, der dannes, også er lidt forskellige. Måske er det bare en enkelt aminosyre, der er skiftet ud. Men blodtyperne kan også være forskellige i de sukre, som ofte sættes på proteiner på overfladen af blodlegemerne.

I den situation rammer de arvelige forskelle dannelsen af de enzymer, der sætter sukrene på. Forskellige sukre betyder forskellige blodtyper.

»Normalt betyder sådan en forskel ingenting. Røde blodlegemer fungerer lige godt uanset blodtypen. De gør deres arbejde: transporterer ilt rundt i kroppen og kuldioxid tilbage til lungerne, som de skal,« siger Torben Barington.

Blodtyper er altså arvelige strukturer, der sidder på de røde blodlegemers overflade. En overflade, der er sammensat af mange forskellige strukturer, som kan variere fra person til person. På den måde kan de danne antistoffer.

Og det er her, problemerne med forskellige blodtyper kan opstå.

»Lad mig give et eksempel,« siger Torben Barington.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Hvis man forestiller sig, at Søren og Mette, som har forskellige blodtyper, får et barn sammen, arver barnet gener fra både Søren og fra Mette. Det kan være, at barnet arver Sørens blodtype, det vil sige, at fosteret i Mettes mave udtrykker en lille smule anderledes molekyler på overfladen af blodlegemerne end Mettes røde blodlegemer.

Kvinder kan producere blodtypeantistof i forbindelse med fødsler eller aborter, fordi der ofte overføres noget blod fra fostret til moderen. Blodtypeantistoffer produceret af den gravide kan være skadelige for fostret, fordi de kan ødelægge fostrets blodlegemer.

»Hvis der sker en blødning fra fosteret til Mettes blod, kommer dets blodlegemer i forbindelse med Mettes immunsystem, som kan se forskellen og opfatter dem som fremmede – måske inficerede med virus – og laver derfor antistoffer mod blodtypevarianten,« forklarer Torben Barington og tilføjer:

»Disse antistoffer kan via moderkagen trænge over i fosteret og binde til fosterets blodlegemer. Det kan føre til, at blodlegemerne nedbrydes, hvorved fosteret kan få blodmangel.«

Efter fødslen vil Mette have antistoffer, men der vil måske gå mange år, uden at hun lægger mærke til det. Først senere kan der opstå problemer, ved en blodtransfusion for eksempel, måske fordi en donor i blodbanken har den samme lille variant af det lille molekyle, som Mette har antistoffer imod. Og tager vi ikke hensyn til det i blodbanken, risikerer vi, at donorblodet bliver destrueret af immunsystemet, når det kommer ind i Mettes krop.

Men hvorfor producerer kroppen antistoffer mod blodtyper?

Antistoffer er proteiner, som kroppen producerer for at bekæmpe infektion. Immunsystemet er konstrueret til at kunne angribe enhver mikrobe, som kommer ind i kroppen. Når der dukker fremmede 'partikler' op i blodet, begynder kroppen at producere antistoffer. Det sker, uanset om de fremmede partikler er bakterier, virus eller blodlegemer med fremmede blodtypestrukturer.

Antistoffer
  • Personer med blodtype A har antistof mod blodtype B.
  • Personer med blodtype B har antistoffer mod blodtype A.
  • Personer med blodtype AB har hverken antistoffer mod A eller B.
  • Personer med blodtype 0 har antistoffer både mod A og B.

Kilde: Sundhed.dk

Ingen grund til bekymring

Men det er ikke noget, vi bør bekymre os om, påpeger Torben Barington. I vores daglige liv er der ikke grund til at spekulere i, hvilken blodtype vi har. Heller ikke hvis du er gravid, som i eksemplet med Søren og Mette der får et barn sammen.

»Der er et system omkring gravide, som sørger for, at de bliver behandlet ordentligt, også selvom de ikke kender deres blodtype. Kvinder bliver i starten af deres graviditet tilbudt en blodtypebestemmelse, der undersøger AB0- og Rhesus-blodtypen. Alle kvinder, der er rhesus negative, får tilbudt yderligere undersøgelser, når de er 25 uger henne,« siger Torben Barington.

Der er det dog ikke kvindens, men fosterets blodtype, der bliver undersøgt. Det sker ved at opsamle DNA fra fosteret i morens blod.

»Hvis fosteret er rhesus positiv, altså har RhD på sine blodlegemer, er der en risiko for, at fosteret kan immunisere kvinden, altså få hendes immunsystem til at producere antistoffer mod fosterets blodlegemer. For at undgå det kan kvinden få et lægemiddel, et antistof rettet imod RhD. Det virker på den måde, at hendes immunsystem ikke opdager RhD på fosterets blodlegemer og dermed ikke laver antistoffer mod det,« forklarer Torben Barington.

Alle rhesus negative-kvinder, der føder et barn, som er rhesus positiv, vil få sådan et antistof lige efter fødslen. Det forebygger immunisering.

I dag har vi systemer, der forebygger, at gravide kan blive immune over for deres fostres blod. (Foto: Shutterstock)

Ved en blodtransfusion

Et andet tilfælde, hvor det kan gøre en forskel, hvilken blodtype man har, er ved en blodtransfusion. For ved blodtransfusion skal blodtyperne mellem donor og modtager passe sammen.

»Det kan også spille en rolle, når man transplanterer væv, for eksempel en nyre fra en ægtefælle til en nyresyg person. Så vil blodtyper også komme i spil – især AB0-blodtyperne, som skyldes forskelle i sukre på overfladen af cellerne, ikke kun på røde blodlegemer, men på alle cellers overflader. Det vil være et problem, hvis en nyre fra en person med blodtype A gives til en person med blodtype 0, fordi alle med blodtype 0 har antistoffer mod A. Det fører til afstødning af nyren, så det vil ikke fungere,« forklarer Torben Barington.

Men før en eventuel nyretransplantation vil der selvfølgelig altid blive foretaget en undersøgelse af blodtypen både på donor og patient.

Så det har altså ingen speciel relevans for den enkelte at kende sin egen blodtype.

»Mange er bloddonorer og kender den, men ellers har det ingen praktisk betydning i det daglige liv,« understreger Torben Barington.

Der har eksisteret flere blodtyper

Forskellene i proteiner er her ikke for at gøre det svært at foretage blodtransfusioner eller for at genere gravide. Der er selvfølgelig en grund til, at de er dukket op gennem evolutionen. I løbet af menneskets udvikling har der utvivlsomt eksisteret mange ældre blodtyper, som vi slet ikke ser spor af i dag, fordi generne har vist sig at være uhensigtsmæssige.

I et udviklingsmæssigt perspektiv har det altså været en fordel, at vi er forskellige. For jo flere genetiske variationer der er i en befolkning, desto større er sandsynligheden for, at vi som art kan klare os igennem sygdomme, fordi det gør os mere modstandsdygtige. Også i tilfælde af epidemier, som for eksempel COVID-19.

»Sådan nogle virus og bakterier har det med at skulle hæfte sig fast i overfladen af celler for at trænge ind i dem. I den forbindelse kan det måske være en fordel at se anderledes ud på cellens overflade, hvorved det bliver sværere for mikroben at trænge ind i cellen og gøre os syge. Nogle blodtyper er opstået, fordi de har været fordelagtige på et tidspunkt i vores udviklingshistorie i forhold til infektion,« siger Torben Barington.

Tak for spørgsmålet

Vi siger tak for spørgsmålet til Stine. Der er en T-shirt på vej til dig. Også tak til Torben Barington for at svare på det.

Husk, at du kan læse flere svar fra Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk