Blodtest skal vise vej til den bedste medicin
Patienter med bindevævssygdomme vil hurtigere kunne få stillet en diagnose og få den rigtige behandling med en ny blodtest. Testen afslører, hvor fremskreden og aggressiv sygdommen er.

Ud fra en simpel blodprøve kan den nye test udpege den bedste medicin til den enkelte patient. (Foto: Colourbox)

Ud fra en simpel blodprøve kan den nye test udpege den bedste medicin til den enkelte patient. (Foto: Colourbox)

Hr. Jensen lider af en alvorlig bindevævssygdom. Hvis han skal reddes fra den sikre død, skal lægerne gribe hurtigt ind med den rette behandling.

Valget står mellem tre slags medicin i 100.000-kroners klassen, som virker på hver deres sygdomsstadie, og det store spørgsmål er så, hvilken én man skal vælge.

Hidtil har lægerne måttet prøve sig frem i jagten på en effektiv medicin mod bindevævssygdomme, såsom knogleskørhed, lungesygdomme som KOL og skrumpelever. Det er risikabelt for patienterne, samtidigt med at det koster samfundet dyrt.

Men nu får lægerne et nyt værktøj til at kunne afgøre sagen takket være en helt ny form for test, der er udviklet af det danske biotekfirma Nordic Bioscience.

»Det smarte ved testen er, at den ud fra en simpel blodprøve kan måle, hvilken sygdom patienten lider af og hvilket udviklingsstadie, den er nået til. Den viden gør lægerne i stand til at finde den mest optimale medicin til patienten,« fortæller udviklingsdirektør Morten Karsdal fra Nordic Bioscience.

Bindevævssygdomme sætter fingeraftryk

Bindevævssygdomme findes der mange af og rammer alt fra lunger, lever, knogle og brusk.

Fælles for sygdommene er, at immunforsvaret går til angreb på kroppens eget væv, så dets proteiner bliver nedbrudt.

Fakta

Bindevævssygdomme karakteriseres ved en betændelseslignende tilstand (inflammation) i bindevævet. De fleste bindevævssygdomme opstår i alderen 20-50 år, men forekommer også hos børn og ældre. Sygdommene kan medføre symptomer fra mange organer såsom hud, led, muskler, blodkar, nerver, hjerte, lunger, tarmsystem og nyrer. Flere af sygdommene kan medføre organforandringer, som kan give livstruende symptomer.

Hver sygdom kløver bestemte proteiner på deres egen karakteristiske måde. De proteinstumper eller fragmenter, som nedbrydningsprocessen poster ud i bl.a. blodet, vil derfor være sygdommens helt unikke fingeraftryk - og det er netop dette fingeraftryk, som testen kan genkende ud fra en blodprøve.

Ud over at sætte navn på sygdommen måler testen også mængden af fragmenter i blodet og kan på den måde afsløre, hvor aggressiv sygdommen er og hvor meget den har udviklet sig.

Og tager man prøven med et par dages mellemrum, vil man også kunne se, om antallet af fragmenter vokser eller daler som resultat af en behandling. Lægerne har dermed den information, der skal til, for at kunne tilpasse eller ændre behandlingen og dermed ordinere den mest egnede medicin.

»Testen gør det muligt at diagnosticere patienterne tidligt og at skræddersy den bedste behandling til den enkelte patient. Håbet er, at vi ved hjælp af testen kan være med til at redde eller forbedre patienternes liv,« siger udviklingsdirektør Morten Karsdal fra Nordic Bioscience.

Teknologien bruges igen og igen

Nordic Bioscience regner med, at den overordnede teknologi kan bruges til kortlægning af en lang række bindevævssygdomme. Udfordringen er, at blive så klog på de enkelte sygdomme, så man kan tilpasse teknologien til dem.

Forskerne fra virksomheden kunne for et halvt år siden dokumentere gennemslagskraften af en test af leverfibrose i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ’Liver International’.

Det seneste skud på stammen er en test for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL, der måske kan hjælpe patienterne til en mere målrettet behandling. 

Fakta

KOL er en kronisk irritationstilstand i lungerne. KOL giver hævede og irriterede luftveje, øget slimdannelse og eventuelt ødelagte lungesække (alveoler). Symptomerne er hoste, opspyt og åndenød ved anstrengelse.

Sygdommen KOL forværres af blandt andet tobaksrøg, der irriterer lungevævet, og det vækker en særlig slags celler i immunforsvaret, hvis opgave er at fjerne indtrængende stoffer, der potentielt set kan være skadelige for kroppen.

Det oprydningsarbejde går i mange tilfælde godt.

Men presses immunforsvaret for hårdt, kan det finde på at gå amok, så det også begynder at gå til angreb på lungevævets celler.

KOL-test den første i verden

Når immunforsvarets celler overreagerer, udvikler de enzymet makrofagelastase, der specifikt går til angreb på proteinet elastin, som udgør en vigtig bestanddel af lungevævet.

Konsekvensen er, at elastin klippes over bestemte steder, så der dannes et hav af små proteinfragmenter. De ser ud på en ganske særlig måde. Og det er netop disse stumper, som testen kan registrere og måle på.

»Vi har som de første i verden skabt en test, der reagerer på fragmenterne af lungeproteinet elastin. Viser testen, at du har dette specifikke fragment i dit blod, lider du af sygdommen KOL, og fragmentets mængde sladrer om, hvor fremskreden og aggresiv sygdommen er,« siger Morten Karsdal.

Nordic Bioscience forventer at udvikle fem nye sådanne test om året, og har på den baggrund etableret et tæt samarbejde med medicinalvirksomheder, der kan bruge vores tests i udviklingen af nye lægemidler.

»Når man ved, præcist hvor meget en sygdom har udviklet sig, kan det pludselig lade sig gøre at udvikle medicin, der er målrettet mod patienter, der befinder sig på dette specifikke stadie,« siger han.

Nyt syn på bindevævssygdomme

De nye tests gør det muligt at diagnosticere patienterne tidligt og at skræddersy den bedste behandling til den enkelte patient. Håbet er, at vi ved hjælp af testen kan være med til at redde eller forbedre patienternes liv.

Morten Karsdal.

Nordic Bioscience har et samarbejde med forskere fra Rigshospitalet omkring udviklingen af teknikken i forhold til leverfibrose, og én af de forskere, der kender til projektet er overlæge dr. med. i patalogi Ben Vainer.

»Foreløbig er teknikken på udviklingsstadiet, men teknikken har åbnet et helt nyt felt i forståelsen af mange kroniske sygdomme samt cancersygdomme,« siger han.

Han fortæller, at teknikken gør op med det gængse billede af, at bindevæv er noget, der ikke forandrer sig i kroppen, men forbliver stationært.

»Metoden måler en omsætning i bindevæv, så der sker en fortsat nedbrydning og opbygning af bindevæv hos patienter med kroniske betændelsestilstande og kræft. Teknikken har den fordel, at man mere rent kan måle det, man rent faktisk ønsker at måle,« siger han.

Bindevævssygdomme er det område, man har lagt ud med, fordi man kender sygdomsmekanismen, men han forventer, at teknologien på sigt også vil kunne bruges på kræft.

»Teknologien vil måske kunne afsløre, hvornår kræftcellerne vokser ind i organerne, selv om teknikken  uden tvivl vil være mere støjfyldt, og dermed mere usikker, end det er for bindevævssygdomme,« slutter han.

Sådan virker testen

Den nye test er baseret på en blodprøve fra patienten. Når blodprøven er taget, gælder det i første omgang om at fjerne ’støj’ i form af fragmenter, som ikke stammer fra den sygdom, hvis navn og udviklingsstadie man gerne vil kende.

Blodet sendes igennem en form for si, der sorterer de uønskede fragmenter væk, så det kun er de proteinstumper, som er skabt af patienternes sygdomme, der bliver tilbage. 

Testen består nu i at udsætte blodet for en stribe antistoffer, der kobler sig til forskellige proteinstumper. Testen kan nu måle, hvor meget antistof, der bliver bundet, og dermed hvor mange proteinstumper, der er. Jo flere stumper, der er i blodet, des mere fremskreden er sygdommen.

Udviklingsdirektør Morten Karsdal understreger, at der er en lille risiko for at få et falsk positivt eller negativt udfald. Men fejlmarginen er gjort så lille så mulig ved at måle på flere af de stumper, som sygdommen frembringer, så man er sikker på, at stumperne stammer fra en specifik sygdom. 

»Testen kan faktisk identificere sygdommen og dens udviklingsstadie med 90 procents sandsynlighed,« siger Morten Karsdal. 

Nordic Bioscience sætter forskning i højsædet

Nordic Bioscience ledes af overlæge Claus Christiansen, der satser benhårdt på forskning. På verdensplan er han én af de 100 mest citerede forskere inden for sit felt, bindevævssygdomme.   

Den høje publiceringsrate i velansete videnskabelige tidsskrifter er noget, som virksomheden går meget op i, fortæller udviklingsdirektør Morten Karsdal.

»Vi vil gerne tiltrække folk, der har lyst til at forske på et højt plan. Vi går bevidst efter folk, der er vanvittigt dygtige og som ønsker at blive endnu dygtigere, og af samme grund har vi også en stor flok ph.d.-studerende,« fortæller han.

Det gode ved ph.d.-studerende er ifølge Morten Karsdal, at de er drevet af noget andet end at gå på arbejde. De har også et udtalt ønske af at gøre noget for sig selv og deres karriere.

»Det er vanvittigt sjovt at arbejde i sådan et miljø. Vi har et tæt sammenhold og tager på arbejdslejr i Gilleleje tre gange om året, hvor vi udarbejder nye videnskabelige artikler på baggrund af vores studier. Det er sjovt at lave god forskning og at blive kendt for det,« siger Morten Karsdal.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.