Blodprøve kan afsløre Alzheimers
Dansk biotekvirksomhed har udviklet en ny test, der ud fra en helt almindelig blodprøve kan afsløre, om man lider af den alvorlige Alzheimers Sygdom. Testen kan endda afsløre sygdommen tidligt i sin udvikling.

Alzheimers er en sygdom, der kommer snigende, og hidtil har man først kunnet diagnosticere sygdommen, når den allerede var ret fremskreden. Den nye test kan opdage sygdommen inden symptomerne er udtalte, så man har en mulighed for at sætte ind med behandling og støtte. (Foto: Colourbox).

Forskere fra det danske biotekfirma Nordic Bioscience har udviklet en ny test til tidlig diagnosticering af den alvorlige sygdom Alzheimers, der nedbryder hjernevævet.

Testen kan måle, om blodet indeholder stumper af en særlig form for protein, kaldet tau, som Alzheimers-patienter har en større mængde af end raske.

»Vi har som de første i verden fundet en metode til at diagnosticere Alzheimers ud fra en harmløs blodprøve. Samtidigt gør testen det muligt at diagnosticere patienterne på et betydeligt tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet, end man hidtil har kunnet og oven i købet afsløre, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig,« siger virksomhedens udviklingsdirektør Morten Karsdal.

Resultater fremlagt på konference

Den nye test er stadig i forsøgsfasen og er foreløbigt blevet afprøvet på mus, der har fået påduttet Alzheimers, med gode resultater. Forskerne har også afprøvet testen på 33 Alzheimers-patienter og 81 raske kontrolpersoner og diagnosticerede deltagerne rigtigt i 80 procent af tilfældene.

Resultaterne er endnu ikke offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, men Morten Karsdal blev for nylig - som en af de få - inviteret til at præsentere testen i ’den store sal’ på den prestigefyldte internationale Alzheimer's Association International Conference on Alzheimer's Disease (AAICAD), der blev afholdt i Paris i juli måned.

Resultaterne ser så lovende ud, at virksomheden vil arbejde videre med testen.

Dansk professor er positivt stemt

Den nye blodtest bliver også pænt modtaget af leder af Nationalt Videnscenter for Demens Gunhild Waldemar, der også er professor ved Institut for Neuro- og Sansefag på Københavns Universitet.

Fakta

Spinalvæske er en klar, farveløs væske, som omringer hjernen og rygmarven og beskytter dem fra skader. Hjernevæske består hovedsageligt af vand med få spor af proteiner, electrolytter og næringsstoffer.

Hun har skimmet resultaterne fra Nordic Bioscience og vurderer, at blodtesten har potentiale til at blive et godt værktøj, der kan supplere andre metoder til at diagnosticere sygdommen.

»Det er teoretisk set en fin test, set i lyset af, at vi mangler en test som tidligt og sikkert kan diagnosticere Alzheimers. Jeg forventer ikke, at den kan blive 100 procent sikker. Men det er altid potentielt lovende, når der kommer en ny test, som er baseret på en almindelig blodprøve,« siger hun.

Alzheimers' fingeraftryk

Tau er et protein, der optræder i hjernen, og det har længe været kendt, at mængden af tauprotein er en smule forhøjet hos Alzheimers-patienter. Derfor har man hidtil stillet diagnosen ved at måle, hvor meget tauprotein personen har.

Intakte tauproteiner kan ikke gennemtrænge den hjerne-blod-barriere, der holder hjernevævet og rygmarven adskilt fra blodet, så den eneste måde, man hidtil har kunnet måle mængden af tau på, er ved at stikke en nål ind i rygmarven og udtage en prøve af den såkaldte spinalvæske.

Det indgreb er ikke alene smertefuldt for patienten, men også risikabelt, fordi det kan medføre lammelser. 

Det snedige ved den nye test er, at den i stedet for at have fokus på det intakte tauprotein måler mængden af tau-proteinstumper.

Alzeimers klipper proteinerne over

Fakta

Opdagelsen af proteinstumperne har været gennem fagfælle-tjek, et såkaldt peer-review, da virksomheden ansøgte om at komme på den videnskabelige Alzheimer-konference i Paris. Studiet slap gennem nåleøjet og havnede i den prestigefyldte 'late-breakting abstract selection'.

Alzheimers sygdom kløver de hele tau-proteiner på en ganske særlig måde under sin nedbrydning af hjernevævet, og i modsætning til de hele tau-proteiner kan stumperne godt trænge gennem hjerne-blod-barrieren og videre ud i blodet.

»Proteinstumperne rummer mere information end de hele proteiner, fordi de er et resultat af, at sygdommen nedbryder hjernevævet. Tauproteinstumperne kan opfattes som Alzheimers unikke fingeraftryk, som testen netop kan genkende,« siger Morten Karsdal.

Forskerne fra Nordic Bioscience gennemførte et forsøg, hvor de målte mængden af helt tau samt mængden af tauproteinstumper i mus, som havde sygdommen i et tidligt stadie inden de havde udviklet symptomer.

»Vi fandt, at de syge mus havde nogenlunde den samme mængde helt tau, som de raske, mens mængden af fragmenter derimod var 15 gange højere. Det viser, at stumperne er forbundet med sygdom,« siger Morten Karsdal.

Virkningsløs behandling kan skyldes sen diagnose

Alzheimers sygdom kan på nuværende tidspunkt hverken helbredes, stoppes eller bremses med eksisterende medicin.

Ny viden om sygdommen er det første skridt til at finde noget, der virker på sygdommen.

Morten Karsdal

En mulig forklaring på, at lægemiddelvirksomhedernes medikamenter ikke har haft nogen god effekt kan være, at behandlingen er kommet i gang for sent. Den nye trend er at behandle tidligere for Alzheimers og så holde øje med, at patienterne rent faktisk bedres.

»Det er vigtigt med en tidlig diagnose. Den nye test kan gå hen og blive et effektivt værktøj til at finde frem til de patienter, der har gavn af de forskellige behandlingsmuligheder og at hjælpe lægerne med at udpege de medikamenter, der passer bedst til hver enkelt patient,« siger Morten Karsdal.

Ved at tage en stribe blodprøver gennem nogle uger kan man se, om mængden af tauprotein vokser og dermed danne sig et indtryk af, hvor aggressiv sygdommen er hos patienten.

»Testen vil på samme måde kunne bruges som et værktøj til at afgøre, om et lægemiddel har en gavnlig effekt på sygdommen, altså om det kan hæmme eller måske ligefrem stoppe sygdommens udvikling. Har det ingen effekt, kan man teste andre lægemidler,« siger Morten Karsdal.

Flere studier nødvendige

Professor Gunhild Waldemar fra Nationalt Videnscenter for Demens mener, at virksomheden nu har et godt grundlag for at gå videre med flere studier, der skal tjekke, om den nye blodtest virkelig kan afsløre Alzheimers tidligt.

»Man skal afprøve testen på hundredvis af patienter og følge dem i nogle år, for at se, om de patienter, der slår positivt ud på testen nu rent faktisk også udvikler Alzheimers sygdom i højere grad, end dem, der får et negativt udslag,« siger hun.

Også lægemiddelindustrien vil kunne få glæde af testen i deres arbejde med at udvikle skræddersyet medicin til specifikke patientgrupper, fordi de hurtigt kan afprøve, om et givet lægemiddel har en effekt

Morten Karsdal

Dernæst skal man også dokumentere, at testen ikke slår positivt ud for andre former for demens, som eksempelvis Lewy Body Demens eller frontotemporal demens. Der vil derfor gå en del år før man kan afgøre, om testen kan tages i brug, påpeger hun.

Den perfekte test findes ikke

Videnskab.dk har også talt med professor Albert Gjedde, der er leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet. Han synes ligeledes at testen ser interessant ud men er betænkelig ved, at den ser ud til at have en høj fejlrate.

Den støj mener professor Gunhild Waldemar dog ikke nødvendigvis er et stort et problem, da man ville bruge en kombination af mange forskellige test til at stille en diagnose.

»Hvis man ser det fra en patients synsvinkel, så vil man ikke have fejl. Men den perfekte test findes ikke. Men hvis sikkerheden for testen ligger på 80 eller 90 procent, så mener jeg, at det er nok til at testen måske er brugbar. Man kan kombinere flere tests, som hver især har en usikkerhed, men som tilsammen kan give en ret sikker diagnose,« siger hun.

Selv om patienten ikke kan hjælpes meget medicinsk, vil en tidlig diagnose betyde, at patienten hurtigt får den hjælp og støtte, som man har brug for, og det er rigtigt godt at få den hjælp, inden der sker ulykker.

»Derfor synes vi det er en god idé at få fastlagt tidligt, hvad der er galt. Nogle mennesker, der har de symptomer, lider i virkeligheden af en anden sygdom, der kan afhjælpes med andre medikamenter, så her vil en tidlig diagnose også være en stor fordel,« slutter hun.

Om blod-hjerne-barrieren

Blod-hjerne-barrieren adskiller hjernevævet fra blodet. Den er lokaliseret til karvæggenes inderste lag, der udgøres af en sammenhængende tæt membran. I modsætning hertil er der huller og sprækker mellem de enkelte celler i de fleste andre organers kar.

Vandopløselige stoffer, fx salte, passerer vanskeligt blod-hjerne-barrieren. Fedtopløselige stoffer, fx ilt, alkohol og mange lægemidler, passerer derimod forholdsvis let. Glukose og aminosyrer, som er vandopløselige, kan passere blod-hjerne-barrieren med specielle transportmekanismer.

Om Alzheimers Sygdom

Alzheimers sygdom er en sygdom, der resulterer i svigtende hjernefunktion og demens. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. 

Alzheimers sygdom kommer ofte snigende over måneder og halve år, og i begyndelsen kan det godt være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Alzheimers sygdom rammer fortrinsvis ældre, men yngre kan også rammes. 

Det er vigigt, at blive grundigt undersøgt hos lægen da andre sygdomme kan give lignende symptomer. Alzheimers sygdom er en langsomt fremadskridende sygdom, der efter 7-10 år ender med døden. Det er også den hyppigste årsag til demens. I Danmark er der cirka 55.000 mennesker, der har Alzheimers sygdom.

Kilde: Netdoktor

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.