Blodprøver afslører mulig årsag til link mellem antibiotika og død
Et antibiotikum ved navn clarithromycin er mistænkt for at medføre overdødelighed. Laboratorieforsøg giver nu en mulig forklaring på hvorfor.
antibiotika clarithromycin biologisk forklaring overdødelighed

Danske forskere finder tegn på oxidativ stress i blodprøver fra forsøgspersoner, der har taget clarithromycin. (Foto: Shutterstock)

Danske forskere finder tegn på oxidativ stress i blodprøver fra forsøgspersoner, der har taget clarithromycin. (Foto: Shutterstock)

Lægemiddelstyrelsen har længe afvist at sætte en advarsel på et antibiotikum, som nogle forskere ellers i årevis har mistænkt for at øge dødeligheden, især blandt patienter med åreforkalkning.

Et af Lægemiddelstyrelsens argumenter har været, at der ikke er en logisk, biologisk forklaring på, at antibiotikummet, som kaldes clarithromycin, skulle kunne føre til, at man pludselig dør, år efter at man har indtaget det.

Sagen har Videnskab.dk beskrevet i artiklen: Hyppigt brugt antibiotika mistænkt for at medføre pludselig død.

Laboratoriefund kan være mulig forklaring

Forskerne, der har fundet sammenhænge mellem brug af clarithromycin og overdødelighed, er ganske rigtigt kommet til kort, når det kommer til at give en forklaring på, hvordan et tilsyneladende harmløst antibiotika skulle kunne øge risikoen for død.

De danske og amerikanske forskere har uafhængigt af hinanden fundet en statistisk sammenhæng mellem brugen af clarithromycin og tidligere død. Men hidtil har de altså ikke fundet en årsagssammenhæng.

Tidligere i år skete der dog et muligt gennembrud: Forskere fra Københavns Universitet publicerede et studie, som giver en plausibel forklaring på, hvordan clarithromycin kan øge dødeligheden.

Clarithromycin ser ud til at kunne give oxidativ stress i cellerne, viser de danske forsøg, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Pharmacology. 

»Man har længe kløet sig i nakken og spurgt: Hvordan kan et antibiotikum, som skulle være godt, være associeret med noget skadeligt? Vi har nu fundet et biologisk fænomen, som muligvis kan forklare sammenhængen,« siger forskningslederen Henrik Enghusen Poulsen, der er klinisk professor på Københavns Universitets Institut for Klinisk Medicin.

Clarithromycin forbundet med oxidativ stress

Henrik Enghusen Poulsen og kolleger har analyseret og sammenlignet blodprøver fra testpersoner, der enten har fået clarithromycin eller to andre typer antibiotika.

Prøverne viste, at oxidations-niveauet (iltningen) i DNA’et og RNA’et var højere hos dem, der havde fået clarithromycin, sammenlignet med dem der havde fået et af to andre antibiotikatyper, trimethoprim eller phenoxymethylpenicillin.

Forhøjet oxidation kaldes også oxidativ stress. Tilstanden er forbundet med et dårligt helbred.

»Vi ved, at oxidativ stress er forbundet med sygdomme som sukkersyge, lungekræft hos ikke-rygere og brystkræft hos kvinder,« siger Henrik Enghusen Poulsen.

Forsøget er det første af sin art, som finder en association mellem indtag af clarithromycin og oxidativt stress.

Her kommer forklaringen

Ifølge Christian Gluud, der står bag de danske forsøg, som har fundet en overdødelighed ved clarithromycin, kan fundet være et missing link.

»Lægemiddelstyrelsen har manglet en plausibel biologisk forklaring. Den kommer her: Det ser ud til, at clarithromycin går ind og påvirker vores arvemateriale,« siger Christian Gluud, der er leder af Center for Klinisk Interventionsforskning, Copenhagen Trial Unit.

»Vi ved fra andre studier, at når man indtager stoffer, der påvirker arvematerialet, så er der øget dødelighed. Så det er en meget mulig forklaring på, at der er en overdødelighed på 20 procent blandt patienter, der har fået clarithromycin,« fortsætter han.

Fundet er ikke en »smoking gun«

Søren Paaske Johnsen, der er forskningsoverlæge ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet, kalder i en mail til Videnskab.dk fundet for interessant, men han vurderer, at det ikke giver en endelig forklaring på, hvorfor clarithromycin tilsyneladende øger dødeligheden.

I forsøget har forskerne målt oxidations-niveauet i blodprøver fra forsøgspersoner løbende og kort efter, at de har taget antibiotika i en uge. I princippet kan man ikke vide, om der bliver ved med at være tegn på oxidativ stress, lang tid efter at de har taget clarithromycin.

Andre begrænsninger ved studiet er, at oxidations-niveauet godt nok var højere hos personer, der havde taget clarithromycin, sammenlignet med dem der havde taget andre typer antibiotika. Men det var ikke særligt højt, når man sammenligner med oxidations-niveauet i cellerne hos folk, der ryger eller har sukkersyge.

Desuden er forsøget fra Københavns Universitet ikke særligt stort: Kun 90 personer har deltaget. De blev fordelt på fire grupper, der enten fik clarithromycin, en af de to øvrige antibiotika-produkter eller placebo.

»Studiet fra Enghusen Poulsen er ikke en smoking gun, men det er selvsagt interessante fund i lyset af de eksisterende data,« skriver Søren Paaske Poulsen.   

Mistanken er nok 

Sammenhængen mellem clarithromycin og oxidativ stress skal som minumum kunne genfindes i større forsøg og af andre forskere.

»Vi har ikke et direkte bevis endnu, men vi arbejder videre på sagen. Man skal lave flere undersøgelser for at sandsynliggøre, at clarithromycin giver oxidativ stress, og at det er derfor, at stoffet er forbundet med øget dødelighed,« medgiver Henrik Enghusen Poulsen.

Mistanken i sig selv er dog stærk nok til, at man bør udvise påpasselighed i omgangen med clarithromycin, vurderer Søren Paaske Johnsen:

»Sammenfattende må man jo sige, at der er nogle ubelyste spørgsmål, men i min optik er der grund til at være bekymret over de data, der foreligger.«  

Man bør overveje andre typer antibiotika

Clarithromycin er et antibiotikum, der bliver brugt blandt andet mod simple infektioner i luftvejene, kønssygdomme og mavesår.

Men i langt de fleste tilfælde er der andre antibiotika-produkter, man kunne bruge i stedet for. Derfor bør man lade tvivlen komme patienterne til gode, lyder det.

»Mistanken alene bør føre til varsomhed, primært fordi vi har alternative behandlingsmuligheder,« skriver Søren Paaske Johnsen til Videnskab.dk.

I en kommende artikel følger Videnskab.dk op på sagen med et interview med Lægemiddelstyrelsen. Vi vil blandt andet gerne have at vide, hvordan styrelsen forholder sig til de nye resultater fra Københavns Universitet.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk