Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Blodforgiftning: Dansker opfinder metode til at redde liv
Hvert år dør mindst 2.000 danskere af blodforgiftning. Danske forskere skal nu afprøve en metode, som sikrer, at disse patienter får den rette mængde væske, når de bliver indlagt. Og det vil kunne redde liv.

Væsketilførsel er en essentiel del af behandlingen af blodforgiftning. Men mængden af væske beror i dag på lægernes skøn - fremover skal det være anderledes. (Foto: Shutterstock)

Væsketilførsel er en essentiel del af behandlingen af blodforgiftning. Men mængden af væske beror i dag på lægernes skøn - fremover skal det være anderledes. (Foto: Shutterstock)

10 liter. Så meget væske kan en patient typisk få sprøjtet ind i blodårerne i løbet af det første døgn efter indlæggelse med svær blodforgiftning.

Væsken sørger for, at hjertet kan holde blodtrykket oppe og pumpe nok ilt ud til alle kroppens celler og organer.

Problemet er, at man i dag ikke har nogen holdbar metode til at vurdere, om en patient har fået nok, eller måske endda for meget væske.

Det betyder, at allerede dødssyge mennesker på den ene side risikerer at have for lav ilttilførsel til livsvigtige organer, og på den anden side at få væskeophobninger i lungerne og andre steder i kroppen, fordi de får for meget væske.

Blodforgiftning er en meget alvorlig tilstand, som dræber mindst 2.000 danskere hvert år. Alligevel har den ikke fået megen opmærksomhed i offentligheden, på trods af at den er årsag til flere dødsfald end eksempelvis blodprop i hjertet.

»Hvis denne nye monitoreringsmetode begynder at blive brugt allerede i akutmodtagelsen, vil lægerne fra starten kunne holde øje med, at de syge patienter får den rigtige mængde væske. I modsætning til i dag, hvor de må prøve sig frem,« fortæller lektor og ph.d. på Center for Akutforskning på Aarhus Universitet, Simon Tilma Vistisen, som har opfundet den nye monitoreringsmetode.

Væsketilførsel beror på lægens skøn

Simon Tilma Vistisen modtager i dag en to-årig bevilling på 1,8 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd (DFF).

Fakta

Fakta om blodforgiftning (sepsis)
Blodforgiftning er den populære betegnelse for en tilstand, som i lægesprog hedder sepsis.

Ved sepsis er hele kroppen påvirket, fordi immunsystemet overreagerer på en infektion og begynder at angribe kroppens raske celler og organerne. Samtidig bliver blodårerne slappere. Derfor falder blodtrykket, og blodet får svært ved at transportere ilt hurtigt nok rundt i kroppen.

Ved sepsis har man ikke nødvendigvis bakterier i blodet, hvilket er den tilstand, der i lægevidenskaben karakteriseres som blodforgiftning. Alligevel kaldes sepsis i daglig tale for blodforgiftning.

Kilder: Sundhed.dk, Sundhedsguiden.dk, Daniel Pilsgaard Henriksen

For de penge skal han i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Harvard Universitet de næste to år teste metoden, som ved hjælp af en kombination af målinger kan forudse, om en patient har behov for væske eller ej.

»I dag beror væsketilførslen meget på vurderinger. Det er et klinisk skøn, hvor lægen ikke får meget hjælp fra de målinger, der eksisterer i dag. Lægen vurderer, at en patient vil have gavn af at få tilført væske, men det er først bagefter, at lægen ved, om væsken hjalp med for eksempel at øge blodtrykket. Ved at bruge den nye metode, vil man, allerede før man giver væsken, vide, om det vil være til gavn, eller om det faktisk kun øger risikoen for andre komplikationer.« fortæller Simon Tilma Vistisen.

Ekstra hjerteslag kan afsløre behovet for væske

Den nye metode, som skal fortælle lægerne, om en patient har gavn af væske, tager udgangspunkt i hjertets naturlige uregelmæssigheder.

Alle mennesker har disse afvigelser, hvor hjertet slår et ekstra slag. Ekstraslagene kaldes ekstrasystoler, og på mange af disse patienter optræder de oftere end hver halve time.

»Vi har alle sammen de her uregelmæssigheder, hvor hjertet kommer til at slå et lille ekstra slag for tidligt, inden det er helt fyldt op med blod. Næste hjerteslag vil så være forsinket, og det giver hjertet mulighed for at blive mere fyldt op med blod end ved de almindelige hjerteslag. Hvis man kigger på hjerteslaget med ekstra fyldning, så får man et gratis billede af, hvordan hjertet reagerer på en ekstra væsketilførsel,« forklarer Simon Tilma Vistisen.

Håbet er, at den nye metode vil kunne bruges ude på hospitalerne til at fortælle lægerne, om de skal skrue op eller slukke for væskedroppet. Og på den måde undgå farlige væskeophobninger i lunger eller andre vitale organer hos de syge patienter.

Grise fik tappet 20 procent af blodet ud

Forskerne fra Aarhus Universitet har allerede testet metoden på 10 grise. Grisene blev bedøvet og fik tappet 15-20 procent af deres blodvolumen ud.

På figuren ses hjertets slag fra to patienter. Ved patienten til venstre er det tydeligt, at slaget efter ekstraslaget giver væsentligt større udsving og dermed mere output fra hjertet. Det viser, at patienten stadig befinder sig på den stejle del af kurven i diagrammet i midten. Hvorimod patienten til højre har nået sit mætningspunkt, hvor hjertet ikke er i stand til at fyldes yderligere. (Figur: Simon Tilma Vistisen)

Herefter blev der sat elektroder på grisenes hjerter. Med elektroderne kunne forskerne kunstigt skabe de ekstra hjerteslag og måle på, hvordan den efterfølgende ekstra fyldning af hjertet forbedrede blodets strømning fra hjertet.

Så længe slaget efter det lille ekstra slag øger hjertets evne til at pumpe, kan det give mening at tilføre ekstra væske.

Men hjertet møder en grænse, hvor ekstra væske ikke har nogen effekt på blodgennemstrømningen, og i stedet kun øger risikoen for at væske presses ud i vævet og lungerne. Hvilket også var det man så med forsøgsgrisene, når de fik tilført væske, efter hjertet var blevet maksimalt fyldt.

»Vi har allerede instrumenter, som måler både hjertets rytme, de ekstra hjerteslag, blodtryk, osv. Nu handler det om at kombinere de instrumenters resultater og på den måde finde ud af, om hjertet vil reagere på væske,« forklarer Simon Tilma Vistisen.

Derudover skal forskerne teste metoden på patienter med blodforgiftning, som er indlagt på Aarhus Universitets Hospital og på Beth Israel Medical Deaconness Center, tilknyttet Harvard Universitet i Boston i USA.

Livsfarligt lavt blodtryk skaber organsvigt

Blodforgiftning skyldes en infektion i blodbanen med bakterier. Den opstår ofte som følge af en infektion i et enkelt organ, for eksempel lungebetændelse eller blærebetændelse, som spreder sig til blodet.

Symptomerne på blodforgiftning er:

  • Høj feber, fordi kroppen forsøger at bekæmpe infektionen.
     
  • Lavt blodtryk, fordi blodårerne bliver slappere, og fordi væske forlader blodbanen, der er blevet 'utæt'.
     
  • Høj puls og hurtig vejrtrækning, fordi hjertet og lungerne forsøger at få blod og ilt nok ud til cellerne og organerne.
Fakta

Blodforgiftning (sepsis) optræder i tre sværhedsgrader. Blodforgiftning er kendetegnet ved betændelse et sted i kroppen, lavt blodtryk, høj puls og åndedrætshastighed og høj feber

Svær blodforgiftning (svær sepsis) kalder man det, når et eller flere organsystemer er påvirket af tilstanden. 20-40 procent af patienter med svær sepsis dør af tilstanden.

Sepsischok er den alvorligste form for blodforgiftning, og den sværeste at behandle. Her er blodtrykket vedvarende lavt, selv om man giver væske. 50-70 procent af de patienter, som får sepsischok, dør af det.

Blodforgiftning (sepsis) behandles med antibiotika og væsketilførsel direkte i blodårerne.

Kilder: Sundhed.dk, Sundhedsguiden.dk, Daniel Pilsgaard Henriksen

Blodforgiftning bliver livsfarlig af to årsager:

For det første vil det lave blodtryk betyde, at vigtige organer, som nyrer og lever ikke får nok næring og ilt. Hvis der ikke gribes ind i tide medfører det organsvigt.

Samtidig er der generelt enighed om, at blodforgiftning skaber en overreaktion i kroppens eget immunforsvar, som med alle midler vil bekæmpe infektionen i blodet.

Det betyder, at kroppens eget forsvar skaber en uhensigtmæssig reaktion, som går ud over kroppens egne celler og organer, et eksempel er, at blodets koagulationsevne forstyrres. Det kan i sidste ende føre til multiorgansvigt og døden.

Samtidig betyder overreaktionen, at overførslen af ilt og næring fra de røde blodlegemer til cellerne bliver dårligere. Hvilket igen bidrager til, at cellerne og organerne ikke får den forsyning, de skal bruge for at overleve.

Antibiotikabehandling kan bekæmpe infektionen. Væsketilførslen sørger for, at hjertet fyldes tilstrækkeligt før hvert hjerteslag, og at blodet kan komme hurtigt nok rundt i kroppen.

Tusindvis af danskere dør af blodforgiftning
Blodforgiftning er en overset sygdom i Danmark, når man tager i betragtning, hvor alvorlig den er, og hvor mange, der faktisk dør som følge af sygdommen hvert år. Svær blodforgiftning (svær sepsis) er en tilstand som forekommer når kroppens immunforsvar overreagerer på en infektion, hvilket fører til organsvigt.

»Blodforgiftning kan komme snigende over få timer, og så skal det gå stærkt. Tidlig opsporing af denne akutte sygdom er prioriteret på sygehusene i dag, da det er afgørende for patienternes overlevelse sammen med efterfølgende hurtig behandling med antibiotika og rette mængde væske. På få timer kan blodforgiftning udvikle sig fra at være svær at opdage, men nem at behandle, til at være nem at opdage, men meget svær at behandle,« forklarer Simon Tilma Vistisen.

Ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed får omkring 12.000 danskere årligt svær blodforgiftning, og cirka 2.000 dør af sygdommen.

Et nyt studie fra Akutmedicinsk Forskningsenhed, Syddansk Universitet, som udkom i det videnskabelige tidsskrift Critical Care Medicine i januar i år, tyder dog på, at tallene er væsentligt højere.

Tal på blodforgiftning er mørke tal
»De tal, man bruger i dag, bygger på udskrivningsdiagnoser. Det vil sige, de diagnoser lægen tildeler patienten ved udskrivelsen. Vi ville gerne finde frem til antallet af tilfælde ved at kigge på symptomer og kliniske fund på indlæggelsestidspunktet,« fortæller ph.d. og læge på Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi på Odense Universitetshospital, Daniel Pilsgaard Henriksen.

Han er hovedforfatter på den videnskabelige artikel.

Han har gennem et helt år studeret journaler fra 8.358 patienter, som blev indlagt på akutmodtagelsen på Odense Universitets Hospital fra september 2010 til august 2011.

Ved at sammenkoble alle data fra disse patienter, fandt han frem til, at 1.071 af disse patienter havde svær blodforgiftning, hvor et eller flere organsystemer er påvirket.

Det svarer til, at 457 per 100.000 indbyggere per år i Odense Universitets Hospitals optageområde, bliver indlagt med svær blodforgiftning.

Studiet er det første af sin art i Danmark, og hvis tallene overføres til at dække hele Danmark, må man formode at mere end 22.000 danskere hvert år får svær blodforgiftning.

Op til 40 procent dør af svær blodforgiftning

Tal fra udlandet, primært USA, viser, at mellem 20 og 40 procent af dem, som får svær blodforgiftning, ender med at dø af sygdommen.

De officielle danske tal, siger, at cirka 2.000 dør af svær blodforgiftning i Danmark hvert år.
Men det er altså meget muligt, at dette tal også er væsentligt højere.

Til sammenligning dør lige under 2.000 hvert år af blodprop i hjertet.

»Med den nye viden, som dette studie afdækker, ligger der en væsentlig opgave for os forskere i feltet i at få formidlet problematikken omkring omfanget af denne akutte sygdom, så vi kan skabe opmærksomhed  omkring behandlingen. Opmærksomhed, fokus og forskning har eksempelvis forbedret behandlingen af blodpropper i hjertet markant, « påpeger Simon Tilma Vistisen, lektor og ph.d. på Aarhus Universitet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.