Blodet afslører: Kaffe og fed fisk gør kroppen yngre
Rygning og sodavand gør kroppen to til seks år ældre, mens kaffe og fed fisk gør den yngre. Ny forskning viser, at proteiner i blodet kan sladre om kroppens 'sande' alder - og at du selv kan bremse din biologiske alder.

Alene ud fra blodproteiner kunne forskerne med overraskende præcision forudsige deltagernes alder, højde og vægt. (Foto: link-tekst)

Svenske forskere har identificeret en samling proteiner i blodet, der præcist afslører din krops udseende og alder. Opdagelsen kan vise os vejen til et sundere og længere liv, mener de.

»Det er første gang, man kan se de træk alene i blodet, og det kan vise os betydningen af vores livsstil,« siger studiets førsteforfatter Stefan Enroth, forsker på Institutionen for Immunologi, Genetik og Patologi under Uppsala Universitet i Sverige.

Forskerne afslører for eksempel, at stress, rygning og sodavand rykker kroppen mod en to til seks år ældre tilstand, mens fede fisk, kaffe og motion virker tilsvarende foryngende.

Studiet peger desuden på, at man muligvis kan bremse sin biologiske alder ved at ændre livsstil.

»Vi ser for os, at når effekterne af livsstil på alder er kendte, kan man med analyser af blodproteinprofiler motivere individer til at skifte livsstil og reducere risikoen for at få livsstilssygdomme,« siger Stefan Enroth.

Også fra kollegaen Claus Desler Madsen lyder der roser til det nye studie:

»Det er rigtig spændende, fordi det giver et indblik i, hvor gammel man er rent biologisk. Måske kan biomarkører blive brugt som et værktøj, hvor folk kan spise lidt flere fisk og så få nogle ting over på plussiden, fordi de kan se, at de er 45 år i en 49-årig krop,« siger aldringsforsker Claus Desler Madsen, som er adjunkt ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

Studiet er for nyligt offentliggjort i Nature Scientific Reports.

Begyndte med biomarkører for sygdomme

Stefan Enroth fortæller, at studiet egentlig begyndte et helt andet sted end aldring.

Forskerne arbejdede på en stor undersøgelse kaldet Northern Swedish Population Health Study (NSPHS), som skulle afsløre markører i blodet. Håbet var, at markørerne kunne bruges til at diagnosticere kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Forskerne udvalgte en lille befolkning i det nordligste Sverige ved grænsen til Finland, fordi den har levet isoleret så længe, at den genetisk set er homogen og stabil.

For at finde frem til gode biomarkører målte forskerne en masse relevante data (se faktaboks) og kortlagde forsøgspersonernes DNA-profiler. De fik også de knap 1.000 raske frivillige deltagere til udfylde lange spørgeskemaer om livsstil, kost, arbejde med mere.

Forudsigelserne blev overraskende præcise

Det viste sig, at en af de vigtigste faktorer bag kræft og hjerte-kar-sygdomme var alder, og at alder specifikt påvirkede forsøgspersonernes niveau af en række proteiner i blodet.

Fakta

Forskerne undersøgte deltagernes vægt, højde, livvidde, puls, blodtryk og lungefunktion. De tog også blodprøver fra forsøgspersonerne og undersøgte deres lipidsammensætning, allergener og proteiner i blodet.

Desuden blev deltagernes DNA-profiler kortlagt, deres lægejournaler gennemgået, og de blev bedt om at udfylde et spørgeskema om en række faktorer omkring deres kost og motionsvaner.

Stefan Enroth kommer fra en baggrund som ingeniør og tænkte, at det kunne være sjovt at vende det hele på hovedet og se, om man kunne forudsige for eksempel alder, højde og vægt alene ud fra blodproteiner.

»Det var overraskende, hvor præcise forudsigelserne blev,« siger Enroth.

Ved at måle mængderne af 77 forskellige proteiner i blodet, kunne forskerne ramme alderen inden for fem år, vægten inden for 6,8 kg, højden inden for 4,7 centimeter og livvidden inden for 5,1 centimeter.

Med de nye resultater i hånden kan forskerne dermed undersøge, hvad der sker med proteinniveauerne i blodet, når man udsætter kroppen for forskellige kendte risikofaktorer som rygning, dårlig kost og stress.

Det nye studie kan også lede politiet på sporet af farlige forbrydere, mener forskerne bag. Det kan du læse mere om under artiklen.

Vores livsstil ændrer blodprofil

Forskerne bad selvfølgelig ikke deltagerne om at ryge en masse cigaretter eller spise en masse sund eller usund mad, de dykkede ganske enkelt ned i puljen af de cirka 1.000 personer og undersøgte deres eksisterende livsstil.

Her fandt de 115 rygere, som de kunne sammenligne med 860 ikke-rygere, og når de analyserede alderen ud fra proteinniveauerne, viste det sig, at rygning gjorde kroppen cirka 2,3 år ældre end personernes kronologiske alder.

De kunne også se, at fedme som målt i BMI (en simpel formel for vægt i forhold til højde) ikke betyder noget for den ’biologiske alder’, før BMI-tallet kommer over 40 (morbid fedme), som gør kroppen 6,3 år ældre end den kronologiske alder.

En anden ting, der trykker på vores aldringsspeeder, er sukkerholdige drikke som sodavand og juice. De gør kroppen op til fem år ældre. Tallene skal ifølge Stefan Enroth forstås helt bogstaveligt: Man forkorter simpelthen sit liv med cirka seks år, hvis man er morbidt overvægtig.

»Men der behøver ikke at være tale om enkeltårsager,« siger Enroth.

»BMI over 40 afspejler formentlig en hel livsstil, der omfatter mange ting.«

Det er for eksempel usandsynligt, at en overvægtig kan holde sin livsstil intakt og ikke ændre andet end sin vægt. Man vil være nødt til at spise sundere og motionere mere, og begge faktorer er så at sige en del af BMI-tallet.

Tilsvarende kan forskerne se, at dem, der drikker mange sodavand, også spiser pommes frites, slik og lyst brød, men generelt ikke får så mange fede fisk, bær og grød.

Kaffe, fede fisk og motion forynger

Forskerne undersøgte sundhedstilstanden og den biologiske alder blandt 1.000 personer fra sognet Karesuando i Nordsverige på grænsen til Finland. (Foto: Google Maps)

Forskerne fandt også frem til en række ting, der så ud til at bremse aldringen og gøre kroppen, biologisk set, yngre. Det gjaldt for eksempel både kaffe og fede fisk, hvor de, til glæde for mange danskere, fandt ud af, at tre til seks kopper kaffe om dagen resulterer i et proteinniveau, som svarer til en 5,6 år biologisk yngre krop end ens kronologiske alder.

Det falder fint tråd med tidligere forskning på området

Ikke så overraskende er fysisk træning også en foryngende faktor, så dem, der efter eget udsagn træner lidt eller slet ikke, er henholdsvis 2,3 og 5,2 år biologisk ældre end dem, der selv mener, at de træner en gennemsnitligt mængde for aldersgruppen.

Til gengæld peger analysen også på, at der er en grænse for motionens effekt, så dem, der træner mere eller meget mere end gennemsnittet, ikke opnår yderligere foryngelse. Igen skal man dog være opmærksom på, at vurderingen af, hvor meget de træner, er forsøgspersonernes egen.

Et redskab til et sundere liv

»Det er rigtig spændende, fordi man traditionelt har tænkt på aldring som en simpel kronologisk proces, hvor kroppen bliver slidt og går i stykker,« siger Claus Desler Madsen.

Han siger, at studiet læner sig op ad et tidligere dansk studie, hvor man bad folk vurdere ældre tvillingers alder ud fra fotografier. Det viste sig, at der var en nøje sammenhæng mellem dem, som så ældst ud, og dem, der døde først.

»Det her er lidt på samme måde bare molekylærbiologisk‚« siger Madsen.

Det er nok ikke for sent at ændre livsstil

Studiet har selvfølgelig sine begrænsninger, blandt andet at det kun er baseret på én befolkning i Sverige, så det er ikke sikkert, at man kan bruge præcis de samme proteinniveauer som indikatorer for mennesker med en anden etnisk baggrund eller andre steder i verden, hvor man lever under andre forhold.

En anden ting at holde in mente er, at forskerne ikke har fulgt befolkningen over tid, så det er svært at vide, hvad der sker med proteinniveauerne, hvis man ændrer livsstil. For eksempel om niveauerne normaliseres, hvis man holder op med ryge, eller om kroppen er ældet permanent.

»Vi har ikke data før og efter sådan noget som rygestop, så vi kan ikke sige, om det er permanent. Men jeg vil tro, at de fleste effekter er reversible, og at ændringer i livsstil vil kunne ses i blodproteinprofilen og dermed i din beregnede biologiske alder,« siger Stefan Enroth.

Det samme siger Claus Desler Madsen.

»Jeg tror langt hen ad vejen, at det er meget dynamisk og bestemt ikke irreversibelt, træning gør for eksempel vidundere for folk og specielt de ældre,« siger han.

Blodprofil kan afsløre mordere

Det nye studie kan også lede politiet på sporet af farlige forbrydere, mener forskerne bag.

»Vores metode åbner for, at retsmedicinere kan bruge en størknet blodplet til at vurdere alder, højde og vægt som supplement til øjenvidner,« siger Stefan Enroth.

Blodproteinerne kan nemlig også give indsigt i højde, vægt og livvidde som kan være med til at tegne en profil af en ukendt gerningsmand. Metoden er ekstremt fintfølende, så man skal kun have nogle få mikroliter dvs. mindre end en dråbe blod.

For dramatikkens skyld kunne man for eksempel forestille sig, at et mordoffer har gjort modstand, så politiet finder blod fra morderen under neglene eller blodstænk på offerets tøj, og derefter vil en analyse kunne give politiet en grov profil af morderens alder, højde, vægt og livvidde.

»Vi arbejder i øjeblikket på at forbedre modellen, så den bliver endnu mere præcis, og vi kigger også på, hvilke blodproteiner der er stabile nok, til at man kan lave en troværdig antropometrisk profil baseret på tørrede blodpletter,« siger Stefan Enroth.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.