Bliver vi mindre følsomme med alderen?
En læser vil vide, hvorfor han ikke længere bliver så imponeret, som han gjorde i sin ungdom.

Er de store følelser forbeholdt de unge, mens vi bliver ligeglade i alderdommen? (Foto: Shutterstock)

Der var engang, hvor Ulrik slet ikke kunne stå stille til en jazzkoncert. En saxofonsolo kunne simpelthen sætte ild til hans fødder og djævelske hofter. Der skulle danses, og der var intet, han kunne gøre ved det.

Men nu er det anderledes. Nu vipper han måske med højre storetå, hvis bølgerne går højt.

Derfor har han skrevet ind til Videnskab.dk:

»Jeg har i de seneste år ofte undret mig over, hvorfor jeg ikke længere oplever den samme glæde eller opstemthed, når jeg er til jazzkoncert, eller når jeg oplever noget sjovt i sociale sammenhænge? Modsat oplever jeg ej heller længere den samme grad af tristhed og fornemmelsen af at være ulykkelig over endt ferie eller at se en trist film i biografen? Er jeg med alderen blevet følelsesmæssigt immun?« spørger den nu 50-årige Ulrik.

50 år er jo ingen alder, men passer det, som Ulrik skriver, at vi rent faktisk oplever færre stærke følelser, efterhånden som vi bliver ældre?

For at hjælpe med et svar på det, har vi på Videnskab.dk allieret os med Lars Larsen, der er professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og chef for Center for Livskvalitet i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, og Mai Bjørnskov Mikkelsen, der er ph.d.-studerende også på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Mænds hjerner bliver mere følsomme, når de bliver fædre

Vi har færre af de store følelser, men vi trives bedre i alderdommen

Lars Larsen, der forsker i personlighedspsykologi, fortæller, at der er noget om snakken.

»I den videnskabelige litteratur fremgår det, at vi generelt oplever en lavere følelsesmæssig intensitet med alderen. At vi oplever færre stærke følelser er én måde at sige det på, men man kan også sige, at vores mentale stabilitet stiger, og vores følelsesmæssige udsving bliver mindre,« siger han.

Når Lars Larsen formulerer det på en anden måde end Ulrik, er det fordi, han ikke nødvendigvis ser det som et problem. 

»I alderdommen oplever vi faktisk relativ høj trivsel. Igennem livet er det en U-formet kurve med høj trivsel i barndommen, som falder midt i livet og stiger igen i alderdommen,« siger Lars Larsen.

Studier viser desuden, at vi med alderen generelt oplever flere positive følelsesmæssige oplevelser og færre negative.

LÆS OGSÅ: Forsker: Dyr har følelser som små børn

Unge mennesker er mere neurotiske

I nyere personlighedspsykologi arbejder man med fem forskellige overordnede personlighedstræk:

  1. Neuroticisme (bekymret/nervøs eller rolig/selvsikker)
  2. Åbenhed (opfindsom/nysgerrig eller konventionel/forsigtig)
  3. Samvittighedsfuldhed (loyal/organiseret eller upålidelig/spontan)
  4. Ekstraversion (udadvendthed og energisk eller indadvendthed og reserveret)
  5. Venlighed (venlig og medfølende eller udfordrende og afskåret)

I personlighedstest scorer unge mennesker generelt lidt højere på neuroticisme, som siger noget om, hvor kraftigt vi reagerer på forskellige situationer. Med alderen falder vores neuroticisme ifølge Lars Larsen.

Ligeledes falder vores ekstraversion og åbenhed, hvilket ifølge Lars Larsen kan reducere mulighederne for nye oplevelser med højere stimulationsværdi.

(Kilde: Lars Larsen)

Vores kroppe reagerer ikke så voldsomt

Mai Bjørnskov Mikkelsen forsker netop i ældres følelsesliv, og hun opdeler følelsesmæssige reaktioner i to forskellige kategorier:

  • Den subjektive reaktion - der er den måde, vi selv beskriver vores oplevelse på.
  • Den fysiologiske reaktion - der er den måde, vores kroppe reagerer på.

Hun fortæller, at vores kroppe med alderen reagerer mindre på følelser.

»Vores svedrespons og vores kardiovaskulære aktivitet falder med alderen. Det kan måske betyde, at den samlede følelsesmæssige oplevelse kan føles mindre intens,« siger hun.

Men der er dog ikke nødvendigvis en en-til-en sammenhæng mellem de fysiologiske mål og det, som personen rapporterer om sin subjektive oplevelse.

»Vi har haft unge og ældre i laboratoriet, som vi har vist billeder, der vækker store følelser, f.eks. af trafikuheld, og imens har vi målt deres hjerterytme og svedrespons. Men en fysiologisk reaktion er ikke bestemmende for det, personen oplever, da det fysiologiske system ikke udelukkende er dedikeret til følelser, og det viste studiet også,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Forskere: Åbne og nysgerrige mennesker er gladest for gyserfilm

Vi oplever færre nye ting

En anden praktisk forklaring på at Ulrik med alderen oplever færre følelsesmæssige udsving, kan slet og ret være, at han ikke så ofte oplever nye begivenheder, som da han var ung. Det er nemlig nye begivenheder, der sætter gang i flest følelser, fortæller forskerne.

»Det kan være, at han ikke længere er så opsøgende, og de oplevelser han så får, har han vænnet sig til. Måske har han nu været til så mange jazzkoncerter, at der skal noget ekstra til at overraske ham. Det vil naturligvis give en mindre følelsesmæssig reaktion end en helt ny situation,« siger Lars Larsen.

Det gælder generelt, at vi, når vi bliver ældre, ikke oplever så mange omskiftelige eller nye situationer i vores liv, fortæller Mai Bjørnskov Mikkelsen:

»Ældre bruger mere tid derhjemme og møder oftere de samme mennesker. Unge mennesker starter nye uddannelser, jobs, flytter og møder nye venner og kærester. De har generelt et mere foranderligt liv, hvor man møder situationer som vækker stærke følelser,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Forbavsede forskere: Danske ældre dyrker overraskende meget sex

Vi bliver bedre til at håndtere følelser

Lars Larsen forklarer desuden, at vi med alderen lærer, hvordan vi bedst muligt håndterer vores følelser.

»Vi opbygger en modstandsdygtighed i kraft af, at vi bliver bedre til at håndtere stress. Det er en del af vores modning gennem livet, og det kan være en fordel, når man skal forfølge mere langsigtede mål, at man kan tackle modgang,« siger Lars Larsen.

Mai Bjørnskov Mikkelsen påpeger dog, at det er svært at påvise, hvor meget der skyldes erfaring, og hvor meget der ganske enkelt afhænger af det, hun kalder ‘livskonteksten'.

»Det er nærmest umuligt at skille ad, om den her stabilitet skyldes personlige forandringer, eller om det er fordi, de ældre har en levevis, hvor de er på pension, børnene er flyttet hjemmefra og livet generelt er mere stabilt,« siger hun.

Spørg Videnskaben

 

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Måske ser vi fortiden i et nostalgisk skær

En anden tanke man kan få, når man læser Ulriks nærmest drømmende tanker om fortidens stærke følelser, er, at han måske ser fortiden i nostalgiens rosenrøde skær.

»Det er bestemt muligt, at man husker oplevelser fra fortiden, som værende mere positive, end de egentlig var. Men det kan faktisk også være tilfældet, at man reelt oplevede det mere tilfredsstillende, da man udskiller mindre af belønningsstoffet dopamin med alderen,« siger Lars Larsen.

Mai Bjørnskov Mikkelsen er dog mere skeptisk overfor, om vi overvurderer følelser fra fortiden.

»Jo længere tid siden, det er sket, jo mere upræcist vil man rapportere følelsen. Det er fordi, vores minder over tid blandt andet påvirkes af manglende hukommelse. Ofte vil vi rapportere, at intensiteten af den tidligere følelsesmæssige oplevelse var mindre, end den faktisk var, fordi mindet mangler den personlige relevans og gradvise udvikling, som umiddelbart oplevede emotioner har,« siger hun.

Ifølge forskerne har vi en tendens til at fejlvurdere, hvor stor en oplevelse i fortiden reelt var. (Foto: Shutterstock)

Forskere: Vi oplever følelser som mindre intense, men det er måske meget godt

Ifølge forskerne er det altså rigtigt nok, at vores følelser ikke opleves lige så stærke og intense i alderdommen, som de gjorde i vores ungdom.

Men ifølge Lars Larsen er det altså ikke nødvendigvis en dårlig ting:

»Store udsving kan være meget anstrengende i længden. Det ser man også hos mennesker med bipolar lidelse. Til gengæld er trivslen høj hos de ældre, og selvom kurven måske ligger lidt lavt i Ulriks alder, så ser det ud til at blive bedre igen snart,« siger han.

Ifølge Mai Bjørnskov Mikkelsen kan det også være situationsafhængigt, at ældre rapporterer færre udsving i følelserne, og hvis det er tilfældet, så kan Ulrik jo faktisk godt opnå større følelsesmæssig respons, hvis han opsøger nye oplevelser.

Videnskab.dk siger tak for det gode spørgsmål og kvitterer med en t-shirt, som uden tvivl kommer til at vække store følelser af begejstring.

Savner du også svar på et videnskabeligt spørgsmål kan du sende det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hver anden 'husker' oplevelser, de aldrig har haft

LÆS OGSÅ: Studie: Mennesker føler mere med hunde end mennesker

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.