Bliver vi aggressive hulemænd af kød?
Forsker ville undersøge, om alene synet af kød ville få mænds indre hulemand til at træde frem. Men han begik en lidt dum fejl, der til gengæld giver anledning til at forklare, hvad evolutionspsykologi er.

En canadisk forsker ville undersøge, om synet af kød gør os aggressive. Forsøget gik ikke helt som forventet. (Foto: Colourbox.)

En canadisk forsker ville undersøge, om synet af kød gør os aggressive. Forsøget gik ikke helt som forventet. (Foto: Colourbox.)

Den canadiske evolutionspsykolog Frank Kachanoff syntes egentlig selv, at han havde fået en god idé.

Han ville undersøge, om hulemanden ligger så latent i mandens psyke, at alene synet af kød ville få aggressionerne til at blusse op.

»Jeg var inspireret af tidligere forskning i aggression, der viser, at bare synet af en pistol gør folk aggressive. Jeg ville finde ud af, om det skyldes en tillært association som i tilfældet med en pistol, eller om vi er disponeret for det på et dybere plan. Jeg ville kort sagt vide, om synet af kød gør os aggressive,« siger Kachanoff, der er ansat på McGill University i Montreal, Canada.

En prås

Kachanoffs tanke var, at manden i størstedelen af menneskehedens historie har jagtet og kæmpet for at skaffe kød og derfor straks ville se rødt ved synet af kød.

Så han fik fat i 82 mænd og satte forsøget i gang.

Mændene skulle straffe en person, hver eneste gang han lavede en fejl i forbindelse med fremvisning af nogle billeder.

Nogle af billederne viste kød, og Kachanoff forventede, at mændene ville straffe mere aggressivt, når de så et billede af kød. Men det skete ikke.

I stedet blev mændene mere afslappede ved synet af kød, og det overraskede i første omgang Kachanoff, men ved nærmere eftertanke gik der en prås op for ham.

»Vi brugte billeder af kød, der var tilberedt og klar til at spise. Så på den måde giver det mening, at mændene ikke blev mere aggressive. Synet af tilberedt mad ville snarere skabe en rolig følelse, da vores forfædre var omringet af familie og venner ved måltiderne. Næste gang må vi hellere bruge nogle andre billeder,« siger Kachanoff.

Hvad er evolutionspsykologi?

Selv om historien først og fremmest er lidt pudsig, så kan man dog godt vride en anelse seriøsitet ud af den.

For Kachanoffs tanker er baseret på en forholdsvis ny gren inden for psykologien, som vinder mere og mere indpas.

Vi brugte billeder af kød, der var tilberedt og klar til at spise. Så på den måde giver det mening, at mændene ikke blev mere aggressive

Frank Kachanoff

»Evolutionspsykologi opstod for alvor i 80'erne og har et meget voldsomt momentum i dag. Teorien er på vej til at blive mainstream,« siger Henrik Høgh-Olesen der er leder af psykologisk institut på Aarhus Universitet.

Ordet evolutionspsykologi optræder første gang i en artikel i Science i 1973.

Det er især knyttet til adfærd, der sikrer reproduktion og overlevelse. En af dem, der beskæftiger sig med evolutionspsykologi, er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Niels Holm Jensen.

»Grundtanken i evolutionspsykologi er, at vores psykologi er udviklet med henblik på at være funktionel i et fortidigt miljø. Ligesom evolutionen har favoriseret bestemte organer, har man også en række psykologiske mekanismer, som har overlevet og lever i hjernen,« siger Niels Holm Jensen.

Teorien bag eksisterer i et samspil med den nyeste hjerneforskning.

Når hjerneforskerne skanner hjerner, viser det sig, at bestemte evner sidder bestemte steder i hjernen.

Dermed er psykologien pludselig blevet meget konkret, fordi vores adfærd er bestemt af den adfærd, som evolutionen har favoriseret over anden adfærd, og som man muligvis kan aflæse i hjernens opbygning.

»For eksempel har hjerneforskere fastslået, at sproget sidder et bestemt sted i hjernen hos alle mennesker. Spørgsmålet er så, om det betyder, at det er nedarvet, fordi vi ikke finder det netværk af neuroner i temporallappen hos andre arter,« siger Niels Holm Jensen.

Niels Holm Jensen forstår i øvrigt godt de tanker, der ligger bag Kachanoffs eksperiment, men mener umiddelbart, at det er lidt søgt.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.