Bliv hjemme selvom du er rask
Professor i virologi anbefaler, at man sygemelder sig i tiden efter en omgang influenza. På den måde undgår man, at sygdommen spreder sig yderligere.

Nu har du en god, professorgodkendt undskyldning for at blive hjemme og lave præcis, hvad du har lyst til. (Foto: Colourbox)

Nu har du en god, professorgodkendt undskyldning for at blive hjemme og lave præcis, hvad du har lyst til. (Foto: Colourbox)

Selv når du ikke længere føler dig syg efter en omgang influenza, skal du holde dig hjemme for ikke at smitte dine kolleger.

Det anbefaler professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

»Typisk kan man smitte andre et par dage efter sygdomssymptomerne er holdt op. Det er faktisk et argument for, at man i princippet skal blive en dag længere hjemme, end symptomerne varer,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han fortæller, at et virus som influenza er smitsomt i en meget lang periode. De første influenza-symptomer viser sig som regel 3-4 dage efter, man er blevet smittet. Men allerede før man kan mærke sygdommen, smitter man.

Kolde fødder giver influenza

En ting man kan gøre for at undgå at smitten spreder sig, er at fjerne virus på hænderne ved at vaske dem hyppigt. Særligt i vinterhalvåret.

»Influenza og forkølelse smitter ofte ved, at en smittet hoster eller nyser i sin hånd og derefter afsætter virus. For eksempel ved at give hånd, tage på dørhåndtag eller trykke på udendørs pengeautomater. Og der kan virus overleve længere om vinteren end om sommeren,« siger Allan Randrup Thomsen.

Når et virus altså overlever længere tid i vinterens kulde, er det nærliggende at tro, at varme kan holde sygdommene på afstand - og det kan den faktisk. Du er mere sårbar overfor forkølelse, hvis du fryser.

»Forklaringen er måske, at afkøling kan føre til mindre blodgennemstrømning i næseslimhinden. Kulden får blodbanerne til at trække sig sammen, og blodet trækkes dermed væk fra hænder, ører og næse for at beskytte og varme hjerne og hjerte,« fortæller Allan Randrup Thomsen og fortsætter:

»Og med mindre blod i næseslimhinderne er der færre immunceller til at patruljere og bremse en mulig invaderende forkølelsesvirus.«

Pebermynte virker ikke

Håndvask er altså en god ide. Det er imidlertid en knap så god ide at kaste sig over urtete i de kolde måneder.

»Der findes ingen overbevisende dokumentation for, at urteudtræk, pebermyntepulver og den slags hverken forebygger eller behandler forkølelse og influenza,« siger Allan Randrup Thomsen og fortæller, at enorme mængder af C-vitamin heller ikke reducerer risikoen for at blive smittet.

Til gengæld godkender han de såkaldte neuramindasehæmmere mod influenza - som for eksempel Tamiflu.

»Det er bare vigtigt, at man begynder at tage midlet så hurtigt efter, man er blevet inficeret med influenzavirus, som muligt,« siger Allan Randrup Thomsen og understreger igen, at det er vigtigt, at man holder sig væk fra sin arbejdsplads.

»Arbejdspladsens 'helte', der slæber sig syge og dårlige ind på kontoret selvom de har symptomer, er jo i virkeligheden de største smittespredere, og de burde blive hjemme af hensyn til andre,« siger Allan Randrup Thomsen, der gør op med de ti største myter om forkølelse og influenza på videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.