Blinde sover dårligere end seende
Lys er kroppens vigtigste indikator for, hvad tid på døgnet det er. Men fordi blinde ikke har lyset at navigere efter, kan det være svært for dem at holde en sund døgnrytme - og derfor også ofte svært at sove om natten.
Kvinde sove nat droemme

Soveværelser er specielt hårdt ramt at støv. Her ligger vi nemlig og drysser hele natten. (Foto: Colourbox) (Foto: Shutterstock)

Hvis ikke du i forvejen satte pris på dine øjne, kan du godt begynde at gøre det nu. Ikke nok med at synet gør dig i stand til at navigere bedre igennem dagen – det giver dig også langt bedre forudsætninger for at sove godt om natten.

I et nyt studie har forskere undersøgt blindes døgnrytme med særligt fokus på søvnforstyrrelser. Studiet viser ifølge forskerne bag, at blinde generelt sover dårligere og har flere forstyrrelser i løbet af natten end seende.

Forklaringen ligger formentlig i, at blinde ikke får lys ind via synsnerven i øjeæblet og dermed ikke kan navigere i døgnet på samme måde som seende, lyder det fra klinisk professor Poul Jennum.

»Lys er den stærkeste, sociale markør til at påvirke adfærd, og når du mangler den markør fra fødslen, udvikler du simpelthen ikke de nødvendige redskaber til at regulere i sanseindtryk i løbet af dagen,« siger Poul Jennum, som er en af forfatterne på undersøgelsen, som er udført af forskere fra Brain Laboratory and Institute for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Studiet er i review til udgivelse i tidsskriftet Sleep Medicine, som har givet positiv respons på første udkast.

Synet er afgørende for at regulere døgnet

Forskerne vidste godt, at lys er en vigtig – faktisk den vigtigste – knap til at skrue på vores døgnrytme. Kroppens indre ur bruger nemlig den mængde lys, der kommer ind gennem øjnene, som indikator på, hvilken tid på dagen det er.

Kroppens rytmer

De såkaldte eksogene døgnrytmer udløses direkte af periodiske ændringer i miljøfaktorer, for eksempel lys og temperatur.

Endogene rytmer beror derimod på indre, arvelige forhold. Det er en særlig type gener ved navn klokkegener, som kontrollerer vores døgnrytme, og som forskerne over de seneste 20 år i stigende grad er blevet mere opmærksomme på betydningen af. A-mennesker og B-mennesker adskiller sig for eksempel helt grundlæggende på dette punkt.

Vi har alle mere eller mindre forskellige endogene rytmer, og det er de eksogene faktorer – først og fremmest lys – som hver dag sørger for at bringe vores gener i sync med omverdenen.

Kilder: Den Store Danske

Af samme grund er det egentlig ikke en stor overraskelse, at blinde, som ikke får den samme lyspåvirkning som seende, har sværere ved at finde rundt i døgnet.

Det giver også god mening, at en forstyrret døgnrytme giver blinde dårligere søvn, idet hjernen ikke kan finde ud af, hvornår det er dag og nat. Studiets resultater bakker da også op om, hvad man tidligere har fundet i dyreforsøg.

»Det nye er, at vi beviser det, vi forventede at finde på baggrund af tidligere dyrestudier, nemlig at synet er helt afgørende for at regulere døgnrytmen og ved døgnrytmeforstyrrelser,« siger Poul Jennum.

Blindes indre ur får for meget magt

Lys påvirker den såkaldte ’eksogene’ del af vores døgnrytme. Det er den del, som er aktiveret af ydre faktorer såsom altså lyset og temperatur. Den anden del af vores døgnrytme kaldes ’endogen’ og er afhængig af de gener, vi er født med; den del får mere magt, når den stærkeste endogene faktor, lys, bliver trukket ud af ligningen.

I virkeligheden er det de færreste mennesker, som har en endogen rytme, der passer lige præcis til de 24 timer, vores samfund (og Jordens rotation) er indrettet efter. Hvor din endogene rytme for eksempel kan være på 25 timer, kan min måske være på 23,5 time. De fleste har en rytme, der er længere end 24 timer.

Det kan du læse mere om i artiklen her.

Men det er knap så vigtigt for mennesker med en almindelig synsevne, for når vi vågner om morgenen, fortæller lyset lynhurtigt vores hjerner, hvad tid på døgnet det er. Sådan fungerer det bare ikke for blinde mennesker – og derfor får deres endogene rytmer lov at løbe løbsk, forklarer Poul Jennum.

»Lyset nedregulerer generne hver dag, og det skal til, for at vi kan leve i vores 24 timers-samfund. Uden lysstimuli kører kroppen bare med sin egen rytme, og det er ikke sundt. Du kan nok forestille dig, at hvis du har gjort det over lang tid, hvor dit døgn hele tiden bliver forskubbet en time eller to, bliver det helt skævt.«

Lys er den stærkeste tidsangiver

I løbet af de 30 dage, undersøgelsen løb over, oplevede de blinde en stor variation i gode og dårlige nætter, mens den seende kontrolgruppe havde langt færre udsving. Forskerne målte forsøgspersonernes søvnmønstre ved hjælp af et lille, ur-lignende apparat, som de bar om håndleddet, mens de sov.

Apparatet målte 11 blinde og 11 seendes aktivitet i løbet af natten, og derudfra kunne forskerne efterfølgende se, hvor ofte forsøgspersonerne var vågnet. Analysen viste også, hvor effektiv forsøgspersonernes søvn var, altså hvor meget søvn de egentlig fik ud af de timer, de befandt sig i sengen.

Forsøgspersonerne skulle desuden besvare et spørgeskema, og forskerne undersøgte derudover deres kronotyper. Kronotypen er en måde at aflæse i generne, om man er A- eller B-menneske.

Blinde har flere mareridt

Studiet er en opfølgning på en dansk undersøgelse fra 2014, som viste, at folk, der er født blinde, har betydeligt flere mareridt end både seende og folk, som er blevet blinde senere i livet. Undersøgelsen viste, at gennemsnitligt 25 procent af blindfødtes drømme er mareridt. Seende oplever derimod kun mareridt 6 procent af de gange, de drømmer.

De opfølgende resultater fra den nye undersøgelse kommer også til at afsløre flere forskelle mellem blindfødte og folk, der er blevet blinde senere.

Selvom resultaterne overordnet set viste, at synshæmning har en negativ effekt på søvnen, viste den efterfølgende analyse også store forskelle, selv blandt de blinde mennesker. Formentlig fordi lys ikke er den eneste ’tidsgiver’ til at fortælle kroppen, hvor i døgnet den befinder sig – den er bare den stærkeste.

Lys synkroniserer dig til den lokale tid

Hvis man er meget konsekvent med alle de øvrige tidsgivere, kan det godt lade sig gøre at få en nogenlunde almindelig døgnrytme, selvom man ikke har lyset at navigere efter, fortæller Poul Jennum.

»Døgnrytmeforskydningerne hos blinde er ikke entydige, for det afhænger af de øvrige markører, og hvor gode de blinde er til at bruge disse. Der findes andre sociale markører, man kan bruge til at justere på sin døgnrytme,« siger han og giver som eksempel, hvornår man stiller sit vækkeur om morgenen, hvornår man spiser sin morgenmad, og hvornår man træner.

Alt sammen tidsangivende indikationer, som kroppen kan bruge til at navigere efter, selv hvis den ikke har den helt åbenlyse – lys. Men lys er uden sammenligning den stærkeste markør. Så effektiv, at en kort cykeltur til arbejde er nok til at rette generne ind på ret kurs, fortæller en italiensk forsker fra USA.

»Lyset sørger for, at du er synkroniseret til den lokale tid på Jorden. Hvis jeg rejser til Europa, vil det være lys, der synkroniserer mig til jeres tidszone. Sociale aktiviteter kan hjælpe, men de er ikke så robuste. Bare de 10 minutter, jeg har til arbejde, er nok til at nulstille mit indre ur. Det er utroligt effektivt,« fortæller ph.d. Mariana G. Figueiro, som arbejder ved forskningscentret Lighting Research Center i New York.

Del af et større studie på blinde

Mariana G. Figueiro, som har kastet sit blik på de nye resultater, synes ikke umiddelbart, der er meget ny viden at hente i dem. Vi var godt klar over, at blinde har flere døgnrytmeforstyrrelser end seende, påpeger hun.

Dette medgiver forfatterne på den nye undersøgelse. Men resultaterne er da også kun en enkelt del af et større studie på blinde og døgnrytmeforstyrrelser, hvor der kommer flere resultater senere på året, fortæller de. Første del af studiet blev fremlagt på en stor hjernekonference ved navn FENS, som blev afholdt i Bella Centret i juli 2016.

»Disse første resultater er forventelige, men det er ikke desto mindre første gang, nogen viser det videnskabeligt. Men det er altså del af et stort studie, hvor vi kommer til at undersøge mange forskellige ting og lave en masse grundlæggende målinger af blindes døgnrytmeforstyrrelser, og det kommer til at gøre os meget klogere,« siger Poul Jennum.

Vi mennesker udlever ikke vores naturlige mønstre, fordi vi hver dag genstarter vores ur. På den måde er vi i en kunstig situation, men det er blinde ikke. Vi kan lære rigtig meget af disse mennesker.

Mariana G. Figueiro

Ud over søvnforstyrrelser undersøger forskerne de blinde forsøgspersoners melatonin- og kortisolniveauer. Melatonin kaldes ’søvnhormonet’, fordi man ved, at det har en regulerende effekt på døgnrytmen, mens kortisol er et stresshormon. Kortisol vil som regel nedsættes, når vi falder i dyb søvn. Forskerne måler også søvnens komponenter, heriblandt forskelle på REM- og ikke REM-søvn, drømmeaktivitet og temperatur.

Bag om undersøgelsen

De øvrige forfattere på artiklen er Sebrina Aubin, Ron Kupers og Maurice Ptito, som alle arbejder ved BRAINlab og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Undersøgelsen var støttet af Novo Nordisk forskningsfond og the Harland Sanders Research Chair.

Studier på blinde er af almen interesse

Studier i blindes døgnrytmeforstyrrelser er naturligvis relevante for blinde mennesker, som kan opleve store problemer med for eksempel søvnen. Men derudover er resultaterne også af almen interesse, mener Poul Jennum.

»Det lægger til vores forståelse af almindeligt seende folk med døgnrytmeforstyrrelser. Teenagere, der ikke kan komme i seng om aftenen for eksempel. Det er et rigtig stort problem i dag, hvor vi alle er så lysforurenede og får en massiv eksponering af lys, når vi sidder om aftenen med vores telefoner og tablets. Lys påvirker vores døgnrytme og søvnkvalitet og dermed også vores helbred, og derfor er det så vigtigt at forstå den mekanisme indgående,« siger professoren.

Studier på blinde kan for eksempel også gøre os klogere på seende menneskers problemer med skiftearbejde, fortæller Mariana G. Figuerio.

»Blinde er mindre påvirkede af skifteholdsarbejde og mindre udsatte for at få brystkræft deraf i forhold til andre. Måske fordi deres melatoninniveau ikke bliver undertrykt som hos seende, der bliver udsat for lys om natten,« siger den italienske forsker.

En god døgnrytme er afgørende for vores sundhed

Den afsluttende bemærkning fra Poul Jennum lyder:

»Hos blinde mennesker har vi chancen for at undersøge mennesker, der adskiller sig på dette ene punkt, men ingen andre. På den måde får vi et naturligt, metodisk eksperiment, hvor vi har fjernet det neurale input. Det giver os en meget større indsigt i de grundlæggende mekanismer bag en god søvn og en sund døgnrytme, som i fremtiden bliver meget afgørende for at kunne give bedre sundhedsinformation.«

Peer review er en omstændig proces
Inspicere peer review mand

Dette studie er ved at gennemgå peer review - det betyder, at uafhængige forskere vurderer indholdet og kommer med forslag til rettelser. (Foto: Shutterstock)

Peer review er en proces, som alle forskere kender til. Alle, der vil offentliggøre nye resultater, er nemlig underkastet den godkendelsesproces. 

En forudsætning for, at en artikel bliver publiceret i et videnskabeligt tidsskrift er, at den er blevet godkendt af to eller tre uvildige eksperter, som er udpeget til opgaven af tidsskriftets redaktører. Det er denne proces, der kaldes for en peer review eller en fagfællebedømmelse.

Bedømmernes identitet er hemmelig. Det sikrer, at forskere ikke kan true og chikanere en bedømmer og at bedømmerne ikke indbyrdes kan rotte sig sammen og lægge en fælles strategi.

Bruges inden for alle grene

Bedømmerne får sammen med artiklen udleveret et skema, der stiller en række spørgsmål om artiklens kvalitet. Bedømmerne bliver blandt andet bedt om at vurdere, hvor gode de beskrevne forskningsmetoder er, og om resultater og konklusioner rent faktisk stemmer overens med det, som forskerne som udgangspunkt planlagde at undersøge.

Til sidst bliver de bedt om at angive deres mening om, hvorvidt artiklen skal forkastes, revideres eller om den er klar til publicering. Bedømmelserne sendes herefter ind til tidsskriftets redaktører, der tager den endelige beslutning om, hvorvidt de vil publicere artiklen.

Peer review har vundet indpas over alt i den videnskabelige verden og bruges både inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.