Blinde børn kaster nyt lys over klassisk optisk illusion
optisk illusion hvorfor videnskab øjet syn

Selvom prikkerne her ser forskellige ud, har de faktisk den samme lysstyrke. (Illustration: Massachusetts Institute of Technology)

Selvom prikkerne her ser forskellige ud, har de faktisk den samme lysstyrke. (Illustration: Massachusetts Institute of Technology)

19 juni 2020

Hvad nu, hvis jeg fortalte dig, at de to pletter på billedet har den samme farve og er lige lyse?

Dét, du ser på billedet, er nemlig en klassisk, optisk illusion. Her synes prikkerne forskellige, afhængigt af den baggrund, de er placeret på.

Ny forskning fra Indien kan måske give en forklaring på, hvilken del af hjernen der er skyld i, at vi tolker prikkernes lysstyrke så forskelligt. 

Det skriver Massachusetts Institute of Technology (MIT) i en pressemeddelelse.

»Resultaterne hjælper os til at svare på spørgsmålet om, hvad den underliggende mekanisme bag denne meget fundamentale proces, som estimeringen af lysstyrke, er,« siger hovedforskeren bag studiet, Pawan Sinha, professor i neurovidenskab fra MIT University, ifølge MIT.

Den nye forskning peger på, at illusionen opstår på nethinden, og ikke synscentret i hjernen, hvor vi oplever og tolker på andre ting, vi ser.

Studiet foreslår med andre ord, at vores vurdering af lysforhold er en medfødt mekanisme, der foregår, inden informationen, som øjnene ser, bliver behandlet i hjernen.

I forsøget blev 9 blinde børn mellem 8-17 år, som var blevet opereret mod grå stær, testet med lys-illusioner.

»Hypotesen var, at hvis evnen til at vurdere lysforhold virkelig er en medfødt mekanisme, så burde de blinde børne, hvis syn blev gendannet, falde for illusionen,« forklarer Pawan Sinha til MIT.

Resultaterne viste da også, at alle børnene oplevede forskel på lysforholdene, i de tests der blev foretaget, mellem bare 24-48 timer efter deres bandager var blevet fjernet.

Optisk illusion farve lys blinde børn

Et andet eksempel på lys-illusioner. De to firkanter ser ens ud, men deres lysforhold har forskellig effekt på de to prikker, der er placeret i enderne. I den øverste firkant ser den højre prik lysest ud, mens den venstre prik fremstår lysest i den nederste firkant. (Illustration: Forskerne bag studiet)

Eftersom børnene ikke havde nogen tidligere oplevelse med at se, går resultatet imod tidligere antagelser om, at det er en kompliceret proces i hjernens synscenter, der står bag tolkning af lysforhold, former og skygger i miljøet, skriver MIT.

»Disse resultater bidrager til missionen om at forstå, hvordan vores nervesystem løser den komplekse udfordring, det er at opfatte og forstå verden omkring os,« siger Sinha til MIT.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Vision Research. 
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.