Biologisk støv kan gøre dig syg – men det kan også forebygge sygdom
Er det dårligt for vores helbred at blive udsat for såkaldt biologisk støv? Forskningen siger både ja og nej.
landmand sprøjt biologisk støv helbred miljø

Vi ved, at landmænd og andre, der indånder biologisk støv på arbejdspladsen, kan få lungesygdomme. Men ny forskning peger også på andre - mere positive - effekter. (Foto: Shutterstock)

Vi ved, at landmænd og andre, der indånder biologisk støv på arbejdspladsen, kan få lungesygdomme. Men ny forskning peger også på andre - mere positive - effekter. (Foto: Shutterstock)

Vi kan blive smittet med bakterier, vira og svampe – samlet kaldet mikroorganismer – og få lungebetændelse, halsbetændelse, influenza og en masse andre sygdomme.

Landmænd og andre, der indånder biologisk støv på arbejdspladsen, som indeholder masser af mikroorganismer, kan få lungesygdomme. Det er kendt viden.

Men de seneste år er vi blevet mere og mere opmærksomme på, at biologisk støv – som altså er en blanding af levende og døde bakterier, svampe, vira samt materiale fra planter og dyr – også kan forebygge sygdom.

Biologisk støv gør dig måske mindre allergisk

Vi ved, at personer, der er født og opvokset på landet, har mindre allergi end andre, og at landmænd til dels er beskyttet mod at udvikle nye allergier.

Spørgsmålet er hvorfor, og en oplagt forklaring er, at dem, som er syge med allergi, flytter væk fra landet.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Men en anden forklaring er, at ’noget’ i landbrugsmiljøet beskytter mod allergi. Og dette ’noget’ ser blandt andet ud til at være biologisk støv.

Vi ved fra dyreeksperimenter, at hvis gravide mus udsættes for støv fra landbrug, får deres afkom mindre allergi. Det skyldes, at immunforvaret modnes på en mere hensigtsmæssig måde, når det stimuleres af biologisk støv tidligt i livet.

De samme gode ændringer i immunforsvaret kan vi se i mennesker, som tidligt udsættes for biologisk støv. Og det er ikke kun landbrugsstøv, som har de gavnlige effekter. Det ser også ud til, at der er en stigning i allergiske sygdomme fra land til by – mest allergi i de store byer, mindst allergi på gårde med dyr og så noget midt imellem i mindre byer.

Hvad med andre sygdomme?

Men det er ikke bare allergi, som kan forebygges af biologisk støv.

Autoimmune sygdomme, som for eksempel sukkersyge og inflammatorisk tarmsygdom, kan måske forebygges, hvis immunsystemet stimuleres tidligt med biologisk støv. I et nordeuropæisk epidemiologisk studie så vi halvt så mange med inflammatorisk tarmsygdom blandt personer, som var født og opvokset på landet.

Det er et nyt og meget spændende forskningsområde, som først lige er begyndt.

Bakterier og biologisk støv hænger sammen

Flere kilo af vores kropsvægt består af bakterier, også kaldes vores mikrobiom. Mængden og typen af bakterier i tarm, lunger, mundhule og hud har stor betydning for vores helbred – og et af de store spørgsmål er, om og hvordan bakterier i miljøet påvirker vores mikrobiom.

For eksempel ser det ud til, at børn født vaginalt har færre allergiske sygdomme, end børn som fødes ved kejsersnit. Vi tror, det er fordi, at børn, der fødes vaginalt, får tilført bakterier fra fødselsvejen, som tidligt koloniserer deres luftveje.

Vi kan også se, at typen af bakterier, der er på huden, hænger sammen med de bakterier, der er i omgivelserne.

Så sammenhængen mellem bakterier i kroppen og i miljøet er et andet forskningsområde, som også først lige er begyndt. 

Havde mormor ret?

Hvis biologisk støv i vores miljø kan forebygge en række kroniske sygdomme, har det store perspektiver for forebyggelse.

Allerede nu arbejdes der på højtryk for at udvikle kommercielle produkter med ’gode’ bakterier. Det ville dog være for omfattende at gå i detaljer med her.

Men måske ender vi med at bekræfte vores mormors råd om, at et kilo skidt om året er godt for helbredet?

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk