Får du konstateret betændelse i en hjerteklap, gælder det om at være på vagt. For sygdommen er ikke alene livstruende i sig selv, men kan også være et symptom på, at du har en skjult kræftsvulst et andet sted i kroppen.
Det konstaterer danske forskere efter at have gransket de unikke danske patientregistre, der rummer oplysninger om hver enkelt danskers hospitalsindlæggelser og diagnosticerede sygdomme. I undersøgelsen har forskerholdet kortlagt sygdomsforløb for 8.000 personer, der på et eller andet tidspunkt i perioden fra 1978 til 2008 var indlagt med hjerteklapsbetændelse. (Se boks under artiklen).
»Vi har fundet en markant sammenhæng mellem betændelse i hjerteklapperne og kræft andre steder i kroppen. Hos patienter, der har fået konstateret betændelse i en hjerteklap, bør lægen altid tænke på muligheden for kræft,« siger lektor og overlæge Reimar W. Thomsen, der har ledet studiet udført på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Opdagelsen er netop omtalt i en videnskabelig artikel, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift American Journal of Medicine.
At kræft kan fremprovokere betændelse i hjertet skyldes ifølge forskerne, at svulster under deres vækst kan ødelægge f.eks. tarmens naturlige slimhindebarriere og dermed overføre bakterier til blodstrømmen - det gælder især bakterier fra cancer i maveregionen, såsom tarm-, lever eller galdekræft. Disse bakteries føres med blodet rundt i kroppen.
I hjertet bliver bakterierne indfanget af hjerteklapperne, som så kan reagere ved at blive betændte og ødelagte. Især, hvis de i forvejen er beskadigede.
Betændelsen i hjertet kan også være et tegn på, at immunforsvaret generelt er svækket, f.eks. i forbindelse med blodkræft.
Svulster eller svækket immunforsvar
Betændelse er kroppens generelle reaktion på skadelige stimuli, hvor der kommer hævelse, varme og ømhed pga. hvide blodlegemer samt væske ud i vævene.
Betændelse er den danske betegnelse for inflammation. Hvis inflammation er forårsaget af bakterier, virus eller andre mikroorganismer, som er tilfældet i denne artikel, taler man om infektion.
På fagsprog vil man helst skelne mellem inflammation (f.eks. akilllessene) og infektion (f.eks. endokarditis = infektion af en hjerteklap). På dansk bruges 'betændelse' om begge dele, hvilket gør betegnelsen noget upræcis.
Koblingen mellem de to sygdomstilstande giver læger et nyt værktøj til hurtigere at opspore skjulte kræftsygdomme i kroppen.
»Opdagelsen kan bruges til at øge opmærksomheden på en sammenhæng mellem de to sygdomme og formentlig diagnosticere nogle kræftpatienter hurtigere end i dag. Og det er godt, for jo hurtigere en kræftdiagnose stilles, des større chance er der for helbredelse,« siger Reimar W. Thomsen.
Selv om patienter med hjerteklapbetændelse har større risiko for at have kræft end normalbefolkningen, pointerer forskerne, at det kun er fem procent af patienter med hjerteklapsbetændelse, der reelt viste sig at have kræft inden for studiets to første år.
Betændelse andre steder også et signal
Noget tyder på, at betændelse i andre dele af kroppen også kan være en indikator på kræft. Et amerikansk studie fra 2010 viste f.eks., at fem procent af alle ældre, der blev indlagt med lungebetændelse, i året efter udviklede lungekræft.
Og undersøgelser, som Reimar W. Thomsen og hans kollegaer lige nu arbejder på at få publiceret, viser, at svampeinfektioner i mundhulen eller på kønsorganer kan skyldes underliggende kræft.
»Læger skal derfor altid være opmærksomme på muligheden for underliggende kræft blandt patienter, der er indlagt med en infektion,« siger Reimar W. Thomsen.