Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen
Hvordan aktiverer Tour-rytterens hjerne så mange benmuskler samtidig?
tour de france 3 etape cykler_pedallering_nervesystem

Pedaleringen, som er afgørende i et cykelløb, kan overlades til nervesystemet og kan derfor klares 'med hovedet under armen'. Der er dog mange andre ting, hovedet skal bruges til under et løb. (Foto: Shutterstock)

Pedaleringen, som er afgørende i et cykelløb, kan overlades til nervesystemet og kan derfor klares 'med hovedet under armen'. Der er dog mange andre ting, hovedet skal bruges til under et løb. (Foto: Shutterstock)

Der er nok at holde styr på for cykelrytterne under etaperne i Touren. Det gælder også på dagens kuperede etape. De skal forholde sig til taktikken, trafikken, vinden, vejret, ruten osv. 

Men noget af det allervigtigste, nemlig pedaleringen, kan de til gengæld mere eller mindre blindt overlade til deres nervesystem, som har en elegant løsning på lige præcis den nøgleopgave.

Automatisk arbejdende benmuskler

Pedaleringsbevægelsen, eller pedaltråddet om man vil, genereres hovedsageligt af benmusklerne. Og dem er der en del af. Hvis man til en begyndelse bare tager de største og væsentligste, er man hurtigt oppe på 10-12 stykker - i hvert ben vel at mærke. 

Men hvordan kan man overhovedet holde styr på den hurtige aktivering og koordinering af alle disse muskler? Og så endda i timevis, så man får 20-30.000 effektive pedaltråd ud af det?

Nervesystemets løsning er baseret på en stor grad af simplificering og automatisering. Automatiseringen skabes i et samarbejde mellem hjernen, rygmarven og det sensoriske feedback fra benene, som jeg tidligere har beskrevet i dette studie

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hjernen uddelegerer på en måde pedaleringsopgaven ved at levere det, man kalder et tonisk (mere eller mindre konstant) input til nogle neurale netværk i rygmarven, kaldet centrale mønstergeneratorer. De genererer så en rytmisk aktivering af de relevante benmuskler. 

Denne aktivering kan resultere i en tilsyneladende endeløs række af pedaltråd, som rytterne ikke behøver at tænke meget over at skulle udføre. 

På en måde kan man betragte det, som at musklerne er ordnet i enheder, hvilket i den videnskabelige litteratur er omtalt som synergier. 

Vi genbruger gang-synergierne, når vi cykler

Ved at registrere aktiveringen af benmusklerne under både gang og cykling og efterfølgende arrangere dem i synergier kom forskere i 2014 frem til, at mennesket i disse to forskellige bevægelsesformer langt hen ad vejen anvender muskelsynergierne på samme måde.

En forklaring på dette kunne måske være, at mennesket, som i et evolutionsmæssigt perspektiv har en motorisk kontrol, som er designet til at gå, i høj grad genbruger de gangrelaterede muskelsynergier, når der skal cykles.

LÆS OGSÅ: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etapeprofil - 3. etape - 8. juli - let bakket

Dagens etape er en 215 kilometer lang affære fra Binche i det sydlige Belgien til Épernay i Frankrig. De sidste 30 kilometer byder på bakker, deriblandt en 1,1 kilometer lang stigning på 6,8 procent. 

tour de france cykling 3 etape

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.