»Bekymrende«: Børns tarmbakterier er blevet resistente
Forskere har undersøgt tarmbakterier hos danske børnehavebørn og opdaget, at mindst 21 procent af bakterierne er resistente over for et eller flere typer af antibiotika. »Overraskende og bekymrende,« lyder det.
børnehavebørn resistente bakterier afføringsprøver tarmbakterier undersøgelse

Forskere har for første gang undersøgt, hvor udbredt resistens er blandt tarmbakterier hos danske børn. Afføringsprøver fra 174 børnehavebørn blev testet. (Foto: Shutterstock)

Indtil for bare få årtier siden fandt lægerne ingen resistens blandt de mange billioner bakterier, som bor i menneskers tyktarm.

Historien kort
  • Et nyt studie viser, at i afføringsprøver fra børnehavebørn var mindst 21 procent af tarmbakterierne resistente over for et eller flere typer af antibiotika.
  • Det er bekymrende, fordi det er endnu et tegn på voksende problemer med antibiotikaresistens.
  • De resistente tarmbakterier er først farlige, hvis de ved et uheld ender uden for tarmen.

Men i dag bærer selv små børn rundt på resistente tarmbakterier, viser et nyt studie.

Afføringsprøver fra 174 danske børnehavebørn viser, at mindst 21 procent af de undersøgte bakterier er resistente over for et eller flere typer af antibiotika.

»Vi havde ikke regnet med, at det stod så slemt til hos børnehavebørn. Modsat voksne har små børn ikke været udsat for antibiotika igennem et langt liv, så det er både overraskende og bekymrende, at de alligevel bærer rundt på resistente tarmbakterier,« siger Ulrik Stenz Justesen, der er klinisk lektor og overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Han påpeger, at de nye resultater er endnu et symptom på voksende problemer med antibiotikaresistens.

Et problem, som verdenssundhedsorganisationen WHO betegner som en af de alvorligste trusler mod menneskers sundhed.

'Gode' bakterier kan blive fjender

Under normale omstændigheder bliver bakterierne i tyktarmen regnet for at være ’gode’ bakterier, fordi de udfører livsvigtige opgaver for kroppen.

Men hvis tarmbakterierne udvikler resistens – modstandsdygtighed – over for antibiotika, kan de gode bakterier vende sig imod os og i værste fald blive livstruende fjender.

»Så længe de resistente bakterier er lukket inde i tarmen, er de ufarlige. Problemet opstår først, hvis de slipper ud af tarmen, for andre steder i kroppen kan tarmbakterierne give anledning til infektion. Og hvis du ikke kan slå infektionen ned med antibiotika, kan det i værste fald slå dig ihjel,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Resistens i børns tarme

Det nye studie har undersøgt bakterier fra B. Fragilis gruppen– en af de mest almindelige grupper af bakterier, som lever i vores tarme. 174 afføringsprøver fra danske børn viste at:

  • 0 procent af bakterierne var resistente over for antibiotika af typen metronidazol.
  • 1,9 procent var resistente over for det kritisk vigtige antibiotikum kaldet meropenem.
  • 5 procent var resistente over for antibiotika af typen piperacillin-tazobactam.
  • 21,2 procent var resistente over for antibiotika af typen clindamycin. 

Kilde: Ulrik Stenz Justesen

De resistente tarmbakterier kan eksempelvis slippe løs og skabe problemer, hvis der går hul på tarmen.

Det kan ske i forbindelse med operationer, blindtarmsbetændelse, kræft i tyktarmen, bylder på tarmen (diverticulitis) eller ulykker, hvor der går hul på tarmen.

Ingen resistens for få årtier siden

Som beskrevet af Videnskab.dk bærer mindst hver tredje dansker - uden at vide det - rundt på bakterier i tyktarmen, som er resistente over for et eller flere typer af antibiotika. 

Hidtil har det imidlertid været uvist, hvordan situationen så ud blandt børns tarmbakterier.

»Studiet viser, at problemet findes selv blandt helt små børn. Det er bekymrende, for det er endnu et tegn på, at det går i den forkerte retning med at bekæmpe antibiotikaresistens,« siger Thomas Bjarnsholt, som er professor i mikrobiologi ved Københavns Universitet og ikke har været en del af det nye studie.

Den type af tarmbakterier, som studiet undersøger, er de såkaldte anaerobe bakterier – det vil sige bakterier, som lever i omgivelser uden ilt.

»Langt størstedelen af vores almindelige, gode tarmflora er anaerobe bakterier. Indtil 1980 så vi slet ikke resistens blandt de anaerobe tarmbakterier, men i de senere år er problemet blevet større og større,« siger Ulrik Stenz Justesen.

tarmbakterier bacteriodes gragilis antibiotika resistens

Det nye studie undersøger forekomsten af antibiotikaresistens hos bakteriegruppen Bacteriodes Fragilis - en af de mest almindelige grupper af bakterier, som lever i vores tarme. (Foto: CDC/Dr. V.R. Dowell, Jr.)

Børnene er ikke i fare

Ulrik Stenz Justesen understreger, at det er helt ufarligt for det enkelte barn at bære rundt på tarmbakterier, som er resistente over for nogle få typer af antibiotika – så længe der fortsat er andre typer af antibiotika, som kan slå bakterierne ihjel, hvis det skulle blive nødvendigt.

»Som det er lige nu, er det slet ikke farligt for det enkelte barn. Men på det generelle plan er det meget ubehageligt at tænke på, at vi i dag finder resistens selv blandt helt små børn, som aldrig har fået antibiotika. Det viser, at problemet kan gå hen og blive rigtig stort i fremtiden,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Et af de bekymrende fund i det nye studie er, at knap to procent af børnenes tarmbakterier er resistente over for en bestemt type antibiotikum, kaldet meropenem, som regnes som meget vigtig i sundhedsvæsenet, fortæller Ulrik Stenz Justesen.

»Det er en type af antibiotika, som er reserveret til behandling af de allersygeste patienter, og som regnes for kritisk vigtigt. Det er ikke rart at tænke på, at vi begynder at se resistens over for de kritisk vigtige typer af antibiotika,« siger han.

Sådan er børn blevet 'smittet'

Beskyttende tarmbakterier

I vores tarme bor mange milliarder bakterier. Omkring 99 procent af dem er anaerobe – det vil sige, de ikke tåler ilt.

Normalt beskytter tarmbakterierne vores tarmhinde mod andre sygdomsfremkaldende bakterier.

Herudover hjælper bakterierne os blandt andet med optagelse af fedt og produktion af galde og K-vitamin.

Kilde: Ulrik Stenz Justesen.

Forskerne bag studiet mener, at de resistente anaerobe bakterier har sneget sig ind i tarmene hos små børn, fordi børn i høj grad får overført tarmbakterier fra deres forældre.

Den vurdering er professor Thomas Bjarnsholt enig i.

»Man ved, at børn får tildelt mange af deres tarmbakterier fra moderen ved fødslen. Så hvis moderen har resistente tarmbakterier, kan hun overføre dem til barnet,« siger Thomas Bjarnsholt.

Han forklarer, at tarmbakterier kan udvikle resistens, fordi de hele tiden deler sig. Under delingen kan der opstå ændringer – mutationer – i bakteriernes arvemateriale, som kan gøre dem resistente over for antibiotika. Og jo mere antibiotika vi udsættes for, des flere tarmbakterier udvikler resistens, tilføjer Ulrik Stenz Justesen.

»Hvis du bliver syg og får behandling med antibiotika, slår det ikke kun de ’slemme’ sygdomsfremkaldende bakterier ihjel. Det kan også udrydde din almindelige tarmflora. Men hvis der er nogle få resistente bakterier, som overlever, kan de få lov at sprede sig og lave ballade,« forklarer han og tilføjer:

»På sygehusene ser vi, at de patienter, som får allermest antibiotika, ender med at have fuldstændig resistente bakterier i tarmen. Når man holder op med at bruge antibiotika, vil noget af den normale tarmflora forhåbentlig blive gendannet, men de resistente bakterier er ofte kommet for at blive.«

Advarsel: Begræns brugen af antibiotika

Forskerne påpeger, at det nye studie er endnu en god grund til, at brugen af antibiotika skal begrænses mest muligt.

»Det er et sygdomstegn på, at vi har et overforbrug af antibiotika i samfundet. Landbruget bliver ofte udpeget som syndebuk, men det er i høj grad også de praktiserende læger, som skal blive bedre til at bruge antibiotika mere målrettet og nogle gange sige nej til at bruge antibiotika,« siger Thomas Bjarnholt.

syg antibiotika halsbetændelse infektion behandling kur virusinfektioner bakterier

Begræns brugen af antibiotika, lyder rådet fra forskerne.  (Foto: Shutterstock)

Ulrik Stenz Justesen understreger, at selvom mindst hver tredje dansker bærer rundt på anaerobe tarmbakterier, som er resistente over for et eller nogle få typer af antibiotika, er det heldigvis stadig sjældent at se patienter med tarmbakterier, som er multiresistente – det vil sige resistente over for mange typer af antibiotika.

»Når vi snakker de rigtig grimme og multiresistente bakterier, er det heldigvis stadig under en procent af de anaerobe tarmbakterier, vi isolerer fra patienterne. De mest almindelige former for resistens blandt tarmbakterierne er heldigvis rettet mod typer af antibiotika, som vi bruger meget lidt af i Danmark.«

»Men det er måske 5-10 procent af danskerne, som bærer rundt på anaerobe tarmbakterier, som er resistente over for de mere anvendelige typer af antibiotika,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Det er uvist, hvor mange danskere der er døde som følge af infektion med multiresistente tarmbakterier, men Ulrik Stenz Justesen kender til flere tilfælde og har blandt andet beskrevet et af dem i et studie fra 2012.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker