Antiretroviral medicin gør HIV-smittede personer mindre smitsomme, men hvor mange mennesker skal være under behandling for at bremse udbredningen i et samfund og stoppe en epidemi?
Et nyt studie i Sydafrika viser, at ikke engang når 50 % af de smittede personer tager medicinen, kunne der spores en reduktion i udbredelsen. Det skriver sciencemag.org.
Man kan sige, at i teorien bør det nok være sådan, at i takt med, at flere smittede personer begynder på behandling, bør mængden af nye smittede falde. Det nye studie testede netop denne teori i forskellige subsahariske afrikanske lande.
Studiet begyndte i 2012 og involverede 28.000 personer. Studiet testede deltagere i 22 forskellige samfund, der alle havde en HIV-udbredelse på omkring 30 %, hver sjette måned.
I én del af studiet, som involverede 11 samfund, blev smittede personer tilbudt at besøge en klinik tæt på deres hjem og modtage antiretroviral medicin.
De smittede personer i de resterende 11 samfund havde ligeledes nem adgang til en klnik, men de blev kun tilbudt medicinen, hvis deres immunsystem synligt havde taget skade af virussen, ligesom det er angivet af regeringens anbefalinger.
Det viste sig blandt andet, at mindre end en tredjedel, der var berettiget til behandling i begge grupper, besøgte en klinik i de første tre måneder, og mindre end halvdelen havde besøgt en klinik efter et år.
Derudover valgte 9 % af de personer, der tog på klinikken og var berettiget til øjeblikkelig behandling, ikke at begynde på medicinen. Det betyder, at kun 43 % indledte behandling i de samfund, hvor forskerne havde håbet på, at alle smittede personer ville tage medicinen.
Forskerne så, at de 22 samfund havde nogenlunde den samme rate af nye HIV-infektioner, nemlig omkring 2 % om året.
En af grundene til, at forskerne ikke kunne se en forskel mellem de to grupper, kan være, at der var for mange af de personer, der var berettiget til øjeblikkelig behandling, som ikke tog den antiretrovirale medicin.
Det kan have betydet, at de ubehandlede personer overførte virussen så ofte, at det overvældede enhver forebyggede effekt fra de personer, der modtog medicinen.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Elsevier