Behandling mod prostatakræft giver klager over kortere penis
Nogle mænd klager over behandlingen mod prostatakræft, fordi de oplever, at deres penis er mindre end før behandlingen.

En scanning af en hofte viser en prostata ramt af kræft (hvidt kryds i midten). Prostata er her næsten tre gange større end normalt. (Foto: Istockphoto)

En scanning af en hofte viser en prostata ramt af kræft (hvidt kryds i midten). Prostata er her næsten tre gange større end normalt. (Foto: Istockphoto)

En række mænd har klaget efter at være blevet behandlet mod prostatakræft. Hvorfor? Fordi deres penis angiveligt er blevet kortere. Det rapporterer forskere i januarudgaven af tidsskriftet Journal of Urology.

Nogle af mændene i det amerikanske studie siger også, at forholdet til deres partner er blevet dårligere på grund af penisforkortelsen.

Kræften som rammer flest

Prostatakræft er den kræftform, som rammer flest norske mænd, over 4.000 om året. Samtidig dør cirka 1.000 af sygdommen hvert år.

I modsætning til brystkræft, som der snakkes meget om, er prostatakræft omgivet af tavshed.

En mindre penis er ikke en almindelig bivirkning efter behandling mod prostatakræft.

Der er derimod tilfælde af unormal træthed, urinlækage eller mindre sexlyst og erektionsproblemer/impotens.

Men: En reduceret størrelse kan være den bivirkning, der snakkes allermindst om. Læs om andre bivirkninger her (norsk link, red.).

Patienter tog det selv op

»Den mulige bivirkning med reduceret penisstørrelse diskuteres sjældent med patienten, så det kan være ganske oprivende for nogle mænd, når dette sker,« siger kræftforsker Paul L. Nguyen.

Alligevel er muligheden for en mindre penis efter behandling velkendt blandt læger og kirurger, ifølge Paul L. Nguyen, som er tilknyttet det amerikanske Dana-Farber/Harvard Cancer Center.

Fakta

Prostatakræft
Prostata er omtrent på størrelse med en kastanje og ligger som en tyk ring rundt om den inderste del af urinrøret, lige under urinblæren.

Prostata producerer sædvæske, som giver næring til og sørger for transport af sædcellerne.

Prostatakræft rammer 4.000 mænd i Norge hvert år og udgør cirka 25 procent af alle kræfttilfælde hos mænd.

Nogle typer svulster i prostata vokse så langsomt, at patienten aldrig får brug for behandling.

Hyppigheden stiger med alderen og forekommer sjældent blandt mænd under 50 år.

Kilde: Oslo universitetssykehus og forskning.no

Han tror, at patienter kan tackle tæt på hvilken som helst bivirkning, hvis de får muligheden for, at det kan finde sted, at vide på forhånd.

Patienternes læger har ikke spurgt specifikt om størrelsen. En mindre penis er bragt på banen af patienterne selv.

Dette er grunden til, at forskerne mener, at utilfredsheden kan være mere udbredt end det, der kommer frem i studiet.

Mest utilfredshed efter kirurgi

Til sammen var 948 prostatakræft-ramte mænd med i studiet. 25 af mændene klagede over, at deres penis var blevet mindre.

Klagerne sidder løsere hos mænd, som er blevet behandlet for kræften ved operation (3,73 procent).

Den almindeligste metode er radikal prostatektomi, altså at hele prostatakirtlen fjernes.

Der er også en del utilfredshed efter kombinationer af hormon-blokerende mediciner og strålebehandling (2,67 procent).

Ingen af dem, som kun fik strålebehandling, klagede over en mindre penis efter behandling.

Der er ikke foretaget målinger af deltagernes penis før eller efter behandling i dette studie, kun antallet af klager.

Faktiske målinger viser reduktion

Fakta

Bivirkninger etter prostatakræft-behandling
Ved kirurgi kan der opstå komplikationer for patienten, såsom urinlækage og impotens.

Ved hormonbehandling er opgivne bivirkninger sterilitet, nedsat seksuel lyst/evne, hedeture og hævelser af brystkirtlerne.

Strålebehandling kan give irritation af endetarm, sår på huden, hyppig vandladning og diarré. I de fleste tilfælde er disse bivirkninger forbigående.

Ved kemobehandling kan nogle opleve allergiske reaktioner og kvalme.

Dette kan forebygges med medicin. Træthed og hårtab vil forsvinde efter afsluttet kur.

Kilde: Helse Stavanger, Prostatakreft, pasientinformasjon

Indtil kun har det kun været lidt undersøgt, i hvilken grad kirurgi ved behandling giver en kortere penis.

Medforfatter og kirurg Jim Hu ved University of California siger, at tidligere resultater slår fast, at der forekommer forkortning som følge af prostatektomi.

I studier, hvor forskerne faktisk har målt penis, har reduktionen været på cirka en centimeter i snit, skriver amerikanske Boston Globe i deres omtale af studiet.

Årsagen til krympningen er uklar, men det kan blandt andet handle om tab af væv efter operationen.

»Cirka 70 procent af disse mænd havde reduceret længde, men mange mærkede ikke noget til det, særligt hvis der kun var tale om nogle millimeter,« siger Paul L. Nguyen til avisen.

Valgmuligheder i behandlingen

»Prostatakræft er blandt de få kræftformer, hvor der findes valgmuligheder for patienter med hensyn til behandlingsform. Derfor kan det også blive et vanskeligt valg,« mener Paul L. Nguyen.

»Dette studie viser, at i de tilfælde, hvor penis bliver mindre, så påvirker det patienten og hans livskvalitet. Det er noget, der bør tages op på forhånd.«

Forskernes pointe er altså ikke, at man bør afstå fra behandling.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk