Begejstret forsker: Nyt middel til børn kan bidrage til at forebygge svær eksem
Nyt studie baner vejen for, at et effektivt lægemiddel mod eksem nu bliver godkendt til helt små børn. Det begejstrer dansk læge, fordi det kan være med til helt at forhindre eksem i at opstå.
børneeksem eksem Dupilumab

75 procent af de børn, der blev behandlet med et nyt lægemiddel, oplevede, at deres symptomer på børneeksem, eller atopisk eksem som det kaldes nu, blev mildere. (Foto: Shutterstock)

75 procent af de børn, der blev behandlet med et nyt lægemiddel, oplevede, at deres symptomer på børneeksem, eller atopisk eksem som det kaldes nu, blev mildere. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

RCT: Studiet er et lodtrækningsforsøg - et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT). Metoden er den bedste
til at teste, om et lægemiddel har effekt.

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

For nogle forældre er det hverdagskost at hive deres barn op om morgenen og finde blodpletter på sengetøjet.

Atopisk eksem – tidligere kendt som børneeksem – er en kronisk hudlidelse, som rammer op mod hvert femte danske spædbarn og får nogle af dem til at kradse sig til blods, ofte i søvne, på grund af røde, tørre og kløende plamager på huden. 

Indtil nu har der ikke været en for alvor effektiv behandling af sygdommen hos netop de mindste børn.

Det kommer der snart, for et effektivt lægemiddel er for første gang blevet testet på børn i alderen seks måneder til seks år, og de opløftende resultater er blevet offentliggjort i et nyt studie i The Lancet.

»Jeg er virkelig glad for studiet,« lyder det fra professor og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Jacob Pontoppidan Thyssen, som ikke er en del af det nye arbejde. 

»Det er et vigtigt studie, fordi det baner vej for, at et meget effektivt middel mod svær eksem nu også kommer de helt små børn til gode. En gruppe, som vi hidtil har haft svært ved at hjælpe godt nok,« uddyber Jacob Pontoppidan Thyssen.

Han forventer, at de danske sundhedsmyndigheder vil godkende midlet på baggrund af det nye studie.

Ny test af kendt medicin

Millioner af børn lider af atopisk eksem på verdensplan. Herhjemme anslås det, at op mod 20 procent af alle spædbørn døjer med atopisk eksem, mens op mod fem procent af voksne gør. Især børn under seks år er ramt.

»Eksem lyder måske ikke af noget særligt. Men det er ikke kun ’eksem’. Børn med svær eksem kæmper sig igennem barndommen med dårlig søvn. De mistrives, og nogle af dem får endda diagnosen ADHD på grund af uroen, som eksemen giver dem,« forklarer Jacob Pontoppidan Thyssen.

Lægemidlet, der snart kan komme dem til hjælp, har indtil nu kun har været godkendt til store børn og voksne, men med det nye studie viser det sig, at effekten er lige så god og sikker hos de mindste.

Flere end halvdelen af de børn med moderat til svær eksem, der fik behandlingen, oplevede en 75 procent reduktion i symptomernes sværhedsgrad. Deres kløe blev væsentligt reduceret, og børnene kunne sove meget bedre, lyder resultatet af studiet, udført af engelske, tyske og amerikanske forskere, i The Lancet.

»Førskolebørn, der konstant klør sig, vågner flere gange om natten med deres forældre, er irritable og markant indskrænkede i deres evne til at gøre, hvad andre børn på deres alder kan gøre, oplever en forbedring, så de sover hele natten, ændrer deres personlighed og har en normalt liv – som babyer og børn bør,« lyder det i en skriftlig udtalelse fra en af forskerne bag studiet, hudlæge og professor Amy S. Paller fra Northwestern University i Illinois, USA.

barn far indsproejtning af voksen

Det nye lægemiddel, Dupilumab, tages som en indsprøjtning i fedtvævet under huden. (Foto: Shutterstock)

Beroliger huden

Lægemidlet hedder Dupilumab. Men det er ikke kun udsigten til godkendelse af det, der gør den danske hudlæge glad. For lægemidlet er blot én brik i et større puslespil, som netop i disse år er ved at samle sig omkring atopisk eksem.

Forskerne bag testningen af Dupilumab på de helt små børn er selv inde på det. De skriver, at behandlingen med Dupilumab måske også kan have forebyggende effekter.

Det skyldes, at midlet så effektivt får beroliget den eksemplagede hud, at det måske kan beskytte mod udviklingen af andre allergiske problemer, der ofte udvikler sig senere i livet for børn ramt af atopisk eksem.

Netop den vurdering er Jacob Pontoppidan Thyssen enig i. Hidtil har binyrebarkhormoncremer og i ekstra svære tilfælde immundæmpende medicin udgjort behandlingen af svær atopisk eksem hos små børn, men med bivirkninger som henholdsvis kronisk udtynding af huden og kvalme og ubehag.

Derfor er det en ’game changer’, som den danske læge udtrykker det, hvis man finder ud af, hvordan man kan forebygge i stedet. Og det ser det altså ud til, at man måske snart kan.

Dupilumab – hvad er det egentlig?
  • Dupilumab er et biologisk lægemiddel. Biologiske lægemidler er fremstillet af et biologisk materiale (fra mennesker, dyr eller planter) eller ved hjælp af gen-teknologiske metoder.
  • Langt de fleste biologiske lægemidler fremstilles ved hjælp af gen-teknologi. Dupilumab er et kunstigt fremstillet biologisk lægemiddel.
  • Fordelen ved biologiske lægemidler er blandt andet, at de i højere grad end traditionelle lægemidler kan målrettes sygdomsceller og derved have større effekt og minimere bivirkninger.
  • Ulemperne er, at de er meget komplicerede at udvikle og derfor ofte meget dyrere at producere.
  • Behandling med Dupilumab bliver tilbudt patienter, der har svær kronisk atopisk eksem, hvor behandling med andre lægemidler er utilstrækkelig eller giver anledning til uacceptable bivirkninger.
  • Ved atopisk eksem er en lille del af immunforsvaret overaktivt, og Dupilumab dæmper helt specifikt den del af immunforsvaret. Herved mindskes eksemen og kløen.
  • Medicinen tages som en indsprøjtning i fedtvævet under huden.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen og Aarhus Universitetshospital

Forhindrer andre allergier

Den danske hudlæge forklarer, at børn med atopisk eksem ofte senere i livet udvikler andre allergiske sygdomme som fødevareallergi, astma og høfeber.

Det gør de formentlig, fordi den utætte hudbarriere, de får af at klø i eksemen, åbner for, at andre allergener kan trænge ind i kroppen, hvorefter immunforsvaret går på jagt for at bekæmpe dem. På den måde opstår der nye allergiske reaktioner. Et fænomen, som blandt læger og forskere kendes som ’den atopiske march’.

»Det er dét fænomen, der for alvor gør det her studie interessant,« siger Jacob Pontoppidan Thyssen.

For kan man som noget nyt få atopisk eksem til at falde til ro allerede hos de helt små børn, kan man muligvis forhindre udviklingen af de allergiske sygdomme. 50 procent af børn med atopisk eksem udvikler høfeber senere hen, 30 procent udvikler astma.

»Dét er det store spændende spørgsmål, som for alvor giver håb nu. Fordi vi for første gang kan give en effektiv behandling af små børn det sted i livet, hvor allergien opstår,« siger Jacob Pontoppidan Thyssen.

Kan forudsige eksem

Det håb beror også på andre studier på området, herunder forskning, som Jacob Pontoppidan Thyssen selv har drevet.

Københavnsbaserede forskere har nemlig fulgt 450 børn og undersøgt dem både lige, da de kom ud af livmoderen, efter to måneder og igen inden for to år, såfremt de udviklede eksem. Hensigten var at finde ud af, om man kan forudsige, hvilke børn der udvikler atopisk eksem ved at måle på den normale hud.

Ved hjælp af små tapestrimler på huden har man opsamlet hudceller og undersøgt dem for immunmarkører og fedtstoffer i huden. Ifølge Jacob Pontoppidan Thyssen har man opdaget, at nogle af de immunsignaler, som hænger sammen med atopisk eksem, er opreguleret i tilsyneladende normal hud længe inden, børnene får eksem.

Ligesom man også kan se, at de børn, der kommer til at udvikle eksem, har meget mindre forekomst af vigtige fedtstoffer i huden kaldet ceramider.

»Med vores resultater kan vi med 90 procent præcision forudsige, hvilke børn der får og ikke får atopisk eksem inden for de første leveår,« fortæller Jacob Pontoppidan Thyssen om studiet, som foreløbig er blevet offentliggjort online og også omtalt af BBC

Creme kan være nok

Dertil kommer et andet studie, som den danske forsker ikke selv har bidraget til, men som viser, at påsmøring af ceramidcreme tidligt hos små børn også ser ud til at forebygge senere opståen af atopisk eksem.

Det er tilsammen interessante opdagelser, fordi de åbner nye muligheder for at behandle disse børn endnu tidligere og endda før, de udvikler deres atopiske eksem, så det – samt øvrige allergiske følgesygdomme – aldrig når at opstå.

»Det ser altså ud til, at vi tidligt i livet kan identificere, hvilke børn der får atopisk eksem, og at vi endda kan behandle dem forebyggende med ceramidcreme. Hvis de alligevel skulle udvikle svær atopisk eksem, kan vi nu også effektivt behandle de helt små børn med Dupilumab, så vi hurtigt får sygdommen til at falde til ro. Det er en ret vild udvikling,« lyder det fra Jacob Pontoppidan Thyssen, som også understreger, at studierne skal gentages, inden man begynder på disse tiltag.

 
Hudlæge: Derfor kan vi godt stole på studiet

Forskerne har i det nye studie testet lægemidlet Dupilumab på 162 nordamerikanske og europæiske børn mellem 6 måneder og 6 år med moderat til svær eksem. De fik Dupilumab eller placebo i løbet af 16 uger.

Studiet er et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret fase 3-studie, der er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. 

Dermed lever studiet op til de bedste standarder for videnskabelig evidens, påpeger overlæge og professor Jacob Pontoppidan Thyssen, der ikke selv har haft noget med det amerikansk-europæiske studie at gøre.

Studiet er sponsoreret af lægemiddelvirksomhederne Regeneron Pharmaceuticals og Sanofi, som i fællesskab har testet Dupilumab. Det er dog ikke et problem for troværdigheden af studiets resultater, vurderer Jacob Pontoppidan Thyssen.

»Sådan er det bare. Den slags studier koster mange millioner dollar at udføre. Der er ingen andre end lægemiddelvirksomhederne selv, der kan trække den slags økonomisk. Det er sådan, man gør, når man laver lægemiddeludvikling,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk