BDSM: Hvorfor tænder nogle på smerte?
Holder man virkelig af læderveste, fordi far var streng? Vi spørger to forskere og en filminstruktør, der er gået helt tæt på fænomenet.
venus i pels

Den berygtede forfatter Leopold Sacher-Masoch gav navn til masochisme med romanen 'Venus i Pels' fra 1870, her i Roman Polanskis version fra 2013. (Foto: Guy Ferrandis)

Den berygtede forfatter Leopold Sacher-Masoch gav navn til masochisme med romanen 'Venus i Pels' fra 1870, her i Roman Polanskis version fra 2013. (Foto: Guy Ferrandis)

»Når man står udenfor BDSM-universet, kan man godt undre sig over, hvorfor nogle mennesker tænder på fysisk og emotionel smerte. Det virker jo ikke just rart. Hvordan kan det egentlig være?« skriver vores læser Ida.

Videnskab.dk tager på en rejse dybt ind i sindets soveværelse eller - i dette tilfælde - mørke kælder, hvor BDSM-lysterne lever hos nogle, altså blandt andet dominans og ydmygelse.

Selvom tanken kan virke fremmed for de fleste, findes der BDSM-lignende elementer i alt sex. Det siger Christian Graugaard, professor i almen sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

»Det helt afslappede, rutinemæssige torsdagsknald i et længerevarende parforhold rummer i princippet de samme elementer som sex i en ’dungeon’ eller i et sort selskab. Der er bare skruet op og ned for de forskellige dimensioner. Sanselighed, leg, nydelse, begær, grænser, magt og dominans,« siger sexologiprofessoren, og fortsætter:

»Man kan ikke have et meningsfuldt seksuelt møde uden at komme til at berøre de ting.«

Ifølge den store Projekt SEXUS-undersøgelse af danskernes sexliv fra 2019 har hver tiende dansker inden for det seneste år fantaseret om eller haft sex, hvor der blev leget med dominans. Christian Graugaard er med-initiativtager til studiet. 

Men der er jo forskel på at binde kæresten til sengestolpen en tirsdag eftermiddag, mens børnene er i SFO, og at blive spændt op på et kors og pisket af tre mænd i timevis, mens andre ser på - er der ikke?

Smelter sammen i forløsning

Der er ganske vidst lighedspunkter, men jo - selvfølgelig er der en forskel.

»BDSM er forstærket, ritualiseret og så er det kørt ud til en ekstrem. Den underkastede part har givet helt slip. Hun eller han bliver bundet fast og taget. Det kan være noget, der tager flere timer. Et langsomt arbejde hen mod en forløsning,« siger Steen Schapiro.

Han har instrueret flere dokumentarfilm om BDSM og skrevet afsnittet om BDSM i det store sexologi-leksikon. Han underviser universitetsstuderende i emnet - men han er ikke forsker, påpeger han.

Bogstaverne i BDSM står for Bondage, Dominans, Sadisme og Masochisme. De er egentlig en paraply-betegnelse for en lang række seksuelle praksisser og feticher. Det er kendetegnet ved, at deltagerne påtager sig tydelige roller, hvor magtforholdet er ulige. Og så er smerte og ydmygelse sexet.

Hvornår er man pervers?


I dag taler man ikke længere om perversioner, men om parafilier og parafile forstyrrelser inden for sexologien. En parafili er dét, der ligger ved siden af normen.

En parafil forstyrrelse er en afvigelse, der kan være behandlingskrævende, fordi personen selv opfatter sin seksualitet som et problem, eller den er til skade for andre.

»Men man skal passe på skjult normativitet her! For den kulturelle kontekst bestemmer jo i høj grad, hvordan man forholder sig til sin egen seksualitet,« siger Christian Graugaard.

»Man kan sagtens opleve det som et personligt problem at være homoseksuel i et homofobisk samfund. Selvom det jo groft sagt er konteksten og ikke én selv, som er syg.«

Tilbage i 1995 droppede Danmark sadomasochisme som en diagnosebetegnelse, som det første land i EU.

I 2013 var det stadig anset som en sygdom i USA, og for bare tre år siden tog Verdenssundhedsorganisationen (WHO) praksissen af deres liste over psykiske sygdomme.

Ifølge LiveScience har det ellers ikke været muligt at påvise en sammenhæng mellem psykiske lidelser og BDSM-praksis.

Et studie udgivet i the Journal of Sexual Medicine tyder på, at mennesker, der udøver BDSM, har et sundere mentalt helbred end dem, der ikke er grænsesøgende på lagnerne.

I dag kendetegnes praksissen som en ikke-behandlingskrævende parafili.

Men egentlig lyder det helt romantisk, når Steen Schapiro taler om det:

»At have en anden bundet foran sig er enormt følsomt. Det kræver, at man har nærvær og empati. At man kommunikerer til den anden og stoler på, at den anden gør det godt. Og på at blive grebet igen bagefter,« siger Schapiro og fortæller om et par fra sin dokumentar, Dominans (1995), som han holdt særligt meget af:

»Når de står der i korset (et slags sex-møbel, red.), fortæller de, at i det moment er de smeltet sammen. Alt det daglige med indkøb, rengøring og børnepasning er væk. Så svæver de bare sammen i en forløsning.«

Alle afprøver grænser gennem sex

I BDSM-legen bliver det muligt at tegne konturerne af, hvem man er som menneske. Generelt er seksualiteten nemlig som en trojansk hest: På overfladen uskyldigt tidsfordriv, men indeni lurer mere komplekse psykosociale dynamikker og måske også mere eller mindre ubekvemme sandheder om os selv, og hvem vi er, forklarer Christian Graugaard.

»I BDSM-sex mærker man sine grænser som menneske ved at overskride dem. Man leger med ilden i stearinlyset, som alle børn har prøvet. Hvornår gør det ondt, og hvornår gør det godt? Det er en leg med dobbeltheder og ambivalens. Man vil og vil ikke på samme tid.«

Christian Graugaard nævner den franske filosof Georges Bataille, der i værket Erotikken tegner en forbindelse mellem død, vold, grænseoverskridelse og destruktion i alle erotiske møder. Måske bedst illustreret af, at franskmændene kalder orgasmen for ’La petite morte’ – den lille død.

»At miste taget, når man får orgasme eller driver ud i liderligheden, er jo at miste fodfæste og kontrol. Og det er at lade sine grænser invadere og sin personlige integritet gå i opløsning, når man kortvarigt smelter sammen med sin sexpartner. Det er en meget stærk, men også potentielt destruktiv drift.«

Det er også svært at komme udenom den store psykoanalytiker Sigmund Freud, tilføjer Graugaard.

»Freud fandt efter 1. Verdenskrig ud af, at seksualiteten ikke kun drives af livsdrifter, men også af længslen efter ’ens eget organiske ophør’, som han kaldte for dødsdrifterne.«

»Det lyder måske morbidt og makabert, men det handler simpelthen om den oplevelse, der er indbygget i enhver vellykket seksuel situation. Man splittes i et splitsekund ad til atomer. Det er en spirituel oplevelse, en ’nærdødsoplevelse’, som kan forfines og ritualiseres på tusind forskellige, fantasirige måder.«

BDSM-miljøet har i de senere år opfundet et lidt andet, mindre obskurt begreb for de såkaldte 'ekstatiske forløsninger i magtovergivelse' - subspace. Det er hentet fra en af populærkulturens største rum-operaer.

»Det er taget fra Star Trek. Så rejser rumskibet gennem subspace. Det kalder BDSM-folk de her vilde, ekstatiske oplevelser. Man har givet helt slip på sig selv, man er derude mellem stjernerne,« siger Schapiro.

Således klogere på, at vi måske alle sammen længes en smule mod døden, tørrer vi koldsveden af panden og drager helt tilbage til seksualitetens opståen. For hvordan udvikler man en seksualitet, og hvorfor er den så forskellig fra menneske til menneske?

Sådan opstår din seksualitet

»Seksualiteten har helt oplagt en hardware: Gener, hjernen, hormoner. Det er dumt at negligere den, ligesom det er for dumt at glemme softwaren: Vores kultur, opvækst, relationer og den kontekst, vi er en del af,« siger Christian Graugaaard.

Derfor har Christian Graugaard i sin forskning en tilgang, som han kalder bio-psyko-social. Altså et dialektisk samspil mellem krop, psyke, relationer og kultur.

»Først og fremmest fødes vores hjerne ikke som en blank tavle. Vi påvirkes af kønshormoner allerede som fostre.«

Vi ved dog kun meget lidt om, hvordan den biologiske hardware påvirker menneskers seksuelle præferencer, men meget tyder på, at adskillige områder i centralnervesystemet er involveret.

Der findes dog ikke noget særligt ’BDSM-center’ i hjernen – snarere er der sandsynligvis tale om et kompliceret samspil mellem arkitekturen af cerebrale områder, som hypotalamus og amygdala, og så den livslange sociale indflydelse, vi udsættes for hele livet:

»Der sker jo en utrolig kulturel prægning fra den dag, vi fødes. På den måde bliver den voksne seksualitet også et periskop ind i vores udviklingsmæssige fortid, alle de lag på lag af psyko-sociale erfaringer, der har formet og modificeret vores biologi,« siger Christian Graugaard.

Vi har alle haft oplevelser, der kan erotiseres og lagres som lyst-triggere i vores bevidsthed og indgå i vores seksuelle repertoire.

For eksempel har forskere lavet et sjovt rottestudie, udgivet i tidsskriftet Physiology and Behavior. Rotter fik en lille lædervest på, inden de skulle parre sig første gang. På sigt blev rotterne præget til at foretrække at have sex med andre rotter, der selv havde vest på.

På den måde udvikler man også en seksualitet ud fra, hvad man tidligere har oplevet - man får præferencer.

Denne artikel er en »disciplineringsmekanisme«

Dag Heede er lektor på dansk ved SDU og forsker i køn, seksualitet og identitet i litteraturen (i øjeblikket med fokus på homoerotiske romaner fra 1800-tallet).

Han er desuden Danmarks førende ekspert i den franske teoretiker Michel Foucault, der skrev et stort værk om den moderne seksualitets historie.

Da Spørg Videnskaben ringer forskeren op, sidder han i den anden ende af en internetforbindelse til Florida og løfter en verbal pegefinger, så nakkehårene rejser sig.

Videnskab.dk er en del af magt-videns-instanserne, fortæller Dag Heede. Mediet besidder en privilegeret position, der kan være bestemmende for, hvordan mennesker kan udfolde sig seksuelt.

Spørg Videnskaben skaber en fælles, men forsimplet og forvrænget idé om, hvad BDSM er, ud fra denne her artikel, du lige nu har øjnene på. Uden i øvrigt selv at være en del af den subkultur, der praktiserer BDSM. Og det er problematisk, påpeger Dag Heede, med sin verbale pegefinger:

»Det bliver en disciplineringsmekanisme, når Videnskab.dk forsøger at gøre BDSM forståeligt for alle og enhver. Måske skal det ikke være for alle og enhver. Måske skal det bare opleves og ellers grundlæggende være uforståeligt!«

Magt gennemsyrer hele samfundet


Den franske filosof Michel Foucault (1926-1984) forsøgte at gentænke den måde, vi opfatter og undersøger magten på.

Hans udgangspunkt var, at vores problemer med at forstå magtens virkemåde skyldes, at vi – i samfundet generelt og særligt i samfundsvidenskaberne – hænger fast i en forældet opfattelse af magt som en ting, man kan have og udøve over andre.

I stedet for at lede efter en centraliseret 'magtens generalstab' bør vi analysere magt ved at undersøge de myriader af mikroskopiske teknikker og mekanismer i samfundets indretning, der strukturerer vores handlinger.

Magten 'er' således ikke et bestemt sted, eksempelvis i det politiske system, men er allestedsnærværende og gennemsyrer hele samfundslegemet.

Kilde: Lars Thorup Larsen.

Læs mere her: Magt lader sig vanskeligt sætte på formel

Dag Heede indvilliger heldigvis alligevel i at hjælpe med at finde svar på Idas spørgsmål, men han forholder sig fortsat meget kritisk.

For vi er besatte af en vilje til viden om det seksuelle, siger Dag Heede. Vi moderne mennesker gør sex til et videnskabeligt genstandsfelt, hvor sexologer, sygeplejersker, psykiatere (og journalister) definerer, afgrænser og begrebsliggør nydelses-praksisser.

»Michel Foucault vil sige, at det eneste perverse ved seksualiteten er vores konstruktion af perversioner,« siger forskeren.

Foucault argumenterer faktisk for, at seksualiteten er noget, vi har opfundet. Inden vi satte ord på den, fandtes den slet ikke. Det er en ret radikal tanke, men hold fast. 

Den moderne identitetskamps fødselsattest 

Et godt nedslag er ’Psychopathia Sexualis’ fra 1886. Psykiateren Richard von Krafft-Ebing oplistede for første gang seksuelle praksisser i værket, blandt andet masochisme og sadisme, opkaldt efter forfatterne Marquis de Sade og Leopold von Sacher-Masoch.

Christian Graugaard kalder værket for »den moderne identitetspolitiks fødselsattest«. For Krafft-Ebings forståelse af det seksuelle menneske var sygeliggørende. Noget, queer-personer har tumlet med lige siden.

Med seksualitetens opståen begyndte man at forholde sig til vores måde at have sex på som et udtryk for, hvem vi er - vores psykologi, ophav og identitet. Inden da var sex noget, man gjorde, fordi det var rart eller nødvendigt for at føre slægten videre.

»Med ’Psychopathia Sexualis’ opstår for første gang det folkefærd, som Foucault kalder de perverse. Det er særlige mennesker, der har en medfødt, pervers seksualitet, som bliver en tragisk skæbne, der kan kortlægges på linje med en lang række andre sygdomme,« siger Dag Heede. 

Og det betyder, at magt-videns-instanserne pludselig har et middel til at styre mennesker, der fra nu af må kæmpe for enten seksuel frigørelse eller for at kontrollere deres såkaldt ’afvigende’ seksualitet.

»Michel Foucault mener, at hele tankegangen om den seksuelle befrielse grundlæggende er undertrykkende, fordi seksualiteten ikke er en undertrykt installation, man skal befri, men en undertrykkende installation, man skal befri sig fra,« siger Dag Heede.

»Med Michel Foucault skal vi tænkte meget, meget paranoidt. Du må godt tænke ’Invasion of the Body Snatchers’, du må tænke ’Alien’. Magtens spionsender indlejrer sig i den enkelte krop, hvorfra den rapporterer tilbage til magt-videns-instanserne.«

Michel Foucault kan være lidt svær at få helt has på. Dag Heede eksemplificerer, hvad det er, Foucault mere konkret mener med to kendte danskere - sexologien Maria Marcus og præsten Johannes Møllehave.

Dag Heede sammenligner Michel Foucaults seksualitetsinstallation med Ridley Scotts 'Alien' fra 1979. En alien med mindelser om en bestemt kropdel har lagret sig i Kanes (John Hurt) krop og springer pludselig ud midt i morgenmaden. (Video: YouTube)

Ja til kroppene, lysterne og kundskaberne

Rødstrømpen Maria Marcus skrev i 1974 bogen ’Den frygtelige sandhed’ om sine sadomasochistiske lyster. I 1970'erne kunne man ikke sætte lighedstegn mellem kvindefrigørelse og seksuel undertrykkelse, så der måtte bestemt være noget i vejen med Marcus, siden hun holdt af BDSM-sex.

»Maria Marcus er sådan én, hvor hele hendes identitet er centreret omkring sadomasochisme,« siger Dag Heede. Seksualiteten er altså for Maria Marcus en ond skæbne, en identitet, hun ikke kan løbe fra.

I 2010 udtaler multikunstneren Johannes Møllehave i portrætbogen ’Jagten på kærligheden og lyset’, at han er masochist. Men nu fremstår lysten som en smagsretning blandt mange, mange andre, siger Dag Heede.

»I dag oplever jeg ikke BDSM som et tragisk skæbnefællesskab mellem de her ulykkelige individer, der bærer deres seksualiteten som et kors, som de homoseksuelle gjorde i 1800- og 1900-tallet. Det er mere et legende smags- eller interessefællesskab, hvor lysten indgår som en egenskab ved individerne.«

»Ligesom det er de færreste vegetarer, der vil synes, det er det vigtigste ved dem,« tilføjer Dag Heede.

»BDSM er en smag på et særligt område, som dem, der dyrker det, ikke vil kunne drømme om at gå til sexolog, psykiater eller psykolog med. Det vil slet ikke falde dem ind som et identitetsforstyrrende problem som med Maria Marcus.«

Og hvordan undgår man så sin seksualitet? Svaret fra Dag Heede er, at sex skal nydes - med kroppene, lysterne og kundskaber, som et andet slagord fra Foucault lyder. Og så er det for så vidt ligegyldigt, hvor nydelsen kommer fra - eller hvad dens udtryk er.

Tak til Ida!

Herfra skal lyde et stort tak til Ida for hendes vilde spørgsmål! Vi sender en t-shirt som tak!

Har du selv et spørgsmål, du godt kunne tænke dig at stille til forskerne, kan du skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk. Du kan også finde inspiration blandt de mange andre artikler, der er blevet til på baggrund af læsernes gode spørgsmål. For eksempel om gaming ændrer hjernen, om en ny menneskeart kan opstå eller hvorfor man egentlig bruger skrifttegn i Asien?

Du finder det samlede arkiv her. 

Folk, der dyrker BDSM, har det måske bedre

I et studie udgivet i Journal of Sexual Medicine har hollandske forskere undersøgt BDSM-dyrkeres mentale velbefindende. De fandt, at den var bedre end kontrolgruppens, der havde mere ’gennemsnitlig’ sex. 

I den forbindelse undersøgte et par studerende, hvad der skete i hjernen på de par, der dyrkede smertefuld sex.

14 såkaldte switches – mennesker, der skifter mellem af være dominant og domineret – deltog i en undersøgelse. De afgjorde rollen per terningekast. Før og efter akten skulle udføre en såkaldt Stroop-test. Her læser man navnet på én farve, skrevet i en anden farve.

De, der var blevet påført smerte, klarede sig generelt dårlige i testen end dem, der ikke havde.

Det tyder på kortvarig reduceret funktion i en bestemt del af hjernen, som typisk forbindes med kontrol og andre avancerede funktioner. Smerten, der følger med den seksuelle aktivitet, kan få hjernen til at lede blodstrømmen væk fra regionen, og det giver en følelse af ændret bevidsthed.

Helt som både Christian Graugaard og Steen Schapiro beskriver det.

Ellen Lee, en af de andre studerende i BDSM-forskerteamet, fortæller om resultater, som antyder, at effekten ikke nødvendigvis hænger sammen med sex.

Hun har undersøgt et ritual, hvor mennesker påfører hinanden smerte, uden at det regnes for at være seksuelt. Det viser sig, at når de fik mere af stresshormonet kortisol, så rapporterede de, at de følte sig mindre stressede.

Effekten er måske ikke så forskellig fra den, man oplever, når man presser kroppen som en del af yoga eller til og med under meditation, mener Brad Sagarin.

Det kan du læse meget mere om i denne artikel: Dyrkere af dominans-sex har det bedre end andre

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk