Bakterier hjælper dig til nul huller

Du tænker sikkert ligesom mange andre, at hvis du får huller i tænderne, er det, fordi du har spist for meget sukker, så Karius og Baktus og alle deres bakterie-venner kunne komme på besøg med deres hakker og smadre dine tænder til ukendelighed.

Sukker og dårlig tandbørstning kan selvfølgelig også være forklaringen. Men forskere ved Københavns Universitet har efterhånden fundet ud af, at en tredje faktor spiller en måske lige så stor rolle.

»For 10 år siden troede vi, at der aldrig kunne opstå karies i en tand, hvis vi slog bakterierne ihjel. Men det kan der. Nu er vi i stedet ved at have lært, at vi skal lære at leve i harmoni med bakterierne, for hvis man har styr på sin bakterieflora, både i munden og i maven, behøver man ikke få lavet fyldninger og den slags. Så har munden det fint.«

Ordene kommer Svante Twetman fra Tandlægeskolen på Københavns Universitet.

Probiotiske bakterier gav færre huller

Din første tanke er måske, at Svante Twetman må være en skør professor, der savner taletid, men svenske Svante Twetman er langt fra hr. hvem som helst. Han kan skrive over 180 videnskabelige artikler og bidrag til 25 lærebøger på CV’et ved siden af bl.a. sin doktorgrad fra det velrenommerede Karolinska Institutet i Sverige.

Han er gennem sine næsten 40 år som tandlæge og forsker blevet hædret med fornemme priser i både sit hjemland og i Danmark, hvor han senest i 2011 fik Zendiumprisen og 50.000 kroner for sit store arbejde med forskning i karies.

Svante Twetman og hans kolleger på Odontologisk Institut har de seneste år leveret flere opsigtsvækkende forskningsresultater, bl.a.:

• Når børnehavebørn gennem ni måneder har fået mælk med probiotiske bakterier, får børnene færre huller i tænderne, færre problemer med mellemørebetændelse og har mindre brug for antibiotika mod forskellige infektioner.
  
• Probiotiske bakterier – også kaldet mælkesyrebakterier – fra f.eks. yoghurt kan også hæmme de bakterier, der er med til at lave huller i tænderne, og samtidig gøre dårlig ånde mindre slem.

Munden hænger sammen med maven og tarmen

Eksemplerne illustrerer noget, der er helt indlysende, når man har fået øje på det, men som har været totalt overset blandt tandlæger og forskere i mange år: munden hænger sammen med resten af kroppen.

»Det ’gastroenterologiske system’ starter i mundhulen og slutter i tarmen. Hele vejen gennem systemet findes biofilm, som er mikrobiologiske samfund, der sætter sig på alle overflader, som ikke er sterile.«

»I munden sidder den som plak, som vi tidligere troede skulle fjernes. Det skal den også, hvis den er usund, men nu ved vi, at når man skraber på tænderne, så fjerner man i virkeligheden tit et aktivt, levende og velfungerende samfund, som bidrager til at beskytte os og giver os sundhed i munden, på samme måde som biofilm giver os sundhed i maven,« siger Svante Twetman.

Professoren tilføjer, at et godt eksempel er, at tænder kan klare selv hårde slidskader, så længe biofilmen har det godt.

Tandbehandling lindrer diabetes

Tvivler du stadig på, at mund og krop påvirker hinanden så meget, har Svante Twetman et andet eksempel klar:

Patienter med type 2-diabetes døjer tit med løse tænder. Når tandløsningen bliver behandlet, øger det insulinfølsomheden – eller med andre ord: diabetes bliver mindre udtalt.

»Alt det her viser, at mundhulen er havnet i en meget mere medicinsk kontekst. Pointen er, at vi holder os sunde og raske, når vi har en god balance i mikrofloraen. Det gælder ikke om at have lutter gode eller dårlige bakterier, men om at have en mangfoldighed; så holder du munden og kroppen frisk. Hvis du til gengæld stresser biofilmen, risikerer du at få sygdomme og karies,« siger Svante Twetman.

Bakterier kan være med til at forebygge

Forskeren forklarer, at når biofilmen bliver stresset af en lav pH-værdi, f.eks. når du drikker meget cola, så gøder du bunden for syretolerante, skadelige (patogene) bakterier, som spreder sig på bekostning af de gavnlige bakterier. På den måde skader du mangfoldigheden, og så stiger risikoen for at få huller i tænderne.

»Med den nye forståelse fatter vi pludselig, at hvis vi retter ubalancen i mikrofloraen ved at modvirke langvarige, sure forhold i det orale miljø, så kan vi påvirke biofilmen positivt. Det kan f.eks. være ved hjælp af fluor, mælk eller yoghurt, så der ikke når at opstå et hul i tænderne.«

»Vi har pludselig mulighed for ikke bare at fjerne symptomerne med amalgamfyldninger og tandudtrækninger, men rent faktisk at behandle sygdommen ved at skabe god balance mellem bakterierne i hele kroppen,« konstaterer Svante Twetman.

Professoren tilføjer, at tanken om at lade naturen bekæmpe infektioner langt fra er ny. Opdagelsen af de gavnlige effekter af probiotika på vores immunsystem udløste Nobelprisen helt tilbage i 1908. (Se i øvrigt faktaboksen under artiklen.)

Hvordan påvirker bakterierne egentlig?

De gavnlige probiotiske bakterier påvirker formentlig tænderne både direkte i munden og gennem maven, når vi f.eks. spiser yoghurt med probiotiske bakterier.

Det lyder næsten, som om mirakelkuren mod huller i tænderne ligger og venter i køledisken i supermarkedet, og det kan såmænd også godt være – men Svante Twetman understreger, at forskerne endnu ikke ved, præcis hvordan bakterierne spiller sammen med mund og krop.

Hvis man har en stresset biofilm, kan man se det klinisk – på mennesker – inden for to måneder i form af tab af mineraler i emaljen. Og så kan man stoppe det, før der opstår huller. Man kan sammenligne det med, at man for nogle år siden ikke kunne bade i havneområderne ved København, men med tiden har man fået rettet miljøproblemerne, så man godt kan bade der i dag. Det er det samme i munden. Hvis man håndterer den orale mikroflora og genopretter den økologisk balance, behøver man ikke lave fyldninger og den slags

Svante Twetman

»Vi er for eksempel ikke sikre på, om de probiotiske bakterier påvirker munden lokalt og/eller ved at påvirke immunforsvaret gennem maven. På den anden side findes der ingen kendte sideeffekter af probiotiske bakterier, så det ser ikke ud til, at man kan komme til at spise for mange eller gøre noget forkert i den retning,« bemærker professoren.

Brug endelig stadig fluor!

Svante Twetman understreger, at selvom probiotiske bakterier ser ud til at være gode til at forebygge og behandle karies, har forskningen endnu kun antydet, at de virker.

Fordi Tandlægeskolen bruger kræfterne på praktisk forskning og undersøgelser af tænder på levende mennesker, er der ikke overskud til at lave grundforskning i f.eks. molekylærbiologi, så man kan se i små detaljer, hvad probiotiske bakterier mere præcist kan. Derfor er der endnu ikke sikker evidens, som videnskabsfolk helst vil have, for at probiotiske bakterier virkelig kan udrydde huller i tænderne.

Det er til gengæld helt sikkert, at fluor gør surheden – kaldet pH-stressen – i munden mindre og dermed nedsætter risikoen for, at du får huller i tænderne. Derfor kan godt droppe eventuelle overvejelser om at bruge udmeldingerne her som undskyldning for at erstatte tandbørsten med en drikkeyoghurt.

De studier, som Svante refererer til, fortolker jeg anderledes end ham

Bente Nyvad

»Det allerbedste er nok at bruge de to faktorer sammen. Sørger du for at børste tænder i tandpasta med fluor to gange om dagen og for samtidig at få probiotiske bakterier, kan det være, vi en dag kan få mange tandlæger til at arbejde med andet end at bore og fylde tænderne med plast, eller med at lave kroner eller broer i ødelagte munde,« siger Svante Twetman – inden han bemærker, at gamle fyldninger hos folk fra ’heavy metal’-generationen, som han selv tilhører, nok vil sørge for masser af slags arbejde til tandlæger de næste mange år.

Hver tandforsker sin tilgang

Professoren gør opmærksom på, at der kan være andre måder og bedre måder at behandle karies på, end ved fluor og probiotiske bakterier, som Tandlægeskolen i København har valgt at fokusere på.

»Alle vil gerne sætte ind så tidligt som muligt, men rundt omkring i forskningsmiljøerne har hver sin darling: nogle bruger f.eks. baser (alkalier) mod syreniveauet i tænderne. Jeg ville klart sætte mine penge på fluor, mens probiotika er upcoming – og så kan jeg personligt godt lide tanken om, at vi arbejder med naturen i stedet for imod den; at vi bruger bakterierne i stedet for at slå dem ihjel med klorhexidin og antibiotika,« bemærker Svante Twetman.

På Institut for Odontologi ved Aarhus Universitet forsker professor, dr.odont. Bente Nyvad blandt andet i probiotiske bakterier ligesom Svante Twetman. Hun er helt enig i, at det ville være perfekt at bekæmpe huller på naturlig vis – men hun er til gengæld langt fra enig med sin kollega i, at erfaringerne med probiotiske bakterier ser ud til at have så fine perspektiver.

Kritiker: Studier er alt for usikre

Bente Nyvad koncentrerer sin kritik om fire punkter:

1. Når man laver studier med mælk, ost eller yoghurt, kan det være, at mælkekomponenter som calcium, fosfat eller protein i virkeligheden er de ’hemmelige ingredienser’, som har en gavnlig effekt på karies – ikke probiotiske bakterier.
   
2. En anden fejlkilde kan være den såkaldte ’substitutionseffekt’ i studier lavet på mennesker, såkaldte kliniske undersøgelser. Hvis deltagere i et forsøg pludselig indtager en masse mælk, kan det være, de tilsvarende drikker mindre cola. Man kender substitutionseffekten fra forsøg på en lang række områder, og derfor bør studier af probiotiske mælkeprodukter skal laves sådan, at man både kan adskille effekten af de probiotiske bakterier og effekten af selve mælkeproduktet fra effekten i en kontrolgruppe, der spiser og drikker, som den gør til hverdag. Det har ikke været tilfældet i de studier, der har været lavet indtil nu, mener Bente Nyvad.
   
3. I ét af Svante Twetmans egne studier fik deltagerne ifølge Bente Nyvad både probiotiske bakterier og fluor (fluorid), som langt de fleste forskere betragter som det stærkeste våben mod huller i tænderne. Sådan en sammenblanding gør det svært at måle, præcis hvorfor deltagerne undgik karies.
   
4. I sine egne studier er det ikke lykkedes Bente Nyvad at finde probiotiske bakterier i belægninger på tænderne, selvom forsøgspersoner har fået mælk med probiotiske bakterier hele otte gange i døgnet. Bakterierne ser altså ud til at passere gennem mundhulen uden at knytte sig til tænderne på en måde, som kan måles med mikrobiologiske metoder.

»Alt i alt mener jeg ikke, at vi i dag har et eneste klinisk studie, der viser, at probiotiske bakterier kan forebygge huller i tænderne. De studier, vi har, er i mine øjne fejlbehæftede eller overfortolkede, og derfor mener jeg ikke, vi kan tillade os at gå ud og lancere probiotiske bakterier som et middel mod karies,« lyder det fra Bente Nyvad.

Professor: Regelmæssigt indtag har en effekt

Svante Twetman er kort sagt uenig med Bente Nyvad. Han mener, at studierne – publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter – er lavet efter lige efter bogen og i flere tilfælde ikke giver plads til fejlfortolkninger, som Bente Nyvad lægger op til.

»Jeg er absolut ikke ude for at lancere probiotiske bakterier som et middel mod karies, men det kan være et naturligt og biologisk supplement til den traditionelle behandling med fluor.«

»Jeg er skam også kritisk. Vi har selv lavet enkelte studier, hvor vi ikke kunne finde en effekt af probiotiske bakterier, men det samlede billede viser altså en effekt, hvis man spiser probiotiske bakterier regelmæssigt, om det så er i mælk eller tabletter. Og det er vel godt for patienterne at vide,« siger Svante Twetman.