Babyer dør af resistente bakterier i flere lande: »En forudsagt katastrofe«
1 ud af 10 spædbørn med blodforgiftning dør af det, viser et internationalt studie. Ofte har lægerne ikke flere typer antibiotika at tilbyde.
Multiresistente bakterier resistens medicin

Blandt alle de babyer, der fik blodforgiftning, havde halvdelen fået bakterien på hospitalet. Mange af dem fik flere typer antibiotika, hvilket indikerer, at bakterierne var resistente. (Foto: Shutterstock)

Blandt alle de babyer, der fik blodforgiftning, havde halvdelen fået bakterien på hospitalet. Mange af dem fik flere typer antibiotika, hvilket indikerer, at bakterierne var resistente. (Foto: Shutterstock)

»At se en baby dø, fordi antibiotikaen ikke virker, knuser mit hjerte,« siger Tanusha Ramdin, én af ​​forskerne bag den nye rapport i en pressemeddelelse.

Hun arbejder som børnelæge på Charlotte Maxeke Johannesburg Academic Hospital i Sydafrika.

Forskerne bag rapporten har fulgt 3.200 babyer med blodforgiftning i 11 forskellige lande. Resultatet er nedslående.

1 ud af 10 babyer døde, selvom det varierede meget fra land til land.

Måtte ty til sidste udvej

Blandt alle de babyer, der fik blodforgiftning, var halvdelen blevet udsat for bakterien på hospitalet. Mange af dem fik flere typer antibiotika, hvilket indikerer, at bakterierne var resistente.

Hele 15 procent af babyerne fik, hvad der anses for at være den sidste udvej inden for antibiotika.

Hvis den farlige bakterie ikke blev dræbt af denne medicin, havde lægerne ikke mere at tilbyde.

Undersøgelserne er udført i Bangladesh, Brasilien, Kina, Grækenland, Indien, Italien, Kenya, Sydafrika, Thailand, Vietnam og Uganda.

Rapporten er udarbejdet af Global Antibiotic Research and Development Partnership (GARDP), en non-profit organisation startet af WHO. Det har ikke været publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og derfor ikke vurderet af andre forskere.

»Ikke overraskende«

Jessica Lönn-Stensrud ved Universitetet i Oslo synes, rapporten viser en skræmmende udvikling.

»Samtidig er det ikke overraskende, da det er en forudsagt katastrofe. Mange har råbt vagt i gevær om udviklingen i årevis, og desværre rammes de svageste, som for eksempel spædbørn, som vi ser her, hårdest,« skriver hun til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Hun har skrevet en bog om bakterier og er blevet kaldt 'bakteriedamen'.

Der forskes ikke nok i nye typer antibiotika til spædbørn, fastslår fagfolkene bag rapporten.

Forebyggende foranstaltninger kan også begrænse brugen af ​​antibiotika, påpeger Jessica Lönn-Stensrud. Rent vand, håndvask og god hygiejne kan forebygge infektioner.

Samtidig håber hun, at verdenssamfundet har lært af pandemien.

»Når vi står sammen, er vi i stand til at finde en løsning og samarbejde på tværs af forskning og industri.«

Norske børn rammes også af antibiotikaresistens

Der er også en stigende trussel fra multiresistente bakterier i Norge.

»Der er børn, der er ramt af resistente bakterier, der ikke kan behandles, og som dør af infektioner - også i Norge. Heldigvis er det ikke mange. Men vi lever i en global verden, og bakterierne kender ingen grænser,« skriver Jessica Lönn-Stensrud.

»De kommer med os hjem fra ferien, og med varer, vi importerer. Så hjælper det ikke meget, at vi er de bedste i klassen.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk