Atju! Klimaforandringer gør pollensæsonen længere og mere intens
På 30 år er pollensæsonen blevet forlænget med 20 dage i Nordamerika. Også i Danmark må folk pudse næse over længere tid end før.
Pollen Klimaforandringer

Et amerikansk studie viser, at klimaforandringerne de seneste 30 år har været med til at forlænge pollensæsonen med 20 dage i Nordamerika. I Danmark er sæsonen i alt forlænget med hele to måneder over de seneste 45 år ifølge dansk allergiforening. (Foto: Shutterstuck).

Et amerikansk studie viser, at klimaforandringerne de seneste 30 år har været med til at forlænge pollensæsonen med 20 dage i Nordamerika. I Danmark er sæsonen i alt forlænget med hele to måneder over de seneste 45 år ifølge dansk allergiforening. (Foto: Shutterstuck).

I takt med klimaforandringernes indtog må pollenallergikere i stigende grad døje med røde øjne, kløe og gentagne nys.

På det nordamerikanske kontinent har de øgede temperaturer gjort, at pollensæsonen over de seneste 30 år er blevet forlænget med 20 dage.

Samtidig er pollenkoncentrationen blevet 21 procent højere, og årsagerne er højere temperaturer og en øget mængde kuldioxid i luften.

Det viser et nyt, amerikansk studie udgivet i tidsskriftet PNAS.

Professor Torben Sigsgaard, der forsker i luftforurening og allergi, har læst studiet og kalder det en »fin« opgørelse af status for pollentallene i USA og Canada.

»Studiet viser, at pollensæsonen starter tidligere, og pollentrykket i løbet af sæsonen er stigende. Men det er ikke helt entydigt, fordi der er nogle steder, hvor tallene viser modsatrettede effekter. Det er sandsynligvis, fordi forskerne kigger på et helt kontinent, så det vil føre til en forskel i niveauerne,« forklarer Torben Sigsgaard, der er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Sådan gjorde forskerne

Det amerikanske forskerhold tæller medlemmer fra en række forskellige universiteter i USA.

De har brugt pollen-data fra i alt 60 målestationer i Nordamerika indsamlet over årene 1990 til 2018.

Derudover har de brugt computermodeller til at opgøre, hvor stor en rolle menneskeskabte klimaforandringer har på mønstret i pollenkoncentrationer på tværs af USA. 

Øgede mængder pollen i luften

Torben Sigsgaard fortæller, at der generelt er en tendens til, at pollen kommer tidligere. Dette gælder i høj grad også i Danmark.

»Det, vi tydeligt kan se, er, at sæsonen starter tidligere, men vi kan også se, at der er mere pollen i luften. Det kan vi se for stort set alle pollental, bortset fra for elm, der er blevet ryddet på grund af ’elmesygen’ (plantesygdom, red.),« siger han.

Den øgede mængde pollen betyder, at sæsonen er blevet værre for allergikere, og det gælder især for folk med høfeber, forklarer professoren.

Men hvordan påvirker klimaforandringer konkret mængden af pollen?

»Der er flere ting, som spiller ind. Den ene er temperaturen. Når temperaturen bliver højere, starter pollensæsonen også tidligere. Men der bliver også afsat flere og større rakler, som de forskellige træer har, så de danner mere pollen,« siger Torben Sigsgaard og fortsætter:

»En anden ting, man kan se, er, at selv med små forandringer i mængden af kuldioxid i luften, så øges mængden af pollenafgivelse«.

I det nye studie henvises der til en række tidligere eksperimenter i drivhuse, hvor planter viser sig at producere mere pollen, når de vokser op i omgivelser med mere CO2.

Forening: Også længere pollensæson i Danmark

Det er foreningen Astma-Allergi Danmark, der tæller mængden af pollen i Danmark.

For ti år siden lavede man en pollenkalender, der på baggrund af gennemsnitsværdier fra en målestationen i København viste udviklingen i tallene for perioden 1985 til 2009.

Selvom Astma-Allergi Danmark ikke har lavet en ny pollenkalender siden da, kan man tydeligt mærke forandringerne i Danmark.

»Pollensæsonen er blevet helt op til to måneder længere. Så vi kan godt slå den i Amerika,« fortæller Betina Hjorth, der er rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

Opdateret pollenkalender efterlyses

Astma-Allergi Danmark står bag Pollenkalenderen, hvori allergikere kan se, hvornår pollensæsonen for hassel, el, elm, birk, græs og bynke plejer at sætte ind.

Kalenderen bygger dog på data fra før 2009.

»Vi vil rigtig gerne lave en ny pollenkalender, men der skal gå mange år mellem hver kalender, for at tallene er valide. Men tiden er snart inde,« siger Betina Hjort og nævner, at en pollenkalender dog kræver ekstra økonomiske midler at udarbejde. 

Torben Sigsgaard er ligeledes enig i, at det er på tide at få en ny oversigt over udviklingen af pollentallene i Danmark.

Betina Hjorth fortæller, at pollensæsonen starter tidligere, og starttidspunktet har flyttet sig længere ind i januar. Der er også nogle andre pollentyper, der forlænger sæsonen i den anden ende.

Kan mærkes hos medlemmerne

Allerede i slutningen december begyndte folk at ringe ind til Astma-Allergi Danmarks rådgivning, da de begyndte at mærke symptomer.

»Nu er frosten kommet, så det er slået lidt tilbage,« fortæller Betina Hjorth, men hvis det havde været en mild vinter, ville foreningen have siddet klar ved rådgivningstelefonerne allerede i januar, ligesom det var tilfældet i 2020.

»For dem med mange allergier, kan man mærke det næsten hele året rundt, indtil frosten kommer,« fortæller Betina Hjorth.

Hvis du selv går rundt med allergi eller en mistanke om det, bør du søge lægehjælp, fortæller Hjorth.

»Man skal ikke stille sig tilfreds, hvis man har begrænsninger i sin hverdag. Så skal man gå til lægen og høre om muligheder og behandling«.

Samtidig er det en god idé at følge simple råd som at lade være med at slå græs og undgå at åbne holde vinduer åbne, når der er mest pollen i luften, afslutter Betina Hjorth.

Invasiv art kan blive et problem for allergikere

Klimaforandringer forlænger ikke bare pollensæsonen.

Det varmere vejr kan også gøre det lettere for andre allergifremkaldende planter at flytte nordpå til Danmark, og Astma-Allergi Danmark frygter, at de får fodfæste.

Det gælder eksempelvis den ekstremt allergifremkaldende plante bynke-ambrosie, der hærger det sydøstlige Europa, og som man har været meget optaget af de seneste par år for at forsøge at holde den ude af landet.

Læs mere om problemet med bynke-ambrosie i artiklen Advarsel til haveejere: Allergifremkaldende plante har kurs mod Danmark.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk