Lille studie: Studerende, der kælede med dyr, var mindre stressede
kæledyr mod stress

Hvis du døjer med stress fra et intenst studie, skal du måske til at anskaffe dig et kæledyr. (Foto: Shutterstock)

Hvis du døjer med stress fra et intenst studie, skal du måske til at anskaffe dig et kæledyr. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
22 juli 2019

Amerikanske universitetsstuderende er mere stressede end nogensinde før, og for at bekæmpe dette er man begyndt at implementere såkaldte dyrebesøgsprogrammer, hvor de studerende får muligheden for at koble af ved nusse med en hund eller en kat i deres pause.

Ideen med disse programmer er, at det skal nedsætte de studerendes stressniveau, og ifølge et nyt studie lavet af forskere fra Washington State University er der noget om snakken.

Det skriver Science Alert.

Studiet blev foretaget ved at måle mængden af kortisol, et hormon, som udløses under stress, i en række studerende forsøgspersoners spyt, efter at have ladet dem kæle med hunde eller katte. 

249 forsøgspersoner blev inddelt i 4 grupper:

  1. Den første gruppe fik lov til at kæle med dyrene i ti minutter
  2. Den anden gruppe kiggede på
  3. Den tredje gruppe fik kun lov til at se billeder af dyr
  4. Den fjerde gruppe fik slet ikke fik kontakt med dyrene, selvom de var blevet lovet det

Den første gruppe af forsøgspersoner havde langt mindre kortisol i deres spyt efter forsøget, hvilket indikerer, at de var mindre stressede, mens de, som måtte vente uden at få lov til at lege med dyrene i sidste ende, havde det højeste kortisol-niveau.

Og det tyder altså på, at interaktion med dyr rent faktisk kan reducere studerendes stressniveau.

Dette resultat stemmer godt overens med tidligere forskning, som har vist, at det er både fysisk og mentalt fremmende for sundheden at eje et kæledyr.

Undersøgelsen er ikke den første til at vise, at der er en sammenhæng mellem interaktion med dyr og nedsat stress, men det er det første studie, der har undersøgt sammenhængen i en universitets-kontekst.

Studiet er udgivet i undervisningstidskriftet AERA Open.

jsj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.