AT-2018: Inspiration til alternativer og idéer, der forandrer og fornyer
Årets AT-emne går på klingen med traditionerne. Er der alternative muligheder, som vi overser? Er der stadig en grund til, at vi gør, som vi gør, og hvordan er vi endt her?
AT 2018 Alternativer gymnasier ideer forandrer fornyer

Et alternativ til frokostbordet? Fårekylling udleder over 12 gange mindre CO2 per kilo, end oksekød. (Foto: Shutterstock)

Havene stiger og Jorden bliver varmere. Det betyder mindre areal til landbrug, og vi er allerede 7,6 milliarder mennesker, der skal brødfødes.

Måske bliver vi nødt til at gøre noget anderledes?

Ovenstående kunne være en problemstilling i en af årets AT-opgaver.

Emnet, der lige er blevet offentliggjort, handler nemlig om alternativer – idéer til forandring og fornyelse. Lige nu skal landets gymnasieelever vælge, hvad deres opgave i almen studieforberedelse skal handle om, og vanen tro giver Videnskab.dk en hjælpende hånd.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Hvad er AT?

AT står for 'Almen studieforberedelse', og er er et samarbejde mellem fag på tværs af naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. I gymnasiet skriver eleverne AT-opgaver gennem alle tre år for at forberede dem på afgangsprøven i AT, som skrives og forsvares mundtligt i 3.g.

Formålet med opgaven er at styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af videregående uddannelse.

Emnet for AT-2018 er 'alternativer – idéer til forandring og fornyelse'.

Kilde: Undervisningsministeriet

Alternativer, vi kan leve af

Hvis vi starter beskedent ud – så kan vi jo passende starte med at løse klimaproblemet i indledningen af artiklen.

Landbruget har fra dag ét givet os en pålidelig kilde til mad. Efterhånden, som vi er blevet klogere på samspillet mellem miljøet, arterne og os selv, er vi også blevet bedre til at dyrke jorden effektivt.

Det har været en kæmpe opdagelse, som har stået bag menneskets udbredelse og modstandsdygtighed, fortæller Kaj Sand-Jensen, der er professor ved Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet i artiklen ’Store opdagelser: Økologi.’

Men landbruget har også problemer, der skal løses.

Landbruget udleder CO2, når vi producerer fødevarer. Især kød er en af de helt store syndere. F.eks. udleder produktionen af et kilo oksekød over 12 gange så meget CO2, som et kilo fårekyllinger gør. Så måske skal vi begynde at spise insekter?

Det kan også være, vi ganske enkelt kan nøjes med at skære ned på, hvor meget kød vi spiser.

Måske har du hørt om Andrew Taylor, der stort set levede af kartofler i et helt år og tabte sig 50 kilo? Helt så kedeligt og usundt behøver det ikke at være, men ifølge forskere kan vi alle få rigeligt protein, selvom vi spiser en kødfattig kost.

Hvis du ikke er meget for at leve af kartofler, kan vi også gå en anden vej. For i fremtiden kan vi måske blive så gode til at designe vores afgrøder ved hjælp af genteknologi, at de giver større udbytte for mindre ressourcer.

Fake news og alternative fakta

Efter at have løst alle fremtidens fødevarekriser, springer vi hurtigt videre til noget helt alternativt.

Ved Donald Trumps indsættelse som den 45. amerikanske præsident hævdede hans talsmand, at der var historisk mange fremmødte, mens helikopterbilleder tydede på, at det ikke var tilfældet.

Senere forklarede Trumps rådgiver, at der var tale om ’alternative fakta’.

Det satte gang i en diskussion af mere eller mindre tvivlsomme nyheder. For hvad kan vi stole på, når politikere, journalister og andre stemmer i debatten ikke taler sandt?

Sådan spørger Vincent Hendricks og Mads Vestergaard i artiklen ’Sådan undergraver fake news og konspirationer demokratiet’

Hvad får os til at hoppe på de falske nyhedshistorier, og er det i virkeligheden postmodernismen (hvilket du kan læse, hvad er, her), der har givet os Trump og de falske nyheder?

Eller skal vi i stedet skyde skylden på sociale medier, som Facebook, der for det meste kun udsætter os for de nyheder, vi gerne vil høre, fra de venner, vi allerede er enige med, i et stort rygklappende ekkokammer?

Det kan også være, vi tiltrækkes af de falske historier, fordi vi simpelthen håber, at de er sande. Det kan du læse mere om i artiklen ’Konspirationsteorier om Hitlers død afspejler vores trang til hævn’ og ’Holocaust benægtes for sjov.’

Flere artikler om Fake News og konspirationsteorier:

Nye medier er ikke farlige

Derfor falder folk for konspirationsteorier

Hvorfor opstår konspirationsteorier?

Trump hævdede, at der var rekordstort fremmøde ved hans indsættelse som præsident i USA. Medierne mente noget andet. (Foto: White House photographer /Wikimedia Commons)

Medicinsk cannabis og alternative behandlinger

Et andet område, der deler vandene, er alternativ behandling.

De fleste alternative behandlinger lever ikke op til de skrappe krav om videnskabeligt påvist effekt, sundhedsvæsnet normalt stiller til behandlinger. Men et dansk universitet er alligevel for ny begyndt at formidle om de alternative behandlinger

Mange mennesker fortæller positive historier om alternativ behandling, men virker det? Eller tror vi bare, det virker? Det undersøger vi i artiklen ’Er effekten af alternativ behandling ren placebo?’

En behandling, som virkelig har været i vælten de seneste år, er medicinsk cannabis. Ifølge visse forskere er det alt for risikabelt at tillade adgang til et stof, der ikke er testet ordentligt.

Sommetider har debatten virket som en kamp mellem naturmedicin og syntetisk medicin. Men er det overhovedet en fordel, at medicinen er naturlig?

Nogle gange kan det, der gør os raske, sågar være noget, som i naturen er direkte giftigt for os. For eksempel er flere lægemidler udviklet fra slangegift.

Algoritmer er i dag en fuldt integreret del af vores liv, men i vores hast for at følge med risikerer vi at miste kontrollen. Vi må derfor være mere bevidste om at forme teknologien efter vores hoveder, skriver forsker (Foto: Shutterstock)

Robotterne kommer! Skal vi have sex med dem?

Robotterne kommer – måske. I fremtiden vil de tage vores arbejde og forvise os til arbejdsløshed. Eller også vil de skabe velstand og gøre verden til et bedre sted?

Uanset hvad ligger scenariet langt ude i fremtiden, hvis man spørger to forskere fra Syddansk Universitet.

Ifølge andre er de her allerede, dog i en lidt anden form end fysisk. De er nemlig inde i vores computere, hvor de både banker os i skak og beslutter, hvilke nyheder der popper op i vores feed.

Men kan de alt det, vi kan?  Det kan du læse nærmere om i artiklerne ’Kan kunstig intelligens skabe musik?’ og ’Vi former teknologien – men den former også os’ – der blandt andet fortæller historien om den berømte engelske matematiker Alan Turing og hans store indflydelse på det, vi i dag kalder for kunstig intelligens.

Du kan også se Zeynep Tufekcis TED-talk, hvor hun taler om, hvordan vi får menneskelig moral med ind i computernes algoritmer.

Og hvis først robotter kan have moral, så er der vel næsten ingen grænse for, hvad de kan? Måske kan vi endda have sex med dem - men bør vi?

Al magt til folket!

Her i vesten stiller vi sjældent spørgsmålstegn ved demokratiet som styreform. Men faktisk har vi ikke haft demokratiet særlig længe. Set i det store perspektiv, altså.

I artiklen ’Demokrati var en død sild i 2.000 år,’ kan du læse mere om, hvor demokratiet stammer fra, og hvordan det er endt her.

Demokratiet er ofte en langvarig proces med mange kompromisser, og ind i mellem kan man fristes til at spørge sig selv, om det nu er den smarteste styreform.

Ifølge Svend-Erik Skaaning, der er professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet, er styreformen bedre end andre. Det forklarer han i artiklen ’Derfor er demokrati bedre end andre styreformer.’

Du kan også læse mere om demokratiet og alternativer hertil i artiklerne:

Diktaturforsker: Kan Trump smadre demokratiet?

Kan vi klare os uden politikere?

Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?

Derfor stormer Alternativet frem

I 1848 begyndte en revolutionsbølge i Paris, som skyllede op igennem Tyskland og pressede de danske magthavere til demokratiske reformer. (Maleri: Horace Vernet-Barricade: Rue Soufflot)

Sådan blev Danmark Danmark

Danmarks samfund og styreform er ikke opstået ud af det blå. Flere storpolitiske begivenheder som reformationen og den franske revolution, har sat skub i tingene.

I artiklen ’5 ting, du skal vide om reformationens konsekvenser’, fortæller Bo Kristian Holm, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, hvordan.

Du kan også læse mere om reformationen i artiklerne:

Reformationen forvandlede adelen fra krigere til bureaukrater

Reformationen: Martin Luther ville ikke bryde med Rom

Det slog gnister, da Niels Bohr buldrede mod Einstein med hans kvantemekaniske teori. (Foto: Wikimedia Commons)

Niels Bohr – et alternativ til Einstein?

Indenfor videnskaben sker der hele tiden små revolutioner. Men nogle opdagelser er så store, at vi kalder dem paradigmeskift.

Og når de sker samtidig, kan der ske store eksplosioner. Vores egen Niels Bohr tørnede nemlig sammen med selveste Einstein i 1930’erne, da hans atomteori stødte sammen med Einsteins relativitetsteori.

Deres teorier gav alternative forklaringer til fysikken, og du kan læse, hvordan de med ét gjorde verden uforudsigelig i artiklen ’Bohr versus Einsten: Spillede Gud terninger?’

Vi bliver i fysikkens verden lidt endnu, for i 2016 målte forskere de tyngdebølger, som Einstein forudsagde, og senest i år målte vi de første tyngdebølger fra neutronstjerner.

Nu spørger du måske, hvad en tyngdebølge er, men det har vi også klaret for dig.

Du kan læse mere om Niels Bohr, Einstein og fysikken her:

Store opdagelser: Niels Bohr og atomets struktur

Einstein tog fejl: Vores verden er 'spøgelsesagtig'

Bryd med normerne

Årets AT-emne kan også handle om normerne i samfundet. De fleste er, naturligvis, som folk er flest, men der er også mange, der stikker ud af de kasser, som vi bliver sat i. Gudskelov. Og selv i 2018 er der stadig kampe, der skal kæmpes.

For eksempel tager det hele otte år for mænd, der gerne vil være kvinder, at få tilladelse til en kønsskifteoperation.

I Sverige har de kønsneutral pædagogik i skoleloven, og ifølge en fransk forsker bør resten af verden tage ved lære.

I artiklen ’Hvor mange køn findes der?’ kan du også blive klogere på, hvad der er op og ned i alle kønsdebattens termer.

Vi håber her på Videnskab.dk, at du har fundet inspiration til din opgave. Ellers kan du finde endnu flere inspirerende artikler i vores nye AT-tema.

Held og lykke!

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.