Astronauter får ondt i hovedet
Rumfartshovedpine kan for os andre måske virke som en bagatel, når man svæver rundt blandt stjernerne. For astronauterne kan det være en stor gene, viser ny undersøgelse.

Astronauten John Glenn ombord på rumfartøjet "Friendship 7." På dette tidspunkt, d. 2. juli 1962 var han vægtløs og på vej ud i rummet med 28.000 kilometer i timen. (Foto: NASA)

Astronauten John Glenn ombord på rumfartøjet "Friendship 7." På dette tidspunkt, d. 2. juli 1962 var han vægtløs og på vej ud i rummet med 28.000 kilometer i timen. (Foto: NASA)

Astronauter har som bekendt visse erhvervsrisici, men gådefulde hovedpineanfald kan let havne i skyggen af risici som, tja, at styrte til jorden i en sammenpresset ildkugle?

Nu har hollandske forskere interviewet 17 erfarne astronauter, og 12 af disse kunne fortælle om i alt 21 omgange af hovedpine, som pludselig indtraf på ture ud i rummet.

»Vores undersøgelse viser, at disse plagsomme hovedpiner ofte kommer under ekspeditioner i rummet og blandt astronauter, som ikke plejer at have hovedpine nede på landjorden,« siger den hollandske forsker Alle Vein til BBC.

Man har antaget at smertende dunken i kraniet opstår i sammenhæng med rumudgaven af den gode gammeldags rejsesyge, som ubelejligt nok kan give en lettere hærget astronaut både svimmelhed og opkast. Nu mener forskerne at hovedpinen fortjener sin egen plads.

'Eksploderende hovedpine'

I følge artiklen, som blev publiceret i hovedpinetidsskriftet 'Cephalalgia', indtraf hele 9 af de 21 hovedpineanfald i forbindelse med, at rumfærgen lettede fra jorden med stor kraft.

Dette lyder måske ikke så overraskende ud for den jævne, jordfaste mand og kvinde.

Men ni af de andre tilfælde, hvor astronauterne fik smerter i den øverste etage, skete under det daglige arbejde inde i rumstationen.

En af astronauterne blev pludselig ramt af en hovedpine da vedkommende var ude på en såkaldt 'rumvandring', og arbejdede udvendigt på rumstationen, mens to tilfælde skete under landinger på landjorden.

Boeing Delta II (7326) sender Deep Space 1 op mod morgenhimlen 24.oktober 1998. (Foto:NASA)

De hollandske forskere er imidlertid lidt bekymrede for, at hvad der kan tyde på en vis hasarderet holdning blandt astronauter, når det gælder deres egne gener, kan have påvirket undersøgelsen.

»Tidligere forskning har vist, at astronauter kan være meget tilbageholdende med at afsløre alle de fysiske belastninger de oplever i rummet, så det faktiske antal tilfælde kan være endnu højere, end det undersøgelsen viser,« siger Vein.

Forandringer i vægtløshed

Vægtløshed - eller mikrogravitation - som præger en rumfærd, kan give flere årsager til hovedpineanfald af den astronomiske art, mener forskerne.

Denne tilstand kan ændre tilførslen af kropsvæsker til hjernen, som kan resultere i et øget tryk i kraniet. Vægtløsheden kan desuden muligvis give astronauterne et lavere iltniveau i blodet, som også kan knyttes til hovedpine, mener de.

Men viden om alle de kropslige virkninger af en så unik oplevelse som en rejse i rummet, er vanskelige at opnå, mener Kevin Fong fra 'Centre for Aviation, Space and Extreme Environment Medicine' ved University College London.

»Det er få mennesker der været i rummet, og det er svært at simulere forholdene her nede på jorden,« siger han til BBC.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.