Astronauter får ondt i hovedet
Rumfartshovedpine kan for os andre måske virke som en bagatel, når man svæver rundt blandt stjernerne. For astronauterne kan det være en stor gene, viser ny undersøgelse.

Astronauten John Glenn ombord på rumfartøjet "Friendship 7." På dette tidspunkt, d. 2. juli 1962 var han vægtløs og på vej ud i rummet med 28.000 kilometer i timen. (Foto: NASA)

Astronauten John Glenn ombord på rumfartøjet "Friendship 7." På dette tidspunkt, d. 2. juli 1962 var han vægtløs og på vej ud i rummet med 28.000 kilometer i timen. (Foto: NASA)

Astronauter har som bekendt visse erhvervsrisici, men gådefulde hovedpineanfald kan let havne i skyggen af risici som, tja, at styrte til jorden i en sammenpresset ildkugle?

Nu har hollandske forskere interviewet 17 erfarne astronauter, og 12 af disse kunne fortælle om i alt 21 omgange af hovedpine, som pludselig indtraf på ture ud i rummet.

»Vores undersøgelse viser, at disse plagsomme hovedpiner ofte kommer under ekspeditioner i rummet og blandt astronauter, som ikke plejer at have hovedpine nede på landjorden,« siger den hollandske forsker Alle Vein til BBC.

Man har antaget at smertende dunken i kraniet opstår i sammenhæng med rumudgaven af den gode gammeldags rejsesyge, som ubelejligt nok kan give en lettere hærget astronaut både svimmelhed og opkast. Nu mener forskerne at hovedpinen fortjener sin egen plads.

'Eksploderende hovedpine'

I følge artiklen, som blev publiceret i hovedpinetidsskriftet 'Cephalalgia', indtraf hele 9 af de 21 hovedpineanfald i forbindelse med, at rumfærgen lettede fra jorden med stor kraft.

Dette lyder måske ikke så overraskende ud for den jævne, jordfaste mand og kvinde.

Men ni af de andre tilfælde, hvor astronauterne fik smerter i den øverste etage, skete under det daglige arbejde inde i rumstationen.

En af astronauterne blev pludselig ramt af en hovedpine da vedkommende var ude på en såkaldt 'rumvandring', og arbejdede udvendigt på rumstationen, mens to tilfælde skete under landinger på landjorden.

Boeing Delta II (7326) sender Deep Space 1 op mod morgenhimlen 24.oktober 1998. (Foto:NASA)

De hollandske forskere er imidlertid lidt bekymrede for, at hvad der kan tyde på en vis hasarderet holdning blandt astronauter, når det gælder deres egne gener, kan have påvirket undersøgelsen.

»Tidligere forskning har vist, at astronauter kan være meget tilbageholdende med at afsløre alle de fysiske belastninger de oplever i rummet, så det faktiske antal tilfælde kan være endnu højere, end det undersøgelsen viser,« siger Vein.

Forandringer i vægtløshed

Vægtløshed - eller mikrogravitation - som præger en rumfærd, kan give flere årsager til hovedpineanfald af den astronomiske art, mener forskerne.

Denne tilstand kan ændre tilførslen af kropsvæsker til hjernen, som kan resultere i et øget tryk i kraniet. Vægtløsheden kan desuden muligvis give astronauterne et lavere iltniveau i blodet, som også kan knyttes til hovedpine, mener de.

Men viden om alle de kropslige virkninger af en så unik oplevelse som en rejse i rummet, er vanskelige at opnå, mener Kevin Fong fra 'Centre for Aviation, Space and Extreme Environment Medicine' ved University College London.

»Det er få mennesker der været i rummet, og det er svært at simulere forholdene her nede på jorden,« siger han til BBC.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk