Antipsykotisk medicin har store bivirkninger og sparsom evidens
Et nyt studie har samlet al forskning i antipsykotisk medicin for at finde effekt og bivirkninger af de enkelte præparater.
antipykostisk medicin effekt evidens

Antipsykotisk medicin findes i flere forskellige præparater med samme virkningsmekanisme. De binder til hjernecellernes dopaminreceptorer. (Foto: Shutterstock)

Antipsykotisk medicin findes i flere forskellige præparater med samme virkningsmekanisme. De binder til hjernecellernes dopaminreceptorer. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

 

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

 

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Hvis man skal tro forskningen, virker antipsykotisk medicin i gennemsnit godt på psykose, men har også store bivirkninger.

Blandt de kendte bivirkninger er:

Muskelspændinger, savlen, voldsomme rystelser i kroppen, pludselige bevægelser, påvirkning af knoglemarven, at man tager på, træthed, konstant følelse af indre uro, forstyrret hjerterytme, manglende evne til at tømme blæren ordentligt, mælk i brysterne hos både mænd og kvinder.

Men hvor god er den forskning, der ligger bag?

Det har forskere undersøgt i et nyt metastudie, som har samlet al forskning i antipsykotisk medicin for at finde effekt og bivirkninger af de enkelte præparater. I alt 402 studier med mere end 54.000 patienter er taget med i den nye forskningsgennemgang.

Forskerne har brugt et anerkendt værktøj, Cochrane’s risk of bias tool, udviklet af de bedste forskere på området. Med det har de målt risikoen for skævvridning i studierne.

Forskerne når frem til, at risikoen for systematisk skævvridning er høj i 23 procent af studierne.

I studiet, som er udgivet i The Lancet, konkluderer de samtidig, at konklusionerne og evidensen i den eksisterende forskning ofte er lav, fordi den er baseret på svage studier. 

LÆS OGSÅ: Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er skævvridning?

Skævvridning er også kendt som bias.

Bias i forskning kan for eksempel opstå, hvis patienter og læger kan gætte, hvem der får medicin, og hvem der får snydemedicin - placebo.

Denne bias vil øge placeboeffekten hos dem, der får medicin, og få det til at se ud, som om medicinen virker bedre, end den reelt gør.

Manglende placebokontrol giver svag evidens

Forskerne vurderer i studiet, at i 75 procent af de placebokontrollerede forsøg med antipsykotika kan vi kun i ringe grad tro på evidensen for virkningen.

Det samme gælder 92 procent af de studier, som har sammenlignet to typer antipsykotisk medicin med hinanden. Det skyldes især, at mange af studierne har været små og dårligt designede.

Eksempelvis har mange af de gamle studier kun meget få patienter med.

»Pimozid er for eksempel kun blevet testet på 44 patienter, så resultatet er ret usikkert, men effekten ville sikkert have være større, hvis man havde testet på en større gruppe,« siger ph.d. fra School of Medicine, Technical University of Munich Maximilian Huhn til Videnskab.dk.

Han har været med til at lave det nye studie.

Pimozid blev udviklet helt tilbage i 1963 og er også kendt som Orap. Det er godkendt til at blive brugt i Danmark, men ifølge det nye metastudie har det ikke større effekt end placebo - muligvis fordi det ikke er blevet afprøvet på nok patienter.

Derudover er alle studierne udført og finansieret af medicinalindustrien, som har udviklet de testede præparater. Det øger generelt risikoen for skævvridning af resultaterne, så virkningen måske overdrives, mens bivirkningerne underdrives.

Denne faldgrube kan du læse mere om i artiklen Manifest del 5: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra.

Du kan hjælpe Videnskab.dk ved at svare på 6 spørgsmål om denne artikel. Klik i boksen herunder:

Få patienter i studierne og økonomiske interessekonflikter

En anden svaghed ved mange af studierne er, at nogle af de ældre typer af medicin ikke er blevet sammenlignet med placebo.

Det gælder et præparat, der hedder Amisulpride eller Solian, som sammenlignet med andre typer medicin er et af de mest effektive mod psykose, men som altså ikke har været sammenlignet med placebo i voksne patienter.

Medicinen har dog vist god effekt hos ældre, hvor man har lavet studier, der har sammenlignet med placebo.

LÆS OGSÅ: Placebo-effekt: Lægens ord ændrer virkningen af medicinen

Er så store bivirkninger acceptable, når der er dårlig evidens for medicinen?

Som nævnt i indledningen er der mange bivirkninger forbundet med den antipsykotiske medicin. Faktisk er evidensen for bivirkninger bedre end for virkningen.

Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel om det samme nye studie med med fokus på bivirkningerne. Læs mere i artiklen Forskere anbefaler: Vælg antipsykotisk medicin ud fra bivirkninger.

Men når bivirkningerne kan være så store, kan vi så acceptere, at evidensen for virkningen ikke er bedre?

Professor på Københavns Universitet Anders Fink-Jensen så gerne, at der blev lavet mere forskning, men han er generelt tryg ved at bruge medicinen:

»Lægemidlerne har jo været gennem en grundig godkendelsesprocedure, og for de ældre præparater er der jo erfaring med brug af disse lægemidler fra hundrede tusindvis af patienter,« siger han.

»Men der er stadig brug for yderligere undersøgelser, specielt indenfor børne- og ungdomspsykiatrien, ligesom der er brug for længerevarende studier og studier af en bredere del af den psykiatriske patientgruppe, altså patienter, som mere ligner de patienter, vi behandler i den daglige klinik,« uddyber han.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig evidens?

Professor: Et grundigt nyt studie

Anders Fink-Jensen bakkes op af professor på Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri Merete Nordentoft,

Hun roser det nye studie for at være meget grundigt og udført af en anerkendt og dygtig forskergruppe. Men samtidig er det nye studie selvfølgelig hæmmet af, at mange af de studier, der indgår, har været dårligt designet.

»De største svagheder ved det her studie består i, at der ikke er gennemført gode placebokontrollerede studier på alle stoffer,« siger hun.

Svært at lave nye og bedre studier

Ifølge forskerne kan man desværre ikke bare starte forfra og gå i gang med at lave nye placebokontrollerede forsøg med antipsykotisk medicin for at blive sikker på effekten.

»Udfra en etisk synsvinkel vil det være problematisk at give placebo til en gruppe patienter, når vi har midler, som virker. Det, du kan gøre, er at sammenligne præparater, hvor man er usikker på virkningen, med præparater, som, man ved, virker. Problemet er at få nogen til at betale for det,« siger forskeren bag det nye studie Maximilian Huhn.

De gamle lægemidlers patent er for længst udløbet, så der vil ingen medicinalvirksomheder være interesseret i at betale for et dyrt klinisk forsøg, som ovenikøbet risikerer at vise, at medicinen virker dårligere, end man regnede med.

Det skal altså være det offentlige, som finansierer den type ofte meget dyre studier. Og det er meget svært at få penge til.

LÆS OGSÅ: »Skuffende«: Antipsykotisk medicin til børn virker kun godt for hver fjerde

Samfundet bør finde pengene til nye forsøg

Men ifølge ph.d. og direktør på det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen, bør vi som samfund finde de penge:

»Jeg er enig i, at man ikke skal lave nye forsøg, hvor man tester præparaterne mod placebo på grund af de etiske problemer med ubehandlede patienter, i hvert fald i de sværeste tilfælde,« siger han.

Men man kan godt teste præparaterne imod hinanden, så man ikke har patienter, der får medicin, som, man ved, ikke virker.

»Jeg vil faktisk betegne det som uetisk ikke at forsøge at gennemføre nogle forsøg af højere kvalitet, der er ordentligt blindet,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.