Et nyt dansk studie, som er det største af sin slags, har ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem gravides forbrug af antidepressiv medicin og børn født med autisme.
I 2011 udkom der ellers et internationalt studie, hvor det fremgik, at gravide kvinder, der tog antidepressiv medicin, havde over dobbelt så stor risiko for at få børn med autisme, mens et tidligere studie i 2013 viste helt op til fem gange så stor risiko.
»I de tidligere studier har man kigget på den antidepressive medicin og på risikoen for at få et barn med autisme, men man har kun til en vis grad taget højde for, at de kvinder, der tager medicinen, er en anderledes gruppe, end de kvinder, der ikke tager medicinen,« siger læge og ph.d. Jakob Christensen, der forsker på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Psykiatriske diagnoser spiller ind
I den danske undersøgelse var resultatet i første omgang, at gravide kvinder på antidepressiv medicin har to procents risiko for at få et barn med autisme, hvorimod kvinderne, der ikke tog medicinen, havde en risiko på 1,5 procent.
Men efter forskerne havde taget højde for forældres og søskendes psykiske diagnoser, så var risikoen så minimal, at den ikke kunne regnes som statistisk signifikant.
»Da risikoen ikke var signifikant på grund af selve medicinen, så måtte det være noget andet, der lå til grund for den øgede risiko i gruppen med kvinder, som tog antidepressiv medicin,« forklarer Jakob Christensen.
Svært at undersøge om patienterne tager medicinen
Studiet fra Aarhus Universitet er et registerstudie, hvor forskerne har gennemgået data fra over 600.000 børn født mellem år 1996-2006.
»Vi har kunnet se, hvem der har fået medicinen, fordi de har været igennem hospitalssystemet og fået diagnosticeret depression, og hvem der blot har fået en recept gennem deres læge, og så har vi kunnet tage højde for de faktorer,« siger Jakob Christensen.
Metoden har givet forskerne adgang til rigtig mange data, men der er også ulemper ved at undersøge på denne måde.
\ Fakta
Autisme er en udviklingsforstyrrelse, som typisk opdages hos småbørn, der er mellem et-tre år gamle Da det sker i så tidlig en alder, mener Jakob Christensen, speciallæge i neurologi ved Aarhus Universitet, at det har noget at gøre med, hvordan hjernen er blevet anlagt under graviditeten. Kendetegnene for autisme er mange. Barnet trækker sig ofte tilbage fra social kontakt, udvikler ikke sprog og udfører monotone handlingsmønstre – såsom at stable ting i rækkefølge eller forsøge ikke at træde på stregerne på fortovet i overdreven grad.
»Vi kan desværre ikke sige med sikkerhed, at de kvinder, der har købt medicinen på apoteket også har spist den, selvom vi har forsøgt at tage højde for det, ved at kigge på dekvinder, der har indløst mindst to recepter. Vi ved heller ikke præcist hvornår, under graviditeten, kvinden har taget medicinen, eller om hun f.eks. er stoppet, da hun fandt ud af, at hun var gravid,« siger Jakob Christensen.
Stadig andre risici ved medicinen
Selvom autisme ser ud til at være udelukket, så er der dog ifølge Jakob Christensen stadig øget risiko for andre problemer for barnet, hvis kvinden tager antidepressiv medicin under graviditeten.
»Der kan opstå misdannelser, hvilket dog heldigvis er relativt sjældent,« siger han.
Han mener derfor, at man stadig skal være varsom med at give antidepressiv medicin til gravide kvinder.
»På den anden side skal man ikke underkende, at det også kan være skadeligt for både moderen og barnet, hvis kvinden har en depression under graviditeten,« siger Jakob Christensen.
Der skal flere studier til at frikende antidepressiv medicin
Ifølge forskerne bag den nye undersøgelse er der både flere børn, der får konstateret autisme, og flere kvinder der får antidepressiv medicin under graviditeten, og derfor har der været bekymring for, at der kunne være en sammenhæng.
»Vores undersøgelse kan dog i modsætning til andre studier ikke påvise nogen sammenhæng, når man tager højde for andre faktorer end bare medicinen alene,« siger Jakob Christensen.
Han vil dog stadig ikke afvise endeligt, at der kan være en sammenhæng alligevel, og derfor opfordrer han andre forskere til at foretage samme slags studier for at se, om de får samme resultat.
