Antibiotikakrævende infektionssygdomme i barndommen øger muligvis risikoen for psykisk sygdom
Dansk centralregister leverer en helt enestående mulighed for at afdække forbindelsen mellem infektion, tarmbakterier og mental sundhed.
Danmarks Psykiatriske Centrale forskningsregister psykisk sygdom tarmmikrobiom infektion antibiotika kohorte GABA KLE1738 Bacteroides bakterier tarmene hjernen fækal mikrobiota transplantation

Data fra Danmarks Psykiatriske Centrale forskningsregister danner grundlaget for ny international forskning i forholdet mellem infektion, tarmmikrobiomet og psykisk sygdom. (Foto: Shutterstock)

Hospitalsindlæggelse som følge af en infektionssygdom kan øge risikoen for psykisk sygdom, ifølge et nyligt studie publiceret i JAMA Psychiatry.

Studiet benytter data om op til 17 år gamle personer i Danmark. Studiets forfattere fandt også, at brugen af antibiotika er associeret med en endnu større risiko for psykisk sygdom.

Det, mener man, til dels er en følge af antibiotikaens effekt på bakterierne i tarmen, tarmmikrobiomet.

Studiet, som understøtter nye teorier om den funktionelle interaktion mellem infektion, tarmmikrobiomet og psykisk sygdom, er blot ét ud af knap 50 studier publiceret ved hjælp af data fra Danmarks Psykiatriske Centrale forskningsregister siden slutningen af 2018.

Forskningsregister er helt uden fortilfælde

Det Psykiatriske Centrale forskningsregister følger for første gang mere en million personers kliniske data.

I dette tilfælde gælder det data fra 1995 og frem for danskere, der er blevet behandlet - enten psykiatrisk indlæggelse eller ambulant kontakt - for psykiske lidelser i løbet af de første 17 år af deres liv.

Alle mål for hver enkelt af disse personers almene og psykiske sundhedstilstand, herunder recepter og familiehistorie, blev dokumenteret i takt med, at de blev ældre.

Internationale forskere står nu med en mulighed helt uden fortilfælde i forsøget på at besvare målrettede spørgsmål om forholdet mellem livshistorie og mental sundhedstilstand.

LÆS OGSÅ: Forskere leder efter årsager til psykisk sygdom i gener, infektioner og vitaminer

Antibiotika, autisme og depression

Det er blevet foreslået, at tarmmikrobiomet - tarmenes forskelligartede bakterielle samfund - sender signaler til hjernen, modulerer vores humør og muligvis vores modtagelighed for psykisk sygdom.

Dyreforsøg har allerede dokumenteret sammenhængen mellem bakterier og depression. 

En forskningsgruppe påviste ændringer i mangfoldigheden af musenes tarmmikrobiom, og at musene præsterede dårligere i forbindelses med hukommelsestest.

Dyr med bakteriefattige tarme frembragt af bredspektret antibiotika udviste ændringer i forskellige lidelser blandt andet autismespektrummet, neurodegenerative lidelser (såsom Alzheimers sygdom) og depression.

Et bemærkelsesværdigt studie foretog forskerne fækal mikrobiota transplantation fra personer, der lider af depression, til rotter, hvilket resulterede i depressionlignede symptomer i rotterne.

Et andet studie skabte angstfulde rotter gennem transplantation fra personer, der lider af angst.

Selv om studierne indikerer en sammehæng mellem mikrobiomet og den mental sundhedstilstand, er selve beskaffenheden og det molekylære grundlag for denne sammenhæng ikke fastslået.

Bakterier til behandling af depression?

Et lovende forskningsområde, der tilstræber at definere forbindelserne mellem mikrobiomet og den menneskelige hjerne, fokuserer på at identificere neuroaktive forbindelser produceret eller konsumeret af bakterier i tarmen.

I et studie publiceret i Nature Microbiology i december 2018 gransker Philip Strandwitz og hans kolleger ved Northeastern University i Boston en sjælden type tarmbakterier kaldet KLE1738. Disse sjældne bakterier spiser signalstoffet GABA (Gamma-aminosmørsyre). 

En anden type bakterier, Bacteroides, producerer GABA, der holder KLE1738 bakterierne i live ved at fodre dem.

Danmarks Psykiatriske Centrale forskningsregister psykisk sygdom tarmmikrobiom infektion antibiotika kohorte GABA KLE1738 Bacteroides bakterier tarmene hjernen fækal mikrobiota transplantation

Nylig forskning har fundet en mulig sammenhæng mellem hospitalsindlæggelse som følge af en infektionssygdom og risikoen for psykisk sygdom - og brugen af antibiotika er associeret med en forøgelse af denne risiko. (Foto: Shutterstock)

Resultaterne belyser, hvordan forskellige bakterietyper samarbejder i tarmen. 

Det er af afgørende betydning, fordi GABA er en af de vigtigste neurotransmittere; nødvendig for centralnervesystemets funktion.

Flere alvorlige sindlidelser er associeret med niveauet af GABA.

Philip Strandwitz opstillede en hypotese om, at mikrobiomer med større indhold af GABA-producerende bakterier er associeret med en mere lykkelig menneske-vært.

I et lille pilot-studie med blot 23 patienter havde forsøgsdeltagerne med et højere niveau af fækale Bacteroides - altså de  GABA-producerende bakterier - også relativ mild depression.

Selv om resultaterne ikke er endegyldige, understøtter tendensen bakteriernes rolle i at modificere depressionslidelsens sværhedsgrad.

LÆS OGSÅ: Sammensætningen af tarmbakterier i første leveår er forbundet med udvikling af børneastma

Forholdet mellem tarmene og psykisk sundhed

Det lille pilot-studies resultater er ikke entydige, fordi deltagerantallet var så lille, og fordi man ikke kontrollerede for de lægemidler, som patienter tog. 

Et signifikant antal af forsøgsdeltagerne tog forskellige antidepressiva, hvilket må antages at have effekt.

Også andre karakteristika - som alder, køn og genetisk baggrund -menes at have effekt på dialogen mellem tarmene og hjerne.

Det kan Danmarks Psykiatriske Centrale forskningsregisters enorme datamængde lave om på.

Ved at dokumentere hvert klinisk aspekt af mere end 1 million unge personers liv, der har været på hospitalet i forbindelse med psykisk sygdom, leverer forskningsregisteret mulighed for, at forskerne kan isolere og studere hver klinisk variabel.

Selv efter klassificering baseret på alder, køn, psykisk lidelse, lægemiddelhistorie samt visse genetiske varianter er antallet af patienter stadig stort nok til, at forskerne kan drage meningsfulde sammenligninger.

Fordi Danmarks Psykiatriske Centrale forskningsregister er så omfattende, er dets bidrag til forsøget på at afklare forholdet mellem tarmene og mental sundhed uden fortilfælde.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Sammenkobling med andre store databaser

Danmarks Psykiatriske Centrale forskningsregisters enorme værdi vil virkelig stå klart, når det bliver forbundet med andre omfattende tiltag, der gransker bakterielle interaktioner i tarmene eller genetiske variationer blandt patienter med psykisk sygdom.

Eksempelvis kan det lille pilot-studie af tarmmikrobiomet blandt 23 forsøgsdeltagere revideres ved hjælp af en meget større og bedre defineret patientkohorte for at generere resultater, som i sidste ende kan oversættes til forbedringer i patientpleje.

Danmarks Psykiatriske Centrale forskningsregisters potentiale til at forbedre behandlingen af psykiske lidelser har inspireret andre lande til at gøre det samme.

I november 2016 annoncerede den amerikanske psykiatriske forening lanceringen af et nationalt psykiatrisk register kaldet PsychPRO.

Amerikanske psykiatere forventer, ligesom deres danske modparter, at et nationalt register vil fremme fremtidige forskning samt stimulere udviklingen af nye og bedre måder at behandle samt forebygge psykiske lidelser.

Introducing APA's PsychPRO Registry. (Video: American Psychiatric Association/YouTube)

Christine Bear modtager støtte fra Genome Canada og Cystic Fibrosis Canada. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Tarmbakterier koblet til hjertesvigt

LÆS OGSÅ: Dine tarme kan påvirke, hvad du følerThe Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.