Antibiotika til gravide kan give barnet mellemørebetændelse
Hvis en kvinde får antibiotika i sidste del af sin graviditet, stiger barnets risiko for at få mellemørebetændelse og øredræn i de første leveår. Det viser to danske studier. Årsagen er formentlig ændret bakterieflora i tarmen hos moderen.
Antibiotika, tarm, tarmbakterier, mellemørebetændelse, dræn, øredræn

I Danmark får tusindvis af børn på især 1-2 år indopereret dræn på grund af mellemørebetændelse. Nogle tilfælde kunne undgås, hvis moderen ikke havde fået antibiotika, viser ny dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

Når en vordende mor spiser antibiotika, slår hun ganske vist en infektion ned i sig selv.

Historien kort
  • 30 procent af alle danske børn har fået øredræn efter mellemørebetændelse senest som 4-årig. Mors antibiotika er én årsag.
  • Resultaterne af to danske studier føjer endnu en brik til et puslespil, der viser, at miljøet for fostret og det nyfødte barn har afgørende betydning for sundhed og sygdom senere i livet.
  • I sig selv er effekten af antibiotika formentlig for lille til at få nogen reel betydning for behandling af gravide.

Men måske øger hun samtidig risikoen for, at hendes barn får en anden infektion senere i livet.

To danske studier viser, uafhængigt af hinanden, at indtag af antibiotika i tredje trimester af graviditeten øger risikoen for mellemørebetændelse i barnets første leveår.

Antibiotikas påvirkning af risikoen er ret lille. Til gengæld kan mellemørebetændelser være smertefulde, og de medfører tit, at små børn bliver lagt i narkose og får indlagt dræn i øret for at udligne trykket i mellemøret og lindre betændelsens pres på trommehinden.

Hvert år bliver 30.000 dræn lagt i ørerne på børn i Danmark.

Langt flere dræn efter antibiotika

I det ene studie er 514 danske børn blevet målt og observeret løbende gennem opvæksten. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Pediatrics og viser, at:

  • I gruppen af børn, hvis mødre fik antibiotika under sidste trimester af graviditeten, havde 46 procent fået ilagt dræn mod mellemørebetændelse i løbet at deres tre første leveår. Risikoen for mellemørebetændelse var større hos børn, hvor moderen havde indtaget antibiotika flere gange.
  • I gruppen af børn, hvor moderen IKKE har fået antibiotika i graviditeten, var andelen af børn med dræn ved 3 års-alderen kun 26 procent.

Den anden undersøgelse er et registerstudie af flere end 65.000 børn, offentliggjort i tidsskriftet Plos One. Det indikerer, at 3,2 procent af tidlige mellemørebetændelser hos børn kan skyldes antibiotika givet til den gravide mor.

Vær ekstra forsigtig med antibiotika

De to studier tegner tilsammen et billede af, at man i et ideelt Danmark – hvor gravide ikke får infektioner, der bliver behandlet med antibiotika – kunne undgå en række tilfælde af mellemørebetændelse og drænanlæggelser i børn hvert år.

6 af 10 får mellemørebetændelse

60-70 procent af alle børn får mellemørebetændelse mindst én gang.

24 procent vil løbe ind i flere end tre omgange mellemørebetændelse. Jo tidligere i livet et barn får mellemørebetændelse, des større er risikoen for, at barnet får flere gennem opvæksten. (Kilde: Artiklen i Plos One)

Andre forskere skønner, at 3 ud af 10 danske børn får ilagt dræn, inden de fylder 5 år.

Men det billede er jo netop alt for lyst tegnet, for selvfølgelig bliver gravide kvinder syge og skal have behandling. Spørgsmålet er derfor, hvad resultaterne skal have af konsekvenser i den virkelige verden?

»Man skal i hvert fald være meget kritisk over for at give antibiotika til gravide og for eksempel være helt sikker på, at kvinden rent faktisk har en bakteriel infektion, før man tyer til antibiotika. Mange oplever symptomer i tredje trimester, som minder om urinvejsinfektion, men som blot er forårsaget af det voksende foster,« siger Hans Bisgaard, professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet med de 514 børn, der er en del af kohorten COPSAC2010 ved Dansk BørneAstma Center.

Hans Bisgaard tilføjer, at studiet faktisk har haft til formål at undersøge, hvordan børns immunforsvar bliver påvirket på de tidligste stadier i livet. Pointerne på det område vender vi tilbage til.

Lille effekt skal ikke tænde for store alarmer

Professor Preben Homøe er en af hjernerne bag det andet studie, registerstudiet, som bygger på den danske mor-barn-kohorte, der omfatter over 100.000 danske kvinder og børn.

Antibiotika, tarm, tarmbakterier, mellemørebetændelse, dræn, øredræn

Danske forskere er enige om, at det er vigtigt at holde igen med antibiotika, også selvom man som gravid kan tænke, at det gavner på den korte bane. (Foto: Shutterstock)

»Antibiotika gives til gravide af en grund, nemlig en eller anden infektion. Det har førsteprioritet. Men man kan godt forsvare at informere om vore fund, således at man begrænser antibiotikaforbruget under graviditet,« siger Preben Homøe, overlæge ved Sjællands Universitetshospital i Køge og professor i øre-næse-halssygdomme ved Københavns Universitets Institut for Klinisk Medicin.

Preben Homøe understreger samtidig, at der ikke er nogen grund til at lave store forbud eller komme med alt for store armbevægelser, fordi effekten af antibiotika ikke ser ud til at være overvældende stor.

»Hvis du tager dem, der har fået antibiotika, så har deres børn i omegnen af 30 procent større risiko for at få øreproblemer. Det lyder måske af meget, men du skal regne med, at stort set alle børn i forvejen får mellemørebetændelse – op mod 70 procent.  Når risikoen i forvejen er stor, er den der ekstrapulje jo ikke så voldsomt betydningsfuld, men den er der,« bemærker han.

En udenforstående overlæge, Therese Ovesen fra øre-næse-halsafdelingen på Regionshospital Holstebro, er enig.

»Tænk på, at en infektion i sig selv også kan være farlig for fostret, og hvis det på nogen måde bringer fostret i fare at lade være med at behandle den gravide kvinde, så er lidt væske i ørerne ikke noget problem i sammenligning,« mener Therese Ovesen, der også er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Sådan udløser det mellemørebetændelse

Ikke desto mindre har vi nu »to undersøgelser, der viser det samme, og det er aldrig vist før. Nu skal vi så kigge på, hvorfor det hænger sådan sammen, så vi kan blive klogere,« mener Preben Homøe.

Er årsagen infektion eller antibiotika?

Hvis du sidder og tænker, at børnene vel kan have fået mellemørebetændelse på grund af mors infektion, som antibiotika blev givet imod, kan du faktisk have ret. Et registerstudie vil aldrig i sig selv kunne sige noget sikkert om, hvad der sker i kroppen, og COPSAC-studiet på børn kan kun sandsynliggøre, at antibiotika og ikke infektionen er den skyldige.

Professor Hans Bisgaard bemærker dog, at »ingen øvrig evidens tyder på, at mors infektion som sådan har en betydning for barnet. Samtidig er antibiotikas rolle mistænkt på basis af en række andre data omkring mikrobiomet,« (altså tarmbakterierne) lyder det.

Professor Hans Bisgaard har en hypotese på det område. Tidligere forskning i Dansk BørneAstma Centers velrenommerede kohorter - som blandt andet skal afdække mekanismer i udviklingen af barnets immunsystem - har nemlig vist, at antibiotika påvirker bakteriesammensætningen, som moderen kan give videre til sit barn under fødslen.

Ændringer i bakteriesammensætningen har allerede vist sig at kunne påvirke barnets risiko for blandt andet astma.

»Så man må have lov at gætte på, at forskydningen af bakterier også kan disponere for andre sygdomme som for eksempel mellemørebetændelse,« lyder det fra Hans Bisgaard.

Studie underbygger tarmens betydning for sygdomme

Tanken om tarmbakteriernes effekt på det nyfødte barn stemmer godt overens med, at studiet fra Dansk BørneAstma Center viser, at børn født vaginalt - hvor barnet kommer i kontakt med mors tarmbakterier - var mere påvirkede af moderens antibiotikaindtag, end børn født ved kejsersnit var det.

»Det nyfødte barn får muligvis en anderledes og måske ikke-favorabel sammensætning af tarmbakterier under fødslen, som kan igangsætte en række uønskede metaboliske og immunologiske effekter, som i sidste ende fører til sygdom,« skriver forskerne i den videnskabelige artikel.

Hans Bisgaard glæder sig over, at studiet på den måde ser ud til at bekræfte, at tiden i mors mave, under og lige efter fødslen ser ud til at have afgørende betydning for vores sundhed og sygdom senere i livet.

Den nye artikel om antibiotikas utilsigtede effekt er udgivet i forbindelse med ph.d.-afhandlingen ’Incidence and determinants of ventilation tubes in early childhood, and the effect of middle ear disease on the neurological development’, som er forsvaret ved Københavns Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.