Anhedoni: Oplevelsen af tomhed kan ændre vores behandling af depression
Mange tror nok, at depression handler om at føle sig ked af det, men ved mange depressioner føler man slet ingenting - en tilstand, som kaldes anhedoni.
Anhedoni depression pige

Du har måske hørt om hedonisme, hvor du er styret af lyst og nydelse. Hedonismens mindre kendte fætter er anhedonisme, hvor livsgnisten slukkes, og du bliver ligeglad med alt. (Foto: Pixnio)

Du har måske hørt om hedonisme, hvor du er styret af lyst og nydelse. Hedonismens mindre kendte fætter er anhedonisme, hvor livsgnisten slukkes, og du bliver ligeglad med alt. (Foto: Pixnio)

Anhedoni menes at være den dystre ledsager til lidt under to tredjedele af alle depressioner og får motivationen og glæden ved de ting, du før holdt af, til at visne.

»Jeg behandlede en gang en ældre dame, som var enormt glad for sine børnebørn, men når depressionen kom, forsvandt den varme og glæde, hun normalt oplevede, når hun skulle være sammen med dem,« siger Maj Vinberg, der forsker i depression og anhedoni. 

»Det er en svær tilstand. Mange tænker, at man er ked af det ved en depression, men en del patienter siger: Bare jeg kunne blive ked af det, så følte jeg i det mindste noget,« fortsætter Maj Vinberg, klinisk professor ved Institut for Psykiatri på Københavns Universitet, som leder forskningsenheden på Psykiatrisk Center Nordsjælland. 

Selvom mennesker med anhedoni føler stor håbløshed, giver forskning i tilstanden et håb. Det består i, at øget viden om anhedoni i fremtiden kan være med til at sikre patienter med depression en mere virkningsfuld og personlig behandling, fortæller Maj Vinberg.

Hvem får anhedoni?


Anhedoni ledsager ofte depression men ses også ved skizofreni, bipolar lidelse og PTSD. Nogle mennesker uden psykiske lidelser lader også til at opleve anhedoni. 

Kilder: Maj Vinberg og Kasper Eskelund

Antidepressiva og anhedoni: En dårlig cocktail

Rigtig mange mennesker med en depression får ordineret antidepressiv medicin hos lægen. 

I 2020 indløste over 400.000 danskere en recept på antidepressiv medicin, men hvis deres depression kommer med anhedoni, er det ikke sikkert, at disse er vejen til at få det bedre.

»En del af de patienter, der bliver behandlet med SSRI, oplever at blive dæmpet følelsesmæssigt. Derfor er behandlingen måske ikke optimal for dem, hvis deres depression er præget af anhedoni,« siger Maj Vinberg, og fortsætter:

»Hvis vi får undersøgt området bedre, så vi kan karakterisere den enkelte patients depression og bestemme graden af anhedoni, kan det bidrage til at ændre nuværende ‘one size fits all’-model med antidepressiv medicin,« lyder det.

Idéen har endnu ikke helt forladt tegnebrættet, men vi kan se ind i en fremtid, hvor behandlingen i højere grad er skræddersyet til forskellige typer af depression, og hvor depression præget af anhedoni måske skal målrettes hjernens dopaminsystem, mener Maj Vinberg.

Kan lægge en dæmper på hjernens belønningssystem

Du har sikkert hørt om dopamin, som er en vigtig ingrediens i det, der populært kaldes for hjernens belønningssystem. Det er det signalstof, der styrer din lyst og eufori, men det lader også til at have betydning for anhedoni.

Når du føler glæde ved at høre musik, spise et lækkert måltid eller at have sex, har dopamin en finger med i spillet. Et belønningssystem i udu kan være forklaringen på, at nogle mennesker oplever ikke at føle noget. 

»Vi ved, at manglende motivation kan være relateret til signalstoffet dopamin, så måske skal vi blive bedre til at målrette behandlingen, så den inkluderer dette signalstof, hvis patienten har en depressionsprofil præget af anhedoni,« siger Maj Vinberg, som selv har været involveret i et studie om belønningssystemet.

I studiet blev enæggede tvillinger med depression eller bipolar lidelse, hvoraf nogle havde anhedoni, MR-skannet under et spil om penge. For at undersøge deres belønningssystem skannede forskerne også deres med-tvillinger uden de psykiske lidelser samt en rask gruppe af enæggede tvillinger.

Hos kontrolgrupperne og i nogen grad hos de raske tvillinger kom belønningssystemet i fuldt vigør, da de mærkede spændingen ved at kunne vinde penge.

Forsøgsdeltagere med depression og bipolar lidelse havde langt mindre aktivitet i deres præfrontale cortex: Det område i hjernen, hvor der er størst dopamin-aktivitet.

Om studiet


I studiet indgik tre grupper af enæggede tvillinger:

  • 53 enæggede tvillinger med depression og bipolar lidelse (med eller uden anhedoni)
  • 34 af deres med-tvillinger
  • 25 raske enæggede tvillinger (kontrolgruppe)

De blev MR-skannet, mens de spillede et kortspil, hvor de kunne vinde penge. 

Enæggede tvillinger med depression og bipolar lidelse havde statistisk set signifikant mindre aktivitet i det ventrolaterale præfrontale cortex end de to andre grupper. Deres raske med-tvillinger havde et mellemniveau af aktivitet, mens kontrolgruppen havde normal aktivitet.

Heraf udleder forskerne, at de ændringer i belønningssystemet, som ledsager depression og bipolar lidelse med anhedoni, kan relateres til en nedsat aktivitet i hjernens belønningssystem

Den dæmpede aktivitet i belønningssystemet kan eventuelt relateres til en arvelighed, da de enæggede raske med-tvillinger (dog uden dette var statiske signifikant) udviste en lavere præfrontal aktivitet, mener forskerne bag studiet.

Kilde: Maj Vinberg og ‘Reduced frontostriatal response to expected value and reward prediction error in remitted monozygotic twins with mood disorders and their unaffected high-risk co-twins’,

Langt fra lykkejægere

Et dopaminsystem ude af drift hos mennesker med anhedoni kan hurtigt komme til at lyde som om, at der slet ikke er noget belønningsrespons i deres hjerner.

Sådan forholder det sig dog ikke, selvom det i mange år var en anerkendt videnskabelig teori.

I de seneste år har der været godt kog i gryderne inden for anhedoni-forskningen, og nu peger flere studier på, at selvom mennesker med anhedoni siger, at de oplever ikke at føle noget, registrerer deres hjerner belønning ligesom alle andres.

»Der er ikke givet, at folk med anhedoni finder mindre nydelse, hvis de får en småkage eller 5 kroner. Deres respons lader i højere grad til at handle om, hvor stor værdi de tillægger den gevinst, de får, og om gevinsten kan motivere handlinger, der giver dem endnu flere succeser,« siger Kasper Eskelund.

Han har selv forsket i anhedoni efter krigstraumer gennem måling af hjerneprocesser med EEG.

Anhedone adskiller sig på et punkt

Dér, hvor mennesker med anhedoni adskiller sig, kan være i deres evne til at lære af deres erfaring og opnå flere belønninger, siger Kasper Eskelund, der er klinisk psykolog og forsker ved Videnscentret i Forsvarets Veterancenter.

»Hvis du fylder papir i printeren, og din chef roser dig, aktiveres hjernens belønningssystem. Så lærer du, at du kan få samme belønning, hvis du fylder printeren noget oftere,« fortsætter han.

Men nogle anhedoni-ramte synes ikke at bruge informationen til at lære, hvordan de kan opleve belønningsfølelsen igen - de fylder ikke mere papir printeren, selvom de er i stand til at føle lykke, når chefen roser dem, forklarer han.

​​​Denne artikel er en del af Brainstorm


I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Anhedoni og manglende motivation går hånd i hånd

Når folk med anhedoni siger, at de ikke føler noget, handler det måske ofte om, at hjernens mekanismer til at opsøge belønning er sløje. Det gør, at anhedoni-ramte sjældnere oplever dopamin-rushet end andre, vurderer Kasper Eskelund. 

Det iagttog han selv, da han i 2018 gennemførte et studie, hvor veteraner med eller uden anhedoni fik lavet EEG-målinger, der registrerer hjernens elektriske impulser, mens de løste opgaver, som gav en lille pengebelønning for hvert rigtigt svar. 

»Vi troede, at vi hos alle veteraner med anhedoni ville finde et ensartet mønster med et lille bump i EEG-signalet i den frontale del af hjernen, når de fik belønningen. Men det viste sig, at anhedoni var udtrykt på to forskellige måder i gruppen,« siger Kasper Eskelund:

  • Den ene type anhedoni-ramte havde det samme nydelsesrespons som veteraner uden anhedoni, men var dårligere til at lære at producere mere gevinst.
  • Den anden type havde ikke svært ved at lære at få gevinst, men deres nydelsesrespons var formindsket.

Anhedoniens gåder skal løses

Dét, der står tilbage, er, at anhedoni er mangefacetteret og både handler om motivation og belønningers værdi for den enkelte, mener Kasper Eskelund, som ser frem til at få opklaret flere af anhedoniens gåder i fremtiden. 

Det ser Maj Vinberg også frem til. Hun håber på en fremtid, hvor nogle af de mange mennesker med depression, der ikke har gavn af antidepressiva, kan blive tilbudt en anden behandling. Her kan mere viden om anhedoni være vejen frem.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk