Alvorlige coronatilfælde har forbindelse til 60.000 år gamle gener fra neandertalere
Neandertaler Corona Genetik

Undersøgelser af indlagte coronapatienter viser, at risikoen for at skulle have hjælp af en respirator til at trække vejret er tre gange større, hvis man har gener, der stammer fra neandertalere fra 60.000 år siden. (Foto: Shutterstock/Roberto Montanari).

Undersøgelser af indlagte coronapatienter viser, at risikoen for at skulle have hjælp af en respirator til at trække vejret er tre gange større, hvis man har gener, der stammer fra neandertalere fra 60.000 år siden. (Foto: Shutterstock/Roberto Montanari).

Kilde: 
02 oktober 2020

Historien viser, at moderne mennesker og neandertaleres veje har krydset hinanden, hvilket har resulteret i børn. 

Disse skæbnesvangre møder kan spores direkte frem til nutiden, hvor menneskets genetik har betydning for, hvor alvorligt man kan blive ramt af coronavirus. 

Ny forskning viser, at mennesker, som har gener, der stammer fra neandertalerne, har tre gange større risiko for at skulle have hjælp af en respirator til at trække vejret efter at have pådraget sig coronavirus. 

Det skriver Science Alert. 

DNA fra omkring 50 procent af populationen i Sydasien og 16 procent af populationen i Europa kan spores tilbage til DNA fra neandertalerne, hvilket altså muligvis øger risikoen for at blive hårdere ramt af COVID-19. 

Det er evolutionsantropologen Hugo Zeberg fra Max Planck Instituttet i Tyskland og genetikeren Svante Pääbo fra Okinawa Institute of Science and Technology i Japan, der har analyseret genetisk data fra 3.199 indlagte coronapatienter. 

Her fandt de to forskere frem til, at genvarianter fra ‘kromosom 3’, der er en af de 23 kromosompar i et menneske, optrådte mere hyppigt hos indlagte patienter end andre. 

Hvorfor dette er tilfældet, er forskerne ikke klar over endnu. 

»Vi undersøger det så hurtigt som muligt sammen med mange andre,« siger Svante Pääbo til Science Alert. 

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature. 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.