Alvorlig familiestress kan svække børns immunforsvar
Et højt stressniveau i familien kan påvirke børns immunforsvar, så virus og bakterier får lettere ved at angribe.

Længerevarende stress i familier, som blandt andet ses i forbindelse med skilsmisse, øger risiko for autoimmunitet hos børn. (Foto: Shutterstock)

Længerevarende stress i familier, som blandt andet ses i forbindelse med skilsmisse, øger risiko for autoimmunitet hos børn. (Foto: Shutterstock)

Immunforsvaret beskytter os mod bakterier og virus. Men er der en langvarig og kraftig forekomst af stress, kan det påvirke immunforsvaret negativt.

»Der er ikke tale om en form for hverdagsstress, som alle familier oplever,« understreger Maria Faresjö, som er professor ved Högskolan i Jönköping.

Den form for familiestress, der optager forskerne, er den mere alvorlige slags:

Det er stress, som kan opstå, hvis man mister en nær relation, eller hvis voksne befinder sig i situationer, som de ikke føler, de har kontrol over.

Familiestress, som kan forekomme i forbindelse med skilsmisser, er ofte langvarig.

Stresshormon påvirker immunforsvaret

En svensk forskergruppe har nu undersøgt, hvordan den alvorlige type stress kan påvirke børns immunforsvar.

Det, forskerne fra Hälsohögskolan i Jönköping og Hälsuniversitetet i Linköping fandt ud af, var, at børn i familier med et højt stressniveau har et forhøjet kortisolniveau.

Kortisol er også kendt som stresshormon, fordi det kan bruges til at måle stress.

Hormonet spiller også en vigtig rolle for vores immunforsvar.

Det svenske studie peger i retningen af, at et højt stressniveau påvirker immunforsvaret negativt hos børn. Det vil sige, at de bliver mindre modstandsdygtige over for infektioner og dermed lettere kan blive syge.

Børn fra stressede familier havde et forhøjet kortisolniveau

Et højt stressniveau påvirker immunforsvaret negativt hos børn. Det vil sige, at de bliver mindre modstandsdygtige over for infektioner og dermed lettere kan blive syge. (Foto: Colourbox)

I studiet undersøgte man familier med børn i femårsalderen. Blandt 10.000 mulige familier blev 100 plukket ud.

Forældrene svarede på spørgsmål om stress og om eventuelle vanskelige livsbegivenheder, som påvirkede familien, f.eks. skilsmisser og arbejdsløshed.

Ud fra svarene identificerede forskerne en gruppe på 26 børn, som man antog oplevede et højt stressniveau i familien. Og en gruppe på 52, som man antog oplevede et normalt stressniveau.

Hos den første gruppe kunne forskerne måle et ekstra højt niveau af stresshormonet kortisol.

Stressede børn rammes af autoimmunitet

Maria Faresjö fortæller, at den nye forskning også viser, at børn, der lever i familier med et højt stressniveau, også reagerer mod egne stoffer i kroppen.

Denne reaktion kan forbindes med såkaldt autoimmunitet: I stedet for at forsvare kroppen mod virus og bakterier kan disse børns immunforsvar vende sig mod celler og væv i kroppen, som den burde lade være i fred.

I værste fald kan dette lede til en sygdom som type 1-diabetes.

»Efter vi har fundet denne interessante kobling hos yngre børn, vil vi nu undersøge, om vi kan genfinde det samme hos unge i aldersgruppen 18-22 år,« fortæller den svenske forsker til forskning.no.

Unge kan selv fortælle, hvordan de oplever deres hverdag. Forskerne behøver derfor ikke at gå til forældrene for at vurdere stressniveauet hos individerne i forsøget på at finde frem til svært stressede unge, når det skal undersøges, om de unge også de har nedsat immunforsvar og måske rammes af autoimmune lidelser.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.