Allergi kan opdages lige efter fødslen
Danske forskere afslører, at babyer viser anlæg for at udvikle allergi senere i livet, allerede når de bare er en måned gamle. Opdagelsen kan bane vej for bedre forebyggelse.

Måske begynder børn så småt at udvikle allergi, allerede før de bliver født - også selvom tegnene først viser sig senere i livet. (Foto: Colourbox)

Måske begynder børn så småt at udvikle allergi, allerede før de bliver født - også selvom tegnene først viser sig senere i livet. (Foto: Colourbox)

 

Børn har allerede som ganske små en tendens til allergi, astma, eksem eller høfeber.

Faktisk har danske forskere nu afdækket, at børn med bare en enkelt måneds liv i bagagen allerede viser de første tegn på at udvikle én eller flere af lidelserne.

Allergi starter, før man kan se spor

Forskere fra Dansk BørneAstma Center ved Gentofte Hospital har opdaget, at de udsatte spædbørn har et forhøjet indhold af et særligt protein, lang tid før man i øjeblikket har nogen mulighed for at opdage spor af en lidelse.

»Sammen med tidligere studier vi har lavet, viser det her, at sygdomsforløbet starter tidligt i livet og lang tid før, man kan se symptomer. Patienten er så at sige en patient, før han er diagnosticeret,« siger overlæge Hans Bisgaard, leder af Dansk BørneAstma Center og professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Proteinet u-EPX afslører særlig risiko

Hans Bisgaard har sammen med kollegerne Bo Lund Krogsgaard Chawes og Klaus Bønnelykke fundet ud af, at børn der senere udvikler bl.a. høfeber og eksem allerede som babyer har haft et forhøjet indhold af et protein kaldet u-EPX.

U-EPX indgår i hvide blodlegemer (mere præcist i de eosinofile granulocytter), der bekæmper infektioner i kroppen.

De her resultater har været med til at rette vores fokus i forskningen i årsagerne til astma, eksem og allergi hen mod de første måneder i livet og måske endnu tidligere.

Hans Bisgaard

Forskerne ved endnu ikke, hvorfor kroppen øger produktionen af u-EPX, men opdagelsen – der er gjort via en urinprøve – åbner muligheder for, at man meget tidligt kan finde børn i risikozonen for at udvikle allergi, astma, eksem eller høfeber. På den måde kan man blive særligt opmærksom på de udsatte børn og måske med tiden forebygge deres lidelser.

»Det kan måske gøre det muligt at lave tidlig individuel forebyggelse eller behandling, men det hører med til historien, at vi endnu ikke har nogen muligheder for at bremse sygdomsaktiviteten,« beretter Hans Bisgaard.

Allergi målt på enestående gruppe mennesker

Dansk BørneAstma Center er Europas førende enhed inden for forskning i børneastma. Forskerne henter deres data fra et unikt materiale af 411 børn af mødre med astma, kaldet COPSAC – Copenhagen Studies on Asthma in Childhood.

Den såkaldte kohorte er blevet fulgt, interviewet og testet løbende, siden børnene blev født for omkring 10 år siden, og forskerne publicerer med jævne mellemrum artikler med ny viden om bl.a. allergi og astma.

Den seneste undersøgelse er offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

Læs mere om COPSAC i artiklen Kommer astma ind, når skidtet ryger ud?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk