Annoncørbetalt indhold fra The Challenge Platform

Arrangør af konferencen Evigt Liv.

Aldringsprofessor: I 2100 bliver mange mennesker 125-135 år gamle
Er du klar på at blive over 100 år? Mød professor i aldring, Rudi Westendorp, som forsker i udviklingen i levealder, og få hans tips til det gode, lange liv.
Forskning aldring konference ældre evigt liv livsforlængelse

Torsdag den 28. april er der fokus på aldring, når forskere og eksperter inviterer til gratis konference om evigt liv. Der er ikke grænser for, hvordan vi kan forlænge vores liv, men hvor længe skal vi blive ved med at reparere kroppen? (Foto: Shutterstock)

Torsdag den 28. april er der fokus på aldring, når forskere og eksperter inviterer til gratis konference om evigt liv. Der er ikke grænser for, hvordan vi kan forlænge vores liv, men hvor længe skal vi blive ved med at reparere kroppen? (Foto: Shutterstock)

Den forventede levetid for jer, der er 21 år og yngre, vil i gennemsnit være 100 år. I 2100 forventes det, at folk lever op til 125-135 år. 

Det vurderer professor i aldring, Rudi Westendorph, som forsker i, hvordan levealderen har udviklet sig igennem tiden. 

På en konference om evigt liv vil professoren præsentere den nyeste viden om levealder. Få en forsmag i interviewet nedenfor og læs om, hvad den 63-årige professoren selv tænker om lang levetid og det gode liv. Du kan tilmelde dig konferencen her.

Oplev Westendorph og mange andre forskere til den gratis konference 'Evigt Liv' i København


Dato: 28/4-2022, fra 15:00-17:30

Pris: Gratis

Adresse: Festsalen på Københavns Universitet, Vor Frue Plads 4, København K

Arrangør: Challenge platform / Data for Good Science

Du kan tilmelde dig via dette link.​​​​​

Hvor gammel regner du med at blive?

»Jeg tror, at jeg bliver 96 år. Min gennemsnitsalder ved døden er omkring 84 år. Men jeg ryger ikke, jeg er ikke overvægtig, jeg har heldigvis ingen kroniske sygdomme, jeg har penge nok, jeg er højtuddannet og nogle af mine familiemedlemmer blev 99 år.«

»Jeg er 63 år. Jeg føler mig ikke gammel, og jeg tror, at jeg har 33 år tilbage, altså 1/3 af mit liv. Jeg planlægger nu, hvad jeg vil gøre de næste 33 år af mit liv. Jeg behøver ikke at træffe en hurtig beslutning i dag eller i morgen. Når folk taler om den tredje alder, har man generelt set tid til det.«

Hvad er anderledes i dag end for 100 år siden?

»Hvis vi går 100-150 år tilbage i tiden, var gennemsnitsalderen 50-60 år. Mange af de nyfødte døde, eller moderen døde efter fødslen. Mange døde, før de kunne stifte familie. Af dem, der startede en familie, døde mange af dem tidligt. Der var mennesker, som blev gamle - men andelen af mennesker, der lever længe, er meget større i dag.«

»Vi har tre livsfaser: Børne- og ungdomsalderen, familiealderen, hvor man opfylder sit evolutionære formål og får børn, og så den tredje alder. Den sidste fase var kun for de heldige før i tiden. Næsten alle får i dag en tredje alder. De fleste kan overleve familiefasen og bevæge sig ind i deres tredje alder, som er 50+ år.«

Det faktum, at vi alle lever længere og længere - er det ikke noget skidt for miljøet?

»Det er en forkert antagelse. Miljøproblemet er, at vi får for mange børn. Jeg fortryder faktisk, at min kone og jeg ikke i det mindste overvejede ikke at få børn. Hvis man er bekymret for klimaet, bør man overveje at lade være med at få børn.«

»Vi er for mange mennesker. Men hvis man lever længe og sundt, kan man også leve og arbejde for og til fordel for miljøet. Det er de første 30-40 år af vores liv, hvor samfundet - og klimaet, kan man sige - investerer i os.«

Når nogle af dine kolleger rundt om i verden siger, at de vil blive 150, hvad siger du så?

»Det er ikke umuligt, men det er urealistisk. Jeg kan ikke se nogen begrundelse for en så dristig fremskrivning. Sundhed er så komplekst. De, der tror, at de vil blive så gamle, tror meget ofte, at vi inden for de næste 20-30 år vil finde en teknologisk løsning på aldring. Men det er temmelig uvidenskabeligt.«

»Hvert årti får vi to år ekstra i forventet levetid. Så om hundrede år taler vi 20 år oveni i dag. Vi ved, at den forventede levetid for dem, der er født efter 2000 i gennemsnit er 100 år. I 2100 forventer jeg, at folk lever op til 125-135 år.«

Mennesket forbedrer sig selv med forskellige former for teknologier, og det kalder på en definition af, hvad et menneske er. Hvad er det?

»En bunke molekyler, der langsomt dør. Og ligesom en bil, når den er gået i stykker, kan man reparere et menneske. Vi er blevet meget gode til at reparere os selv. Vi kan ikke kun ændre vores hjerte, men også dele af vores hjerne. Det er også at reparere. Det mest specifikke kendetegn ved et menneske er, at man tænker og føler. Hvis din hjerne ikke fungerer, og du ikke kan tænke eller føle, er du i sidste ende væk.«

Tips om sund aldring fra professor Westendorp
  • Lev farverigt, hav venner, skift karriere, hav hobbyer, følg dine drømme, lær nye ting.
  • Bliv ved med at bevæge dig - på cyklen, gang og så videre. Ikke nødvendigvis som en triatlonatlet, medmindre du kan lide det og drømmer om det.
  • Ingen rygning  
  • Der er ingen argumenter for at tage kosttilskud eller specifik medicin, medmindre din læge siger det

Kilde: Rudi Westendorp

Tror du, at vi en dag vil være i stand til at uploade vores hjerne og leve evigt på den måde, som nogle såkaldte transhumane mennesker håber på?

»Muligvis, men ikke i min levetid. Vi er dog stadig bedre til at bevare vores følelser som minder ved hjælp af moderne medier. Men jeg kan ikke uploade mig selv. Du kan måske lave en perfekt kopi af mig, når jeg dør, men det er ikke længere den originale mig.«

I dag kan vi næsten lave en digital version af dig, når du dør. Den vil se ud som dig, tale og grine som dig, huske din livshistorie og kan fortælle om den, så dine børn og børnebørn kan møde dig. Vil du sige ja til at blive en digital avatar?

»Nej. Når jeg er død, er jeg død.«

Hvorfor ikke give dem den oplevelse?

»For nylig så jeg et grafitti-citat: 'Du har kun ét liv - lev det.' Det siger det hele. Du har kun ét liv. Jeg er meget evolutionær biologisk pragmatisk skabt. Det er det hele.«

»Men jeg kan alligevel ikke se den principielle forskel i at opbevare fotografier og lydbånd af mennesker og derefter skabe dem som digitale avatarer. Som om vi ikke havde erindringer, før internettet kom til. Som om vi ikke havde dybe forfalskninger før eller lookalikes. Jeg kan ikke se forskellen, så længe vi bare kan skelne mellem et menneske og en avatar.«

Tilmeld dig
Hør meget mere og mød Rudi Westendorp på konferencen Evigt Liv, der foregår 28/4-2022, fra 15.00-17.30 i København.

Konferencen er gratis og du kan tilmelde dig her, mens du kan se hele programmet her.

Konferencen er finansieret af Challenge Platformen via Novo Nordisk Fonden. Her finder forskere fra blandt andet Københavns Universitet ny viden om, hvordan vi kan ældes sundere og smartere.

Sådan håndterer Videnskab.dk annoncørbetalt indhold

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for annoncørbetalt indhold fra Danske Medier, Forbrugerombudsmandenmarkedsføringsloven, samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille annoncer og journalistik.

Videnskab.dk bringer bannerannoncer og kan bringe andet annoncørbetalt indhold på sin hjemmeside som led i bestræbelserne på at tjene penge til at dække omkostningerne ved vores produktion af uafhængig journalistik. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Annoncørbetalt indhold kan have form af såkaldt ’native advertising’ eller ’advertorials’, hvor en annoncør betaler et medie for at bringe indhold i et redaktionelt format på en redaktionel udgivelse.

Dette indhold opmærkes for det første meget tydeligt, så vores brugere ikke er i tvivl om, hvem afsenderen er. For det andet er vi meget selektive i forhold til, hvilke organisationer vi giver mulighed for at markedsføre sig selv på denne måde.

I hvert enkelt tilfælde skal afsenderen godkendes af ledelsen på Videnskab.dk. Godkendte afsendere kan f.eks. være virksomheder, som er kulturelle, undervisnings- eller oplevelsesorienterede i brancher som turisme, forlag og uddannelse.

Dette indhold, der typisk ikke handler om forskning, kan være leveret af annoncøren eller en ekstern freelancer. Det håndteres og kvalitetssikres af Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling, som varetager vores aktiviteter, hvad angår indtægtsdækket virksomhed.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk