Akupunktur frigiver lokalbedøvende stof
Det er ikke placebo, når millioner af mennesker over hele verden oplever smertelindring ved akupunktur. Danskfødt forsker har vist, at nålene får kroppen til at frigive et lokalbedøvende stof.

Når akupunktøren indsætter nålen i huden, frigives stoffet adenosine, som virker lokalbedøvende. Det påviser danskfødt forsker i USA. (Foto: Colourbox)

Når akupunktøren indsætter nålen i huden, frigives stoffet adenosine, som virker lokalbedøvende. Det påviser danskfødt forsker i USA. (Foto: Colourbox)

Den danskfødte forsker i neurovidenskab, Maiken Nedergaard, var ikke tilfreds med de to eksisterende hypoteser for, hvordan akupunktur kan give smertelindring. Derfor gik hun i gang med sit eget studie ved University of Rochester Medical Center i USA.

Hun kan nu påvise, at idet nålen indsættes i huden, frigives stoffet adenosine, som virker lokalbedøvende.

Det skriver ScienceNow.

Tidligere hypoteser involverede endorfiner

Før Maiken Nedergaards banebrydende nye forskning mente forskerne, at akupunktur enten virkede ved, at nålen stimulerede nervernes smertepåvirkning, således at hjernen frigav morfinlignende endorfiner. Eller også var der simpelthen tale om en placebo-effekt, hvor patientens tænkning alene fik hjernen til at producerer endorfinerne.

Maiken Nedergaard fandt det dog besynderligt, at kroppen skulle frigive endorfiner som en reaktion på smertepåvirkning fra nålen, når nu akupunktur i sig selv er smertefrit. Tilmed viser tidligere studier, at akupunktur for det meste kun virker, når nålen indsættes tæt ved det smerteplagede sted.

Hun spekulerede i stedet i en teori om, at nålen giver mindre skader i vævet, som får kroppen til at udløse stoffet adenosine.

Forsøg med mus

I første omgang blev forsøget sat i gang som et skoleprojekt af Nedergaards datter, Nanna Goldman. Sammen med et hold forskere satte hun nåle ind i benet på mus og opsamlede så væsken omkring indsættelsespunktet. I væsken var der 24 gange så meget adenosine som normalt.

Herefter påførte de musene to forskellige typer at kroniske fodsmerter. Nogle fik inflammatoriske smerter og andre smerter fra skader på rygmarven.

Nu testede de musenes følsomhed i foden og i begge tilfælde fandt de, at akupunktur gjorde musene markant mindre sensitive over for smertepåvirkning af foden.

Til gengæld havde akupunkturen ingen effekt, hvis musene blev hæmmet i deres evne til at danne adenosine.

Resultatet er netop blevet offentliggjort online i tidsskriftet Nature Neuroscience, og det betragtes i følge ScienceNow som et epokegørende forskningsresultat, der i fremtiden kan hjælpe med at forbedre smertelindring gennem akupunktur.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk