Ændrer gaming hjernen?
Mange af de ting, vi gør i livet, sætter sig spor i hjernen. Så hvad med computerspil?
computerspil, gaming, hjernen

11-årige Jonathan fra Videnskabsklubben vil gerne vide, om det gavner hjernen at game. (Foto: Shutterstock)

11-årige Jonathan fra Videnskabsklubben vil gerne vide, om det gavner hjernen at game. (Foto: Shutterstock)

Computerspil fylder mere og mere i de flestes hverdag. Især hos unge, som gerne kan få timevis til at gå i de virtuelle arenaer.

Når gaming er bedst, rækker oplevelsen dybt ned i vores hjerne og stimulerer vores sanser, så det hele lader til at gå op i en højere enhed.

Hjernen ændrer sig hele livet og formes af de ting, vi gør. Så det er ikke svært at forestille sig, at gaming også sætter sine spor i den organiske tænketank.

»Kan gaming ændre den måde, hjernen fungerer på?,« spørger unge Jonathan fra Videnskabsklubben, som er et gratis fritidstilbud til børn og unge, hvor de som miniforskere kan lære om videnskabens verden.

»Det kunne være mega fedt, hvis hjernen for eksempel blev bedre til at løse problemer af at game.«

(Video: Videnskabsklubben)

Godt spørgsmål, Jonathan. På Videnskab.dk er vi også nogle stykker, som godt kan lide at game, og vi er enige i, at det kunne være ret fedt, hvis det giver et hjerne-boost.

Så lad os se på sagen!

Hjernen laver nye forbindelser

En af dem, som skal gøre os klogere på gaming og hjernen, er Anne Fiskaali, som er psykolog (en der undersøger sindet) og forsker på Aarhus Universitetshospital.

Hun både forsker i gaming og er også selv gamer.

»Lige så snart vi lærer noget nyt, ændrer hjernen sig, fordi den laver nye forbindelser,« fortæller hun.

Hjernen laver forbindelser - også kaldet synapser - mellem hjernecellerne, så den i fremtiden er hurtigere til at reagere på det nye, den har lært.

»På den måde, ja, så ændrer hjernen sig, fordi vi måske lærer noget nyt, når vi sætter os med et spil, vi ikke har spillet før. Eller hvis vi spiller en ekstra svær kamp, hvor vi pludselig skal trække nogle moves og skills frem, som vi ikke har brugt før.«

Gaming er fortsat ret nyt, og der har ikke været mange år til at forske i, hvilke effekter det har.

Derfor er forskerne forsigtige, når de udtaler sig om, hvad gaming kan gøre os bedre til. En af de ting, vi lader til at blive bedre til, er multitasking, at holde styr på flere ting samtidig.

»Der er en hypotese om, at vi øver os i at behandle en masse information på samme tid. Vi får en masse information ind, både i form af hvad vi kan høre og se, og vi skal holde styr på ting i spillet,« siger Anne Fiskaali.

En hypotese er en videnskabelig antagelse, som forskerne ikke har bevist endnu.

»For eksempel i League of Legends, hvor der både er minions, camps, en modstander og en overordnet strategi vi skal forholde os til. Man skal jonglere med en masse informationer og planer og kommunikation fra sit hold. Jo mere man øver sig i det, desto bedre plejer man at blive til det.«

Man skal holde styr på mange ting samtidig i League of Legends. (Billede: Download.io/Riot Games)

Anne Fiskaali fortæller, at de fleste spil faktisk handler om at løse problemer, og det derfor er en evne, man kan øve ved at game.

»Mange af de her spil lægger op til, at man netop skal problemløse undervejs. Det kan godt være, at man har en strategi i Counter-Strike, men det er også holdet, man spiller mod, som kan ødelægge den oprindelige strategi, og hvad gør man så?«

»Pludselig står du i en situation, hvor du skal problemløse sammen med sit hold,og du er måske endda den eneste tilbage. Hvordan kommer man bedst ud af den situation?«

Udover overblik og samarbejde øver man også sin reaktionstid i Counter-Strike. (Billede:  RockPaperShotgun/Valve Software)

Hjernen bliver det, den gør

En anden, som også forsker i gaming og hjernen, er Andreas Lieberoth, der arbejder på Aarhus Universitet.

Her laver han neuropsykologi, hvilket vil sige, at han undersøger de bestemte mekanismer i hjernen, som aktiveres, når vi gamer. Han er enig i det, Anne Fiskaali siger.

»Hjernen bliver, på klassisk hjerneforskersprog, det, den gør. Hvis man gør nogle ting rigtig meget, vil hjernen også ændre sig derefter,« forklarer han.

»Spiller man et computerspil, hvor man løber og hopper, eller hvor man render rundt og forsøger at finde fjender, man kan skyde, bliver de dele af vores hjerne, som er involveret i disse kognitive processer, skærpet.«

Hjernen består af flere dele, som hver især styrer forskellige ting, såsom lillehjernen, der sidder omme bagi og gør, at vi kan holde balancen. (Tegning: lex.dk/CC0)

Fordi computerspil ofte efterligner virkeligheden, bruger vi også nogle af de samme centre og forbindelser i hjernen, når vi gamer, som når vi laver den tilsvarende aktivitet i den virkelige verden, fortæller Andreas Lieberoth.

»Hvis man for eksempel spiller et 3D-fodboldspil, og man spiller fodbold i virkeligheden, er det nogle af de samme dele af hjernen, som bliver brugt. Det handler stadig om at genkende bolden, forudse hvordan den vil flyve og orientere sig rumligt, og så videre.«

»Men der vil så også være ting, som opfører sig anderledes i computerspillet, så andre dele af hjernen bliver rekrutteret ind. Vi styrer ikke længere med fødderne, men med musen eller controlleren.«

Man bliver altså ikke automatisk fodboldstjerne af at spille FIFA, men man kan godt forestille sig, at det kan hjælpe en på vej.

Husk den molykelære verden

Det store spørgsmål, som mange forældre nok bekymrer sig om, er, om gaming også kan ændre hjernen på en negativ måde. Og måske især om man bliver voldelig af at spille voldelige spil.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Men det behøver man ikke bekymre sig om, fortæller både Andreas Lieberoth og Anne Fiskaali.

»Mange forældre tror, at deres børn er blevet permanent ændret, fordi de primært kalder børnene ud fra deres værelse, lige når de har været allermest oppe at køre,« uddyber Andreas Lieberoth.

»Når man så lige pludselig sidder ved middagsbordet og skal snakke med mor og være mere stille, kan man meget nemt komme til at tage noget af aggressionen fra spillet med, så folk tror, at man er blevet voldelig af computerspillet, og at hjernen er blevet ændret.« 

Men den slags humørændringer, fortæller han, varer ikke længe, og vil som regel være væk efter en god nats søvn.

Anne Fiskaali fortæller også, at forskningen ikke peger på, at gaming i sig selv skulle være skadeligt, men at man skal passe på, at man ikke gamer så meget, at man ikke har tid til de andre ting i ens liv.

»Det kan tage overhånd, når bliver ikke gjort noget ved de problemer, man har i den molekylære verden, fordi man prioriterer at være i den digitale verden i stedet for,« siger hun.

»Hvis gaming tager så meget overhånd, kan der være andre ting, som bliver nedprioriteret. For eksempel søvn, familietid eller skole, hvor vi ikke kun lærer ting i timerne, men også at være sammen med andre socialt.«

Tak til Jonathan

Videnskab.dk siger tak til Jonathan for hans gode spørgsmål og sender en lækker T-shirt med posten, som også er god at have på, mens man gamer.

Hvis der er andre fra Videnskabsklubben eller øvrige læsere, der har et spørgsmål, som kun videnskaben kan svare på, så send det til sv@videnskab.dk.

Hvad er Videnskabsklubben?

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til børn i 4.-6. klasse, som har lyst til at gå til videnskab, ligesom man kan gå til fodbold eller spejder.

I Videnskabsklubben er børnene miniforskere, der undersøger verden ved hjælp af videnskabelige metoder. 

Du kan læse mere om Videnskabsklubben, og hvordan man tilmelder sig, på klubbens hjemmeside.

Foto: Lars Svankjær

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker

Se flere events