ADHD-medicin sættes i forbindelse med Parkinsons
ADHD-medicin, der indeholder benzedrin og dexedrin, kan ifølge et stort amerikansk studie føre til 60 % højere risiko for at udvikle Parkinsons sygdom. Men der er ikke grund til at frygte ADHD-medicin, siger dansk forsker.

Amfetamin-præparater i pilleform bruges blandt andet til at behandle ADHD og sovesygdommen narkolepsi (Foto: Colourbox)

Amfetaminpræparaterne benzedrin og dexedrin er siden før anden verdenskrig blevet brugt som slankemidler, som opkvikkere og til at behandle ADHD og narkolepsi. I USA er dexedrin stadig i brug som ADHD-medicin.

En amerikansk undersøgelse har dog fundet indikationer på et ubehageligt link mellem de to amfetaminpræparater, der begge er af typen dexamfetamin, og den invaliderende Parkinsons sygdom. Tilsyneladende forøges risikoen for at få Parkinsons sygdom med op til 60 %, hvis man har indtaget benzedrin eller dexedrin ofte.

»Hvis flere studier bekræfter disse fund, bør risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom på grund af indtag af de her amfetaminpræparater tages med i betragtning af lægerne, før de udskriver præparaterne,« siger ph.d. og leder af studiet Stephen K. Van Den Eeden, der arbejder for forskningsafdelingen ved Kaiser Permanente i Oakland i Californien i en pressemeddelelse.

Påvirker dopamin-niveau

Stephen K. Van Den Eeden forklarer den mulige sammenhæng mellem Parkinsons sygdom og indtag af amfetaminpræparaterne benzedrin og dexedrin med, at de begge har med en øget frigørelse af dopamin i hjernen at gøre.

»Amfetamin påvirker optagelsen - og afgivelsen af dopamin i hjernen, og dopamin er det vigtigste signalstof involveret i Parkinsons sygdom,« siger han i pressemeddelelsen.

Dansk forsker: ikke overraskende

Fakta

Kaiser Permanente er en amerikansk organisation, der arbejder indenfor sundhedssektoren. De beskæftiger læger, driver hospitaler og laver sundhedsplaner.

Arne Møller er lektor ved CFIN, Center for Functionally Integrative Neuroscience ved Aarhus Universitet. Han fortæller, at det faktisk ikke er nyt, at der kan være en sammenhæng mellem amfetamin og Parkinson-lignende symptomer.

»Der blev beskrevet en sammenhæng mellem indtag af store mængder amfetamin og Parkinson-lignende udtømning af dopamin-depoterne i rotte - og senere abeforsøg allerede i 1970’erne,« fortæller han.

Arne Møller kender dog ikke til andre forsøg, der viser en sammenhæng hos mennesker. Og han påpeger, at det med stor sandsynlighed ikke er normalt forløbende Parkinsons sygdom, forskerne bag forsøget har set.

»Parkinsons sygdom er kendetegnet ved at hjernens dopamin-celler nedbrydes løbende over en meget lang årrække, og det tror jeg ikke er tilfældet, når det er amfetamin, der er årsagen. Men de symptomer, der fremkommer efter lang tids forbrug af amfetaminpræparater ligner dem, patienter med Parkinsons sygdom oplever,« siger Arne Møller.

Oxidativ stress er årsagen

Fælles for Parkinsons sygdom og de amfetamin-fremkaldte symptomer er hjernens nedsatte dopamin-niveau.

Fakta

Studiet er baseret på data fra Multiphasic Health Checkup Cohort Exam, hvor over 66.000 personer i årene 1964-1973 blev undersøgt, og efterfølgende evalueret igen i 1995. Gennemsnitligt var personerne 36 år ved studiets begyndelse. Ud af de over 66.000 personer var 1154 af dem blevet diagnosticeret med Parkinsons, da studiet var slut.

Arne Møller forklarer, at Parkinson-lignede symptomer kan opstå hos personer, der har indtaget amfetamin, fordi amfetaminen kunstigt øger dopamin-niveauet i hjernen, og dermed skaber en ubalance imellem dopamin og signalstoffet glutaminsyre. Det kaldes også oxidativ stress.

Ingen grund til frygt for ADHD-medicin

Er oxidativ stress årsagen til den forhøjede risiko for Parkinson, som forskerne har fundet i den store undersøgelse, mener Arne Møller ikke, der er nogen grund til at frygte brugen af dexamfetamin-præparater til for eksempel ADHD-patienter.

»Oxidativ stress opstår, når niveauet af dopamin hæves kunstigt, som det sker hos for eksempel misbrugere. ADHD-patienters dopamin-niveau hæves ikke, men normaliseres. Og så får de ikke så store doser, at de bliver høje af det,« siger Arne Møller.

»Jeg vil blive særdeles overrasket, hvis det ikke er hos svære misbrugere, at man kan se dette link til Parkinsons sygdom. Man bliver nemlig afhængig og ”høj” af amfetamin og har ganske let ved at fristes til at øge dosis og dermed skade hjernen,« siger Arne Møller.

 »Og så skal man huske, at risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom i forvejen er meget lille. Stiger den med 60 %, bliver risikoen for den enkelte person hævet fra 1 % til 1,6 %. Så det er stadig meget små tal,« slutter Arne Møller.

Dexedrin ikke godkendt i Danmark

Dexedrin er ikke godkendt til ADHD-behandling i Danmark, men der findes også dexamfetamin-præparater på det danske marked, bl.a. stoffet Modafinil. Det bruges til at behandle ADHD hos patienter, der ikke responderer på andre behandlingsmuligheder, og til behandling af narkolepsi. Det benyttes dog kun sjældent. I Danmark benyttes mest Ritalin, der ikke er et dexamfetamin-præparat.

Misbrug er farligt

Dexamfetamin er et af de stoffer, som er blevet kendt som 'hjernedoping' i forbindelse med det sidste års diskussion om brugen af medicin til præstationsforbedringer.

Arne Møller påpeger desuden, at man bør være ekstra på mærkerne over for unge, der tager amfetamin i form af speed eller metamfetamin i weekenderne. Her er en virkelig risiko faktor for senere udvikling af Parkinsons sygdom.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.