17.727 børn fik udskrevet en eller flere recepter på ADHD-medicin i 2016. Medicinen dæmper børnenes symptomer, så de kan koncentrere sig, lære noget i skolen og trives socialt.

Men forskere har længe været bekymret for, om der på langt sigt kan være skadevirkninger ved de lægemidler, man giver til børn med ADHD.

Nu viser en gennemgang af den forskning, der er lavet på området, at rotter, der i forsøg har fået ADHD-medicin, har sværere ved at blive gravide, end rotter der ikke har fået medicinen. ​

»Rotteforsøgene indikerer, at lægemidler som er godkendt til børn og unge med ADHD, kan nedsætte fertiliteten,« siger forskeren bag studiet, Pia Brandt Danborg, der er ph.d.-studerende på det nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet i København.

Rotter på Ritalin blev senere kønsmodne

Pia Brandt Danborg har gennemgået 17 videnskabelige artikler om studier, hvor forskere fra forskellige lande har undersøgt, hvordan ADHD-piller påvirker rotters forplantningsevne.

Gennemgangen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Risk & Safety in Medicine, viser blandt andet, at rotteunger på ADHD-medicin: 

I syv af forsøgene fik rotterne metylfenidat også kendt som Ritalin. Ritalin er det lægemiddel, der oftest bliver givet til danske børn med ADHD.

»Jo tidligere i livet, rotterne begyndte at få lægemidlet, des sværere havde de ved at formere sig,« siger Pia Brandt Danborg.

I de øvrige forsøg har rotterne fået lægemidlet klonodin, som også - dog langt sjældnere - bliver brugt mod ADHD. Klonodin så ud til at skade deres fertilitet endnu mere.

»I nogle forsøg kunne hannerne ikke finde ud af parre sig, eller også producerede de ikke levedygtig sæd til at kunne gøre hunrotterne gravide. Når hunnerne blev befrugtet, blev der ikke udviklet fostre,« siger Pia Brandt Danborg.

Forsøg er ikke virkelighed

Resultaterne skal dog tages med forbehold, understreger forskeren. Selv om rotter er pattedyr ligesom mennesker, kan forsøgsforhold ikke direkte overføres til den virkelighed, børn får medicin i.

I forsøgene begyndte rotteungerne at få ADHD-medicin langt tidligere, end man ville give pillerne til børn. De forsøgsrotter, der blev for sent kønsmodne, fordi de havde fået Ritalin, begyndte at få medicinen, allerede fem dage efter at de var blevet født.

En dag i et rotteliv svarer ifølge Pia Brandt Danborg til omtrent en måned i et menneskeliv. Så når fem dage gamle rotter får Ritalin, svarer det til, at man medicinerer et barn på fem måneder. Børn i Danmark får i langt de fleste tilfælde først Ritalin, efter at de er fyldt seks år.

Rotter, der fik medicinen senere - 21 dage efter fødslen svarende til cirka 21 måneder i et menneskeliv - blev derimod ikke senere kønsmodne end rotter, der ikke var medicinerede.

Forsøgsrotterne fik desuden medicinen i en kortere periode end børn, som ofte får ADHD-piller i årevis.

Der er ikke lavet undersøgelser af, hvordan mennesker, der har fået ADHD-piller over en længere periode i barndommen og ungdommen, udvikler sig, når de kommer i puberteten eller bliver voksne. 

Børn med ADHD har ofte svært ved at koncentrere sig i skolen. Medicin giver nogle af dem et bedre skoleliv. (Foto: Shutterstock)

Langtidseffekter ved Ritalin er ukendte

Resultatet giver anledning til bekymring, mener Pia Brandt Danborg.

Hun er foruroliget over, at man giver børn lægemidler, som man ikke kender langtidseffekterne af, og som måske kan skade børnenes mulighed for at blive gravide, når de bliver ældre.

»Der er brug for meget mere forskning i langtidseffekterne. Vi ved allerede, at Ritalin hæmmer børns vækst, men hvad med deres hormonelle regulering? Vi aner ikke, hvad der sker, når et barn tager medicinen op til og igennem puberteten,« siger hun.

De rotteforsøg, hun har gennemgået, er stort set de eneste, der er publiceret om, hvordan ADHD-medicin påvirker forplantningsevnen. Det er langt fra tilstrækkeligt, for generelt var det et problem, at forsøgene var mangelfulde og dårligt udført, siger Pia Brandt Danborg. 

Manglen på viden om langtidseffekter og skadevirkninger får Pia Brandt Danborg til at advare mod, at man giver børn ADHD-medicin i årevis.

»Min gennemgang giver indikationer på, at stoffer, som er godkendt til at mildne ADHD-symptomer, kan skade forplantningsevnen, og det er kun et enkelt studie i undersøgelsen af langtidsskadevirkninger. Det er et område, vi på ingen måde har forsket nok i endnu, så der er god grund til at være forsigtig,« siger hun.

Får Ritalin-medicinerede ofte fertilitetsbehandling? 

En af de psykiatere, der behandler børn med ADHD, har læst Pia Brandt Damgaards videnskabelige artikel. Han er enig i, at der er brug for mere forskning i, hvordan ADHD-medicin påvirker børn og unge på langt sigt.

»Det nye studie peger på, at der er behov for, at man på en eller anden måde får undersøgt, om langvarig brug af ADHD-medicin kan gå ind og give skader på et fysiologisk plan hos mennesker,« siger Niels Bilenberg, som er professor i psykiatri, overlæge og forskningsleder i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark.

Man kan for eksempel lave registerstudier, hvor man undersøger, om voksne, der har fået ADHD-medicin i barndommen, oftere end andre henvender sig til fertilitetsklinikker for at få hjælp til at blive gravide, foreslår Niels Bilenberg.

Al medicin har bivirkninger

Når det er sagt, mener professoren ikke, at det nye studie giver anledning til, at man begrænser den nuværende brug af centralstimulerende midler som eksempelvis Ritalin i behandlingen af børn med ADHD.

»Jeg er selv kritisk over at bruge for meget medicin til børn, men nogle gange kan symptomerne påvirke børnenes trivsel så meget, at de har brug for den,« siger Niels Bilenberg.

I Danmark er det kun børn, som har så svære ADHD-symptomer, at de ikke kan fungere i skolen og socialt, som får Ritalin, siger han. Medicinen virker ved, at den dæmper børnenes følelse af uro, så de nemmere kan koncentrere sig.

Unge med ADHD bliver oftere end andre uønsket gravide. Medicin kan dæmpe deres impulsivitet og give dem et mere hensigtsmæssigt sexliv, siger psykiater. (Foto: Shuttestock) 

Inden børnene bliver medicineret, forsøger psykiaterne - ifølge Niels Bilenberg - at behandle dem med ikke-medicinske metoder som eksempelvis adfærdsterapi.

»Al medicin har bivirkninger. Når vi udskriver ADHD-medicin, laver vi en afvejning af, om de gode effekter overstiger de dårlige,« siger Niels Bilenberg.

»Hvis ADHD forhindrer børn i at lære noget i skolen og at have et socialt liv, vurderer vi, at medicin kan være nødvendig. Når vi giver medicin, følger vi patienterne og spørger, hver gang vi ser dem til kontroller, om de har bivirkninger,« siger Niels Bilenberg.

Unge med ADHD bliver ofte uønsket gravide

Appetitnedsættelse, søvnproblemer, mavepine og hovedpine er hyppige bivirkninger ved Ritalin. Nedsat sexlyst er en anden bivirkning, som en del klager over, siger Niels Bilenberg

Derfor er han ikke specielt overrasket over, at Ritalin måske kan påvirke forplantningsevnen.

»Medicinen kan påvirke sex-lysten (libidoen), og det kan være et problem for seksuelt aktive patienter i behandling. I de tilfælde, hvor unge oplever det som et problem, reducerer vi dosis, holder pause eller stopper med medicinen,« fortsætter han.

Mange børn og unge er dog glade for medicinen, blandt andet fordi den dæmper deres impulsivitet, som er et af kernesymptomerne ved ADHD.

Overdreven impulsivitet har mange ulemper, fortæller Niels Bilenberg. En af dem er, at unge med ADHD oftere end andre bliver uønsket gravide i en tidlig alder.

»Mange patienter i medicinsk behandling oplever det, at de er mindre impulsive, som positivt. Deres impulsivitet og uhensigtsmæssige seksuelle aktivitet bliver måske fornuftigt reguleret af medicinen, men vi skulle selvfølgelig nødig reducere deres mulighed for at kunne blive forældre, når de er parate til det,« siger Niels Bilenberg.