Den franske forfatter Marcel Proust skrev i beyndelsen af 1900-tallet, at han kun behøvede én enkelt ting – smagen af madeleine, en lille kage, dyppet i te – for at blive bragt tilbage til sine barndomsminder hos sin tante, der altid gav ham madeleine dyppet i te, når han kom på besøg.

Fornemmelsen vil de fleste kunne nikke genkendende til, for vi har alle på et eller tidspunkt oplevet, hvordan en helt bestemt lyd, duft eller smag har kunnet sætte gang i minderne – gode som dårlige. Flashbacks kaldes det på godt dansk, mens det videnskabeligt betegnes som ’autobiografisk hukommelse’ eller ’mentale tidsrejser’.

Den egenskab – evnen til at kunne erindre egne oplevelser – har man hidtil ment var unik for os mennesker, men abeforsøg ved Aarhus Universitet har nu for første gang rykket op og ned på den idé. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

»Vi har vist, at chimpanser og orangutanger kan huske en opgave, hvor de skal finde et redskab et bestemt sted og bruge det korrekt. Opgaven havde de kun prøvet fire gange før, og det var tre år siden,« siger postdoc Germa Martin-Ordas fra School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen. Germa Martin-Ordas er hovedpersonen bag studiet.

Aberne huskede præcis, hvad de skulle gøre

Tilbage i 2009 demonstrerede Germa Martin-Ordas over for en tilskuerskare af otte chimpanser og fire orangutanger, hvordan snacks kunne hentes ud fra et bur ved hjælp af en lang pind. Hun viste også aberne, hvordan en kort pind lige akkurat ikke var nok til at nå maden.

Bagefter blev begge pinde gemt af vejen, og det var nu abernes opgave først at finde pindene og derefter bruge den rigtige til at få fat i maden. Den øvelse gentog Germa Martin-Ordas i alt fire gange med aberne, men så stoppede det ellers, og i de næste tre år blev aberne udsat for lignende forsøg, men aldrig helt det samme.

Indtil en dag i 2012 hvor aberne blev bragt ind i præcis det samme rum som tre år tidligere for at løse præcis den samme opgave.

Utroligt nok var alle aberne på nær én i stand til at løse opgaven, mens ingen af de otte aber i kontrolgruppen anede, hvad de skulle stille op. Noget tydede altså på, at aberne var i stand til at huske episoden fra tre år tidligere, og at de kunne bruge erindringen til først at hente den lange pind og derefter trække snacken ud af buret.

»Det betyder, at aber og mennesker har endnu mere tilfælles end tidligere påvist,« siger medforfatter til undersøgelsen, professor Dorthe Berntsen fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet i pressemeddelelsen.

Aber og mennesker har endnu mere tilfælles

For at undersøge om aberne på samme måde kunne huske en enkeltstående hændelse, udførte forskerne endnu et forsøg i det samme rum. Her blev aberne igen introduceret til en opgave, hvor de så et redskab (denne gang en bold) blive gemt. Bagefter skulle de igen finde bolden. Det viste sig, at aberne to uger senere med det samme vidste, hvor de skulle finde det rette redskab, når de igen så forsøgslederen og forsøgsopstillingen.

Den komplekse karakter af øvelserne og det faktum, at aberne så hurtigt kunne finde redskaberne igen, selvom der var lang tid, siden de sidst havde prøvet det, tyder på, at chimpanser og orangutangers erindringer for tidligere begivenheder er meget lige menneskets evne til at genkalde egne oplevelser.

»Vi ved, at mennesker ofte får spontane autobiografiske erindringer, når de udsættes for særlige ledetråde – præcis ligesom aberne i undersøgelsen. Det tyder på, at netop denne spontante side af menneskers erindringsliv er meget gammel evolutionært set,« siger Dorthe Berntsen i pressemeddelelsen.

Forskningsresultatet er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.