Aber kan tage på 'mentale tidsrejser'
Mennesket er ikke længere det eneste dyr, som er i stand til at erindre egne oplevelser fra fortiden, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Forskere har længe ment, at det kun er mennesker, som er i stand til at genkalde egne oplevelser mange år tilbage i tiden. Nu viser ny forskning, at både chimpanser og orangutanger er i stand til det også. (Foto: Colourbox)

Forskere har længe ment, at det kun er mennesker, som er i stand til at genkalde egne oplevelser mange år tilbage i tiden. Nu viser ny forskning, at både chimpanser og orangutanger er i stand til det også. (Foto: Colourbox)

Den franske forfatter Marcel Proust skrev i beyndelsen af 1900-tallet, at han kun behøvede én enkelt ting – smagen af madeleine, en lille kage, dyppet i te – for at blive bragt tilbage til sine barndomsminder hos sin tante, der altid gav ham madeleine dyppet i te, når han kom på besøg.

Fornemmelsen vil de fleste kunne nikke genkendende til, for vi har alle på et eller tidspunkt oplevet, hvordan en helt bestemt lyd, duft eller smag har kunnet sætte gang i minderne – gode som dårlige. Flashbacks kaldes det på godt dansk, mens det videnskabeligt betegnes som ’autobiografisk hukommelse’ eller ’mentale tidsrejser’.

Den egenskab – evnen til at kunne erindre egne oplevelser – har man hidtil ment var unik for os mennesker, men abeforsøg ved Aarhus Universitet har nu for første gang rykket op og ned på den idé. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

»Vi har vist, at chimpanser og orangutanger kan huske en opgave, hvor de skal finde et redskab et bestemt sted og bruge det korrekt. Opgaven havde de kun prøvet fire gange før, og det var tre år siden,« siger postdoc Germa Martin-Ordas fra School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen. Germa Martin-Ordas er hovedpersonen bag studiet.

Aberne huskede præcis, hvad de skulle gøre

Tilbage i 2009 demonstrerede Germa Martin-Ordas over for en tilskuerskare af otte chimpanser og fire orangutanger, hvordan snacks kunne hentes ud fra et bur ved hjælp af en lang pind. Hun viste også aberne, hvordan en kort pind lige akkurat ikke var nok til at nå maden.

Bagefter blev begge pinde gemt af vejen, og det var nu abernes opgave først at finde pindene og derefter bruge den rigtige til at få fat i maden. Den øvelse gentog Germa Martin-Ordas i alt fire gange med aberne, men så stoppede det ellers, og i de næste tre år blev aberne udsat for lignende forsøg, men aldrig helt det samme.

Indtil en dag i 2012 hvor aberne blev bragt ind i præcis det samme rum som tre år tidligere for at løse præcis den samme opgave.

Fakta

Det er første gang, at et studie har dokumenteret tegn på autobiografisk hukommelse i aber.

Hukommelse er årsagen til mange studier, for forskerne har stadig mange spørgsmål om, hvordan den virker.

Man skelner mellem korttidshukommelse, langtidshukommelse og sensorisk korttidshukommelse, som alle har deres funktion.

Utroligt nok var alle aberne på nær én i stand til at løse opgaven, mens ingen af de otte aber i kontrolgruppen anede, hvad de skulle stille op. Noget tydede altså på, at aberne var i stand til at huske episoden fra tre år tidligere, og at de kunne bruge erindringen til først at hente den lange pind og derefter trække snacken ud af buret.

»Det betyder, at aber og mennesker har endnu mere tilfælles end tidligere påvist,« siger medforfatter til undersøgelsen, professor Dorthe Berntsen fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet i pressemeddelelsen.

Aber og mennesker har endnu mere tilfælles

For at undersøge om aberne på samme måde kunne huske en enkeltstående hændelse, udførte forskerne endnu et forsøg i det samme rum. Her blev aberne igen introduceret til en opgave, hvor de så et redskab (denne gang en bold) blive gemt. Bagefter skulle de igen finde bolden. Det viste sig, at aberne to uger senere med det samme vidste, hvor de skulle finde det rette redskab, når de igen så forsøgslederen og forsøgsopstillingen.

Den komplekse karakter af øvelserne og det faktum, at aberne så hurtigt kunne finde redskaberne igen, selvom der var lang tid, siden de sidst havde prøvet det, tyder på, at chimpanser og orangutangers erindringer for tidligere begivenheder er meget lige menneskets evne til at genkalde egne oplevelser.

»Vi ved, at mennesker ofte får spontane autobiografiske erindringer, når de udsættes for særlige ledetråde – præcis ligesom aberne i undersøgelsen. Det tyder på, at netop denne spontante side af menneskers erindringsliv er meget gammel evolutionært set,« siger Dorthe Berntsen i pressemeddelelsen.

Forskningsresultatet er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk