Aaargh! Hvorfor nyser jeg?
En læser nyser hele tiden, og nu vil han gerne have videnskabens svar på, hvorfor han gør det. Vi har taget fat i en øre-næse-hals-læge og frittet ham for en forklaring.
Nyse, allergi, næsen

Når slimhinden i næsen bliver irriteret, reagerer kroppen automatisk ved at fylde lungerne med luft og presse luften ud gennem næsen med fuld kraft, og du nyser. (Foto: Shutterstock)

Når slimhinden i næsen bliver irriteret, reagerer kroppen automatisk ved at fylde lungerne med luft og presse luften ud gennem næsen med fuld kraft, og du nyser. (Foto: Shutterstock)

Ole Møller er sur.

Han nyser hele tiden, og det er han svært utilfreds med.

Mellem to nyseanfald har han derfor sat sig til tasterne og skrevet til Spørg Videnskaben for at få et svar på, hvorfor hans næse ikke vil, som han selv vil.

»I en periode har jeg haft næsten daglige nyseanfald med 10-20 kraftige nys, som kommer ud af den blå himmel. Hvad er det, der trigger nys, og gør de nogen gavn? Og hvad er mekanikken bag dem egentlig?« spørger Ole i sin mail.

Her på redaktionen kan vi godt forstå, at Ole er irriteret. Vi har derfor ringet til den forskningsansvarlige overlæge ved Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling på Aalborg Universitets Hospital, Michael Gaihede, for at få et svar på Oles spørgsmål.

Michael Gaihede har da også et svar til Ole, og det er forholdsvis enkelt:

»Det er faktisk ret simpelt. Et nys er en refleks, som sker, når noget irriterer slimhinden i næsen. Det foregår helt ubevist ved, at der bliver sendt et sensorisk stimuli til hjernen om, at noget irriterer i næsen. Så sender hjernen et signal tilbage om, at kroppen skal nyse, og så gør den det,« forklarer han.

Nys renser næsen

Så langt så godt. Men nu da vi har overlægen i røret, kan vi da lige så godt få ham til at komme med hele forklaringen på, hvorfor Ole nyser.

Her starter Michael Gaihede med at fortælle om selve funktionen af nyset.

Nyset har den funktion, at det renser slimhinderne i næsen for irriterende stoffer eller fremmedlegemer. Det kan eksempelvis være støvkorn, et insekt eller en virus.

Det kan også være en lille perle, hvis man er et barn og har været lidt for ivrig med at finde ud af, hvor langt sådan én kan komme ind i næsen.

Når slimhinden bliver irriteret, sender den et signal til hjernen om, at den gerne vil renses, og så sender hjernen signaler tilbage til forskellige muskler i luftvejssystemet, om at de skal på arbejde.

»Der sker så det, at man tager en dyb indånding, hvorefter mellemgulvs- og brystmusklerne presser al luften ud af lungerne med høj fart, så slimen på slimhinden sammen med de irriterende stoffer eller fremmedlegemer kan blive løsnet og skudt ud af næsen,« forklarer Michael Gaihede.

Atju!

Nys kommer ubevidst

Når Ole så nyser igen og igen, skyldes det formentlig, at der er en kronisk irritation af næsens slimhinde, så hans krop giver den et forsøg mere. Og ét mere, hvis der er behov for det.

Stakkels Ole kan slet ikke stoppe med at nyse, fordi nys, såvel som hoste og mange andre reflekser, styres ubevidst.

Nys er nemlig vigtige, for hvis Ole ikke nyste, ville irritanter eller fremmedlegemer kunne komme ned i lungerne og give en lungebetændelse. Derfor har kroppen fra naturens side valgt at gøre nysene til reflekser, så Ole og alle os andre ikke får den idé at lade være med at nyse.

Hjernen er nemlig indrettet så snedigt, at den ikke overlader vigtige centrale opgaver til bevidstheden. Det drejer sig eksempelvis om vejrtrækning og hjertemusklens sammentrækning. Men det drejer sig også om nys, host, eller at vi automatisk trækker hånden til os, når vi sætter den på en varm kogeplade.

»Reflekserne handler om at gøre noget her og nu. Der er et element af hensigtsmæssighed i det her. Det skal ske hurtigt, så det i tilfældet med et nys eller et host ikke sker, at irritanter eller fremmedlegemer kommer ned i bronkierne. Reflekser sker på omkring 50 millisekunder. Det vil sige, at på den tid, det tager at blinke med øjnene, har slimhinderne sendt et signal til hjernen, og hjernen har så sendt et signal tilbage til luftvejsmusklerne om, at nu skal de på arbejde,« siger Michael Gaihede.

Bussemænd giver ikke nys

Nu tænker Ole måske 'Hvad så med bussemænd? Hvorfor nyser jeg ikke af dem? De irriterer da også i næsen.'

Svaret på det spørgsmål ligger i næsens anatomi.

De første halvanden centimeter af næsen (cirka så langt, du kan stikke en finger ind) består nemlig af hud, som går fra overlæben og ind i næsen.

Først derefter starter slimhinden, der dækker hele den del af næsen, som sidder inde i ansigtet hele vejen ned til svælget.

Bussemændene opstår i overgangen mellem næsens hud og slimhinden, hvor slimhinden deponerer det snavs, der er blevet fanget af slimhinden længere inde. Det kan være støv, pollen, bakterier og så videre.

»Hvis et fremmedlegeme skal kunne irritere slimhinden nok til, at et nys opstår, skal fremmedlegemet irritere selve slimhinden. Der sker ikke noget, hvis blot huden i næsen bliver irriteret,« forklarer Michael Gaihede.

allergi, nys

Hvis du bliver ved med at nyse, skyldes det højst sandsynligt, at du har allergi. Allergikeres slimhinde i næsen er mere følsom, og derfor reagerer allergikere på eksempelvis pollen, som andre ikke reagerer på. (Foto: Shutterstock)

Allergikeres slimhinder bliver lettere irriteret

Vi er ved at have opbrugt vores taletid med overlægen, men på falderebet bliver vi også lige nødt til at høre, hvorfor allergikere nyser mere end andre.

Svaret på det spørgsmål er ifølge Michael Gaihede, at allergikere har hypersensitive slimhinder, der reagerer meget stærkt på eksempelvis græs- og birkepollen, støv eller lignende.

»Allergikeres slimhinder lader sig lettere irritere, og når det sker, kommer nysene. Allergikere reagerer mere på irritationen, end andre mennesker gør, og hvis man har gentagne problemer med nysen ligesom jeres læser her, er det relevant at blive undersøgt for allergi, eksempelvis ved en praktiserende øre-næse-hals-læge,« fortæller Michael Gaihede.

Vi håber, at Ole har fået svar på sit spørgsmål. Vi takker i hvert fald for det og kvitterer med en af vores flotte 'Spørg Videnskaben'-T-shirts.

Vi takker også Michael Gaihede for at hjælpe Ole med et svar.

Har du et spørgsmål, som du mener, at videnskaben kan svare på, er du mere end velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk