A38 kan bekæmpe influenza
Mælkesyrebakterier i f.eks. A38, stimulerer kroppens immunforsvar mod virus, og danske forskere har nu fundet ud af hvorfor. Opdagelsen kan føre til en ny behandling af influenza.

Yoghurt er rig på en særlig slags probiotiske mælkesyrebakterier, der styrker kroppens immunforsvar mod influenza. (Foto: Colourbox)

Mælkesyrebakterier af arten Lactobacillus acidophilus, der findes i visse surmælksprodukter såsom A38 og Cultura, styrker immunforsvaret, så kroppen bedre kan bekæmpe en virusinfektion.

Især børn og ældre, der dagligt indtager mælkesyrebakterier, bliver beskyttet mod luftvejsinfektioner, der er fremprovokeret af smitsomme vira som influenza og forkølelse.

Effekten er dokumenteret af en lang række nye studier, men den bagvedliggende mekanisme har hidtil været ukendt.

Nu er gåden blevet løst af et nyt studium, der er gennemført af postdoc Gudrun Weiss fra Institut for Grundvidenskab og Miljø på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

»Vi har fundet ud af, hvordan bakterierne helt konkret styrker immunforsvarets celler. På sigt kan opdagelsen føre til en ny og effektiv behandling af f.eks. influenza, så sygdomsramte hurtigere bliver raske,« fortæller hun.

Finder den biologiske mekanisme

Fakta

VIDSTE DU

Et sygdomsforløb med diarré bliver i gennemsnit forkortet med en dag, hvis man løbende spiser Lactobacillus acidophilus.

Gudrun Weiss og hendes kolleger fandt frem til den biologiske mekanisme ved hjælp af reagensglasforsøg, hvor de blandede mælkesyrebakterierne med immunforsvarets celler.

De immunceller, som forskerne kiggede på, er de såkaldte dendritiske celler, der regnes for at være kroppens dørmænd. De overvåger alle overflader inde i kroppen og går i aktion i det øjeblik, der trænger noget farligt ind gennem huden og slimhinderne.

Immuncellerne opdager et indtrængende virus gennem særlige receptorer på de dendritiske cellers overflade. Herefter sender immuncellerne besked videre til immunforsvarets soldater om, hvilken type angreb de skal lave, for at komme fjenden til livs.

Mælkesyrebakterier binder sig til de dendritiske celler hvilket øger gennemslagskraften af de hundredvis af gener i cellen, der har at gøre med bekæmpelse af virus.

De dendritiske celler vil derfor hurtigere begynde at producere alle de proteiner, der bekæmper virusset.

Menneskets tarm indeholder fra naturens hånd probiotiske bakterier, der holder tarmfloraen sund. Tarmen er i øvrigt hjemsted for 70 procent af kroppens immunforsvar.

»Mælkesyrebakterierne hæmmer virussets evne til at reproducere sig selv. Sygdomsforløbet bliver altså forkortet betragteligt,« siger Gudrun Weiss.

Bakteriearten er vigtig

Selv om mælkesyrebakterien Lactobacillus acidophilus styrker immunforsvaret, så skal det ikke opfattes som medicin.

»Bakterierne er det, man kalder probiotiske, hvilket vil sige, at de har en sundhedsfremmende virkning på tarmen. De er med til at holde tarmen sund og er ikke farlige. Indtager man dem via fødevarer, fungerer de som en naturlig behandling,« siger hun.

Ønsker man at bruge mælkesyrebakterier som en hjælp til at holde sygdomme fra livet, skal man være opmærksom på, hvad der står på surmælks-kartonerne. Produkterne indeholder nemlig mange slags mælkesyrebakterier med vidt forskellig virkning.

»Man har en tendens til at putte alle probiotiske bakterier under én hat og sige, at de har de samme egenskaber. Men det er forkert, for mælkesyrebakterierne påvirker kroppen forskelligt,« siger hun.

Fakta

Mælkesyrebaterier ind med modermælken Lactobacillus acidophilus er en af de første bakterier, vi får ind i tarmen som spæd. Når barnet bliver født, er tarmen fuldstændigt steril. Men bakterierne trænger ind i tarmen via modermælken. LÆS OGSÅ

Kejsersnit giver babyer anderledes bakterier

De såkaldte bifidobakterier er f.eks. også probiotiske, men viser sig i Gudrun Weiss' forsøg at have den modsatte virkning i forhold til Lactobacillus acidophilus ved at hæmme kroppens immunforsvar.

Den effekt vil det store flertal af forbrugere ikke have nogen glæde af, men måske vil de kunne hjælpe patienter med visse kroniske tarmsygdomme, der skyldes et for aktivt immunforsvar.

Forbrugerne skal vejledes

Forbrugerne kan hurtigt fare vild i junglen af mælkesyrebakterier, men her kan mejerierne gøre meget for at hjælpe dem på vej.

»Mejerierne kan f.eks. sætte en label på varerne, der beskriver hvilke mælkesyrebakterier, produkterne indeholder, og hvilke egenskaber, de hver især har,« siger hun.

Gudrun Weiss understreger dog, at man skal indtage mange bakterier for at få en sundhedsfremmende effekt, mindst 1-10 milliarder, og det er meget mere end hvad der findes i en skål A38. Men i fremtiden vil man sandsynligvis kunne tilbyde forbrugerne kosttilskud, der rummer store mængder af de gavnlige mælkesyrebakterier.

Mælkesyrebakterierne hæmmer virussets evne til at reproducere sig selv

Gudrun Weiss

I første omgang vil forskerne koncentrere sig om at få helt styr på, hvordan de forskellige slags probiotiske bakterier virker, og her mangler et par detaljer stadig at falde på plads.

Forskerne ser dog lyst på fremtiden.

»Resultaterne fra reagensglasforsøgene ser lovende ud og bekræfter de effekter, man gang på gang har set på mennesker,« slutter hun.

I begyndelsen består tarmfloraen kun af Lactobacillus acidophilus og bifidobakterier. Først når barnet bliver to år, begynder dets tarmflora at ligne den, man finder hos en voksen.

Fødslen ser ud til have betydning for tarmfloraen. Børn, der bliver født vaginalt, har en anden tarmflora end dem, der bliver bragt til verden ved kejsersnit.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.