87 kemikalier går i arv fra mor til barn
De forureningsstoffer, der gennem livet ophobes i kvindens krop, bliver overført til børnene - særligt den førstefødte. Dansk-færøsk forskning sporede 87 kemikalier i nyfødte.

Kvinder overfører, både under og efter graviditeten, de stoffer, der har ophobet sig i kroppen gennem livet, til deres børn. (Foto: Colourbox)

Kvinder overfører, både under og efter graviditeten, de stoffer, der har ophobet sig i kroppen gennem livet, til deres børn. (Foto: Colourbox)

Det er ikke nok at holde op med at ryge og skifte til ansigtscreme uden parabener, når man bliver gravid.

For gravide overfører ikke kun de skadelige stoffer, de indtager under graviditeten, til fosteret.

Også de forureningsstoffer, der gennem livet har ophobet sig i kroppen, overføres til barnet. Både under graviditet og under ammeperioden.

Det viser ny dansk-færøsk forskning, der for nylig blev offentliggjort i Environmental Science and Technology, hvor man indsamlede prøver fra 100 nyfødte og deres mødre i Torshavn. I alt målte forskerne hele 87 kemikalier i kvinderne og deres børn.

»Den ophobning af forurening i kvinden kan hun faktisk kun komme af med ved at blive gravid. Og det er meget uheldigt, da fosteret er særligt sårbart for skadelige påvirkninger under den tidlige udvikling,« siger Philippe Grandjean, der er forskningsleder på projektet og professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

»Når barnet får overført forureningsstofferne, så kan det skade hjernens udvikling, immunforsvaret, kønsudviklingen og give forøget risiko for kræftsygdomme,« forklarer Granjean.

Kviksølv går gennem moderkagen

Indtil for nylig har forskere troet, at moderkagen til en vis grad beskyttede fostret mod skadelige stoffer, og primært kun lod ilt og næring slippe igennem.

Fakta

Du kan indtage skadelige stoffer på tre måder. Ved det, du spiser, for eksempel mad med pesticider. Ved det, du indånder, det kan være dampe fra maling eller cigaretrøg. Ved det, du smører på huden, for eksempel creme eller make-up.
Stofferne bliver lagret i fedtvæv, hjerne, nyrer eller lever, og herfra bliver det langsomt optaget i blodet. Fra blodet overføres forureningen til moderkage, navlestreng og modermælk og altså videre til barnet.

Kilde: Miljøministeriet

Men den nye undersøgelse viser, at både industrikemikalier som PCB, pesticider og diverse metaller også overføres gennem moderkagen.

Forskerholdet indsamlede prøver fra brystmælk, væv fra moderkagen, blod fra moderen og navlestrengsblod og sammenlignede koncentrationen af stofferne. Ud fra resultaterne kunne de blandt andet konkludere, at nogle forureningsstoffer, som for eksempel kviksølv, stort set ikke udskilles i modermælken, men fortrinsvis passerer gennem moderkagen.

For andre stoffer gør den omvendte tendens sig gældende, men resultatet er det samme - barnet udsættes for forurening via moderen.

Første barn mest udsat

Kvinder overfører, både under og efter graviditeten, de stoffer, der har ophobet sig i kroppen gennem livet, til deres børn.

Men det første barn vil være mere udsat for de skadelige stoffer end de efterfølgende børn, da moderen gennem den første fødsel og følgende amning skiller sig af med en del af de ophobede forureninger.

De skader, barnet risikerer at få, er ikke bare fysiske, men kan også være mentale skader. Blandt andet er der risiko for indlærings- og adfærdsproblemer.

»Det er nødvendigt, vi finder ud af hvilke kemikalier, der udsætter fostrene for skader, og på den måde vil påvirke næste generation. På den anden side vil denne forskning kunne tage mange år. Derfor skal vi allerede nu vurdere og forebygge, så næste generation ikke allerede fra tilværelsens start skal påvirkes af skadelige stoffer i kroppen,« siger Philippe Grandjean.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk