71-årig skotsk kvinde er virkelighedens X-Men: Genmutation gør, hun ikke føler smerte
29 marts 2019

Hun brækkede sin arm som otteårig og opdagede det først to dage efter ved et tilfælde, da hendes mor lagde mærke til, at armens farve og form var helt forkert.

71-årige Jo Cameron har aldrig kunnet føle smerte, hun føler også kun i meget lille grad frygt og angst, og så heler hendes sår hurtigere end andres.

Hendes næsten overnaturlige evner skyldes en ekstremt sjælden genmutation, rapporterer forskere fra University College London i et nyt studie, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

»Vi har fundet ud af, at kvinden har en særlig genotype, der reducerer aktiviteten i et gen, som man i forvejen kender som et område med potentiale for behandling af smerte- og angstbehandling,« siger studiets hovedforfatter og lektor i medicin ved University College London, James Cox, ifølge pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor føler vi smerte?

Jo Cameron opdagede, at hun ikke kunne føle smerte ved et tilfælde, da hun som 65-årig gik til lægen med alvorlig slidgigt i hoften, som hun dog ikke fandt smertefuld.

Siden blev hun sendt videre til genforskere ved University College London og University of Oxford, der efter flere undersøgelser fandt to opsigtsvækkende mutationer hos Jo Cameron:

  1. En mikro skade i et pseudogen, som forskerne har kaldt for FAAH-OUT.
  2. En mutation i ‘nabo’-genet, der kontrollerer FAAH enzymet.

Yderligere undersøgelser viste forhøjede blodniveauer i signalstoffer, der normalt forringes af FAAH-genet, hvilket er endnu et tegn på, at FAAH var beskadiget.

FAAH-genet er kendt blandt smerteforskere, da det spiller en stor rolle i det såkaldte endocannabinoide system, som hjælper med at regulere smerte, immunsystem, hukommelse, humør og søvn.

Det er også tidligere blevet påvist, at mus, der ikke har FAAH-genet, føler mindre smerte, har sår, der heler hurtigere, og føler mindre frygt - ligesom Jo Cameron.

LÆS OGSÅ: Hvordan måler man smerte?

Genforskerne fortsætter med at forske i Jo Cameron, og de håber, at deres arbejde kan hjælpe forskningen med at komme på sporet af en medicinsk behandling af forskellige typer smerte.

»Vi håber, at vores arbejde med tiden vil bidrage til klinisk forskning i postoperative smerter (smerter efter operationer, red.), kroniske smerter, PTSD og sårheling, måske gennem genterapeutiske teknikker,« siger James Cox i pressemeddelelsen.

Forskerne håber samtidig på, at der findes flere mennesker derude, der har samme mutationer som Jo Cameron, da forskning i flere tilfælde kan være yderst værdifuldt for den videre forskning i fænomenet.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Anaesthesia.

LÆS OGSÅ: Kan man gnubbe smerte væk?

LÆS OGSÅ: Morfin eller motion: Hvordan kan man lindre kroniske smerter?

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.